Artikler
Silkeborg var frem til 1800-tallet en meget lille landsby. Landbrugsjorden omkring byen var ikke videre god, og det midtjyske område var generelt tyndt befolket.
Silkeborg 1536-1850
Der havde i middelalderen været en borg, som flere konger havde benyttet, men den forfaldt i løbet af 1600-tallet. Der var langt til de nærmeste købstæder, så der var en hel del landhåndværk på egnen.
Industrialisering og byvækst
I 1844 fik brødrene Chr. og Michael Drewsen ret til at anlægge en papirfabrik i Silkeborg. Stedet blev valgt, fordi Gudenåen kunne forsyne fabrikken med billig vandkraft, og de omkringliggende skove kunne levere råmaterialet til papirproduktionen. I tilknytning hertil etableredes et jernstøberi og en handelsplads, og befolkningen voksede eksplosivt. I 1850’erne anlagdes nye landeveje, og Gudenåen blev reguleret, så den i 1857 var farbar med pram helt til Randers Fjord. I 1871 åbnede jernbanen til Skanderborg og i 1877 banen til Skjern. Der grundlagdes i de sidste årtier af 1800-tallet flere industrivirksomheder samt en del uddannelsesinstitutioner, som trak mange mennesker til byen. Papirfabrikken var stadig den største industri i slutningen af århundredet, men også en trikotagefabrik som Commichau & Co. Trikotagefabrik var en stor industri.
Industribyen 1900-1970
Udviklingen kulminerede i 1900, hvor Silkeborg officielt blev købstad. Byens udvikling fortsatte, og befolkningstallet blev ved med at stige, så byen ved 2. verdenskrigs slutning rundede 20.000 indbyggere. Turismen til Himmelbjerget og søerne i området begyndte at få betydning for byen, men Silkeborg var dog fortsat først og fremmest præget af industrien, hvilket tydeligt ses af erhvervsfordelingen, hvor halvdelen af befolkningen er beskæftiget inden for industrien. Det var navnlig tekstilindustrien, der undergik en kraftige udvikling og omkring 1950 havde Jydsk Trikotagefabrik næsten ligeså mange ansatte som Papirfabrikken. Silkeborg blev også et af landets vigtigste skolecentre med mange uddannelsessteder, såsom seminarier og husholdningsskole.
Efter industrien 1970 til i dag
Efter 1970 fortsatte den uafbrudte vækst i indbyggertallet, men samtidig faldt industriens andel i erhvervsfordelingen. Den bliver fortrængt af administration og service, hvilket er en generel tendens i langt de fleste danske byer i perioden. Der er stadig en stor del af befolkningen, der er beskæftiget inden for handel og transport, og der ligger således også store bankvirksomheder i byen, ikke mindst ligger Jyske Banks hovedsæde i byen. Papirfabrikken, som var grundlaget for byens opblomstring i 1800-tallet, lukkede i 2000, og det er nu især tekstilindustrien og jern- og metalindustrien, der dominerer.
Kort over danske byer med købstadsprivilegier gennem tiden. De fleste af disse byer med købstadsprivilegier fandtes allerede ved slutningen af middelalderen, men flere kom til helt op til 1958, hvor Skjern officielt fik status af købstad som den sidste by i Danmark. Det var ikke alle byerne, der opnåede fuldstændig status som købstæder, men flere forblev mellemting mellem landsby og købstad, såkaldte flækker. Kortet medtager ikke købstæderne udenfor landets nuværende grænse, det vil sige købstæderne i hertugdømmerne Slesvig og Holsten, samt i Skåne, Halland og Blekinge. De fleste af byerne vist på kortet kan du læse meget mere om her på siden. © danmarkshistorien.dk
Materialet er udarbejdet af Den Digitale Byport, en del af Dansk Center for Byhistorie. Mere information om arbejdet, samt en samlet oversigt over de danske købstæder, kan findes her.
