Vikingebyen

Arkæologiske udgravninger viser tegn på, at Aarhus Å oprindeligt var en brakvandsfjord, hvor byen opstod på en ø ved dens udmunding. Den farbare fjord gav også mulighed for at bringe skibe ind i landet, hvor de var mere sikre over for både vejret og fjendtlige angreb. I 900-tallet opførtes en vold, der omkransede byen, hvilket gav den en form som den, der kendes fra ringborgene. Den store investering i en vold antyder den betydning, byen har haft som handelsmæssigt og muligvis også militært centrum.

Middelalderbyen

Bispesædets betydning og havnens handelsmuligheder gav gunstige vilkår for, at middelalderbyen Aarhus kunne udvikle sig til en af landets vigtigste byer. Den øgede handel med eksempelvis Norge og Tyskland bragte en betragtelig velstand med sig, som afspejlede sig i byens fysiske udvikling. Særligt kirken investerede en betragtelig del af denne velstand i at udvide sin position i byen og var i middelalderen bygherre for en lang række større bygninger med domkirken som den vigtigste, men langtfra eneste. Igennem middelalderen oplevede Aarhus en betydelig befolkningstilvækst, med en betragtelig udvidelse af byens areal på begge sider af åen til følge.

Købstaden 1500-1850

Efter middelalderen fortsatte byen sin vækst gennem det meste af 1500-tallet, og i 1570’erne nåede indbyggertallet en foreløbig kulmination i nærheden af de 5000. Herefter stagnerede udviklingen, og trods byens fortsatte velstand faldt indbyggertallet frem til 1769 til ca. 3500. Fra denne tid førte de forbedrede handelskonjunkturer byen ind i en ny udvikling. En havneudvidelse fra 1810, som blev den første af flere igennem både 1800- og 1900-tallet, understøttede denne. Fra 1830’erne begyndte den industrielle udvikling i Aarhus med flere fabrikker, der udnyttede åens vand til at drive deres dampmaskiner.

Industrialisering og vækst 1850-1900

Med kysthavnens etablering i slutningen af 1840’erne blev mulighederne for handel over lange afstande udvidet dramatisk, hvilket førte en betydelig mængde kapital til byen. Forudsætningerne for byens eksplosive vækst efter 1860 var altså til stede, og Aarhus blev hurtigt landets klart næststørste by.

I anden halvdel af 1800-tallet var Aarhus i udpræget grad domineret af industrien med Frichs Maskinfabrik og Otto Mønsteds Margarinefabrik som de to vigtigste virksomheder. Behovet for arbejdskraft i industrien førte til en eksplosion i befolkningstallet, som steg fra 7.000 til 15.000 mellem 1840 og 1870 og videre forbi 50.000 i 1900. Dette satte sit præg på byens fysiske udseende og udstrækning. Aarhus voksede betragteligt, efterhånden som nye kvarterer af etageejendomme for industriarbejderne voksede op omkring det historiske centrum. Fra 1880’erne påbegyndte både bystyret og især byens mere velstående indbyggere tillige en række prestigeprojekter for at vise, at byen var moderne og i fremgang. Særligt opførelsen af Clemensbro over åen og området omkring broen kan ses som et klart tegn på denne udvikling med gadeplan i to etager og relativt høje huse efter forbillede fra europæiske storbyer.

En sporvognstur gennem Aarhus' gader i 1905, set fra vognstyrerens førersæde. Fra: danmarkpaafilm.dk, Det Danske Filminstitut.

Industribyen 1900-1970

Aarhus' eksplosive befolkningsfremgang og økonomiske vækst fortsatte ind i det 20. århundrede. I 1930 nåede byen 101.000 indbyggere. Industrien og havnen dominerede fortsat byen gennem det meste af århundredet. Havnen blev således udvidet flere gange i løbet af 1900-tallet. Alligevel ændrede byen i stigende grad karakter grundet oprettelsen af en række uddannelsesinstitutioner, der gradvist kom til at få lige så stor betydning for byen som industrien. Den vigtigste af disse var Aarhus Universitet, der blev etableret i 1928 som landets første universitet uden for København.

De øgede uddannelsesmuligheder og byens vækst gav Aarhus en dominerende position som Jyllands vigtigste økonomiske og uddannelsesmæssige centrum. Særligt for Øst- og Midtjylland kom Aarhus til at indtage en betydelig position som centrum for økonomi, kultur og uddannelse. Byens betydning og økonomiske fremgang manifesterede sig også i opførelsen af større byggeprojekter gennem første halvdel af 1900-tallet. Nogle af landets første funktionalistiske bygninger blev opført på centrale beliggenheder nær åen, som bystyret rejste med økonomisk støtte fra staten.

På grund af udviklingen inden for kulturliv og uddannelse blev industriens andel af beskæftigelsen i Aarhus en smule lavere end i andre større byer, og andelen begyndte at falde svagt omkring midten af 1900-tallet. Det overordnede billede viste dog stadig en industriby, hvor over 40 % af befolkningen i 1960 var beskæftiget i denne sektor, ligesom byens største arbejdsgivere var industrivirksomheder som Frichs, Flydedokken og Århus Oliefabrik.

Handels- og universitetsbyen 1970-2010

Siden 1970’erne har Aarhus gennemgået en betydelig vækst både økonomisk og befolkningsmæssigt, så selve byen i dag har en befolkning på omkring 240.000 og er centrum for et opland på lidt over en million mennesker. Denne udvikling skyldes i høj grad havnen og universitetet. Efter gentagne udvidelser gennem 1800- og 1900-tallet er Aarhus havn i dag Danmarks største og en af de største havne i Nordeuropa. Aarhus Universitet er vokset betydeligt i både akademisk anerkendelse og antal studerende. Særligt siden 2005 har universitetet opnået en position som den vigtigste arbejdsgiver og investor i byen på lige fod med kommunen.

Sammensætningen i beskæftigelsen i Aarhus har ændret sig betragteligt siden 1970, med serviceerhverv, uddannelse og offentlig administration som de vigtigste sektorer. Dog er industrien ikke forsvundet, men har ændret karakter til at være fokuseret på højteknologiske industrier som IT og elektronik. Aarhus har opnået en status som førende detailhandelsby i Norden og Baltikum.

Udviklingen i slutningen af 1900-tallet og efter årtusindskiftet har ændret byen betydeligt, særligt med hensyn til befolkningssammensætningen. Koncentrationen af uddannelsesinstitutioner og videnstung industri har medført en befolkning med et uddannelsesniveau betydeligt over landsgennemsnittet. De mange uddannelsesinstitutioner har medført en gennemsnitsalder, som ligger under den, der gælder for Danmark som helhed. I samme periode er den næsten totale dominans af etniske danskere veget for en langt mere blandet befolkningssammensætning.

Kort over danske byer med købstadsprivilegier gennem tiden. De fleste af disse byer med købstadsprivilegier fandtes allerede ved slutningen af middelalderen, men flere kom til helt op til 1958, hvor Skjern officielt fik status af købstad som den sidste by i Danmark. Det var ikke alle byerne, der opnåede fuldstændig status som købstæder, men flere forblev en mellemting mellem landsby og købstad, såkaldte flækker. Det er værd at bemærke, at der gennem tiden har ligget en række danske købstæder i det nuværende Tyskland og Sverige, men at kortet kun viser byer inden for den nuværende danske grænse. De fleste af byerne kan du læse meget mere om her på siden. ©danmarkshistorien.dk

Materialet er udarbejdet af Den Digitale Byport, en del af Dansk Center for Byhistorie. Mere information om arbejdet, samt en samlet oversigt over de danske købstæder, kan findes her.