Artikler
Skjern var oprindeligt en lille landsby ved Skjern Å, og der har siden middelalderen været et vadested over åen.
Industrialisering og byvækst
I 1875 blev Skjern stationsby, og i løbet af de følgende år blev byen jernbaneknudepunkt for strækningerne til Herning, Varde og Ringkøbing. Der udvikledes efterhånden et bysamfund med handlende og håndværkere, og der oprettedes også mindre industrivirksomheder. Byen havde dog ikke mistet sit rurale præg helt, da det stadigvæk i 1890 var landbrug mv., der beskæftigede flest personer i byen.
Industribyen 1900-1970
Byen blev i begyndelsen af 1900-tallet oplandsby for de nærmeste landområder, og befolkningstallet voksede støt. I 1958 fik Skjern officielt status af købstad, og var dermed den sidste by, der opnåede købstadstatus i Danmark. I 1960 var den vigtigste erhvervsgruppe industri og håndværk, men også landbruget var fortsat stærkt repræsenteret i forhold til andre købstæder. Store industrier var på dette tidspunkt især Skjern Svineslagteri og Skjern Trikotage-Farveri. Handelsmæssigt udviklede byen sig til et centrum for økonomiske virksomheder og havde således et stort antal pengeinstitutter.
Efter industrien 1970 til i dag
Indbyggertallet fortsatte med at vokse, men dog ikke med helt samme hastighed som i den foregående periode og havde således 7.105 indbyggere i 2004. I Skjern har serviceerhvervene ikke vokset sig så dominerende som i mange andre danske købstæder, og erhvervsstrukturen er derfor ret alsidig. F.eks. er ’landbrug mv.’ stadig en relativt stor erhvervsgruppe. Med strukturreformen i 2007 mistede byen sin kommunale administration, da Skjern Kommune blev en del af den nye Ringkøbing-Skjern Kommune, i hvilken administrationen er placeret i Ringkøbing.
Kort over danske byer med købstadsprivilegier gennem tiden. De fleste af disse byer med købstadsprivilegier fandtes allerede ved slutningen af middelalderen, men flere kom til helt op til 1958, hvor Skjern officielt fik status af købstad som den sidste by i Danmark. Det var ikke alle byerne, der opnåede fuldstændig status som købstæder, men flere forblev mellemting mellem landsby og købstad, såkaldte flækker. Kortet medtager ikke købstæderne udenfor landets nuværende grænse, det vil sige købstæderne i hertugdømmerne Slesvig og Holsten, samt i Skåne, Halland og Blekinge. De fleste af byerne vist på kortet kan du læse meget mere om her på siden. © danmarkshistorien.dk
Materialet er udarbejdet af Den Digitale Byport, en del af Dansk Center for Byhistorie. Mere information om arbejdet, samt en samlet oversigt over de danske købstæder, kan findes her.
