Artikler
Ebeltoft er formentlig anlagt omkring år 1200, og den beskyttede vig udgjorde en god naturlig havn.
Middelalderbyen
Af byens første købstadsprivilegium fra 1302 fremgår det, at byen allerede da havde torvehandel. Ebeltoft hørte kirkeligt set under Dråby Sogn frem til begyndelsen af 1500-tallet, hvor købstaden i mellemtiden havde fået sin egen kirke. Byens vigtigste grundlag var søfart, fiskeri og landbrug, men de nærliggende kongelige skovområder gav desuden god indtjening fra salg af tømmer, der primært blev udskibet fra byens havn.
Købstaden 1536-1850
Ebeltoft havde generelt gode tider i 1500-tallet og 1600-tallet, og selvom 2. Karl Gustav-krig i 1659 gik hårdt ud over byen, formåede den dog at bevare en god skibsfart. I 1700-tallet blev det stadigt sværere at holde havnen i ordentlig stand, og i 1755 etableredes en ny, som desværre hurtigt blev ødelagt af pæleorm. De dårlige havneforhold blev katastrofale for skibsfarten. Byen stagnerede, og ved folketællingen i 1801 taltes kun 598 Ebeltoft-borgere.
Industrialisering og byvækst
I midten af 1800-tallet blev nedgangen endelig vendt til fremgang. Havnen blev endnu en gang forbedret, og den stigende oplandshandel skabte nyt liv i købstaden. Industrialiseringen i slutningen af det 19. århundrede var dog temmelig ringe, selvom et garveri, der blev anlagt i 1900, beskæftigede cirka 100 mand. I 1901 anlagdes en ny havn, og samme år blev Ebeltoft koblet på jernbanestrækningen Aarhus–Grenaa.
Industribyen 1900-1970
Heller ikke i det 20. århundrede formåede byen at tiltrække megen industri, hvilket også kan aflæses af befolkningsudviklingen. I 1960 var byen således kun beboet af 2.300 indbyggere, hvilket kun var omkring 500 mere end ved århundredeskiftet. Ebeltoft forblev i 1900-tallets første halvdel en relativt lille købstad med nogen industri, men den var dog med sine gode badestrande og gamle købstadsmiljø i høj grad en turistby.
Ebeltoft fejrede i 1951 sit 650-års jubilæum med besøg af bl.a. dronning Ingrid og Frederik 9. Fra danmarkpaafilm.dk, Det Danske Filminstitut.
Efter industrien 1970 til i dag
Fra og med 1960’erne oplevede Ebeltoft en kraftig befolkningstilvækst, der først og fremmest må tilskrives det blomstrende handelsliv, som den støt voksende turistbranche har trukket til byen. I midten af 1980’erne var næsten en tredjedel af byens arbejdsstyrke beskæftiget inden for handelserhvervene. Fregatten ’Jylland’ blev i 1960 opankret i Ebeltoft havn, hvorefter den på linje med det gamle rådhus har fungeret som byens vartegn. I 2000 blev en ny turistattraktion tilføjet, da Ebeltoft Zoo åbnede på et større areal nord for byen. Den moderne færgehavn med forbindelse til Sjællands Odde, der i 1966 blev anlagt syd for byen, har også været med til at stimulere byens udvikling. I 2004 var knap 5.700 fast bosiddende i byen, hvilket er en fordobling på kun tredive år.
Kort over danske byer med købstadsprivilegier gennem tiden. De fleste af disse byer med købstadsprivilegier fandtes allerede ved slutningen af middelalderen, men flere kom til helt op til 1958, hvor Skjern officielt fik status af købstad som den sidste by i Danmark. Det var ikke alle byerne, der opnåede fuldstændig status som købstæder, men flere forblev mellemting mellem landsby og købstad, såkaldte flækker. Kortet medtager ikke købstæderne udenfor landets nuværende grænse, det vil sige købstæderne i hertugdømmerne Slesvig og Holsten, samt i Skåne, Halland og Blekinge. De fleste af byerne vist på kortet kan du læse meget mere om her på siden. © danmarkshistorien.dk
Materialet er udarbejdet af Den Digitale Byport, en del af Dansk Center for Byhistorie. Mere information om arbejdet, samt en samlet oversigt over de danske købstæder, kan findes her.
