Artikler
Holstebro er opstået ved en bro over Storåen som centrum for et ret stort opland, der især var egnet til studeopdræt. Byen nævnes første gang i 1274 og havde allerede da købstadstatus.
Middelalderbyen
Byen var fra slutningen af 1200-tallet tingsted for Hardsyssel. Holstebro var allerede i middelalderen kendt for sine velbesøgte markeder, og især i 1500-tallet havde byen en stor okseeksport til blandt andet Holland og Tyskland.
Købstaden 1536-1850
I løbet af 1500-tallet var Holstebro blevet en betydelig handelsby, og navnlig byens heste- og kvægmarkeder var velbesøgte. Som udskibningshavn benyttede Holstebro havnen i Hjerting samt til en vis grad Ringkøbing, Ribe og Aalborg, men fra omkring 1600 benyttedes Struer som fast udskibningshavn. I 1600-tallet og 1700-tallet opstod der dog en del ulovlig handel og smugkroer ved Struer, og de gav anledning til stadigt flere konflikter med Holstebro. Den generelle konjunkturnedgang kunne også mærkes i Holstebro, og først hen imod slutningen af 1700-tallet gik det igen fremad. I løbet af 1800-tallet fik Holstebro del i det generelle opsving. Med Limfjordens gennembrydning af Agger Tange i 1825 og dermed byens adgang til Vesterhavet blev Struers beliggenhed væsentlig bedre, og stadigt flere Holstebro-købmænd valgte at nedsætte sig i havnebyen.
Industrialisering og byvækst
I 1850’erne nyanlagdes havnen i Struer, og der udvikledes efterhånden en selvstændig by. I 1866 fik Holstebro jernbaneforbindelse til Struer-Skive, mens strækningen til Ringkøbing åbnede i 1875. I sidste halvdel af 1800-tallet opstod adskillige industrivirksomheder i Holstebro, deriblandt R. Færchs Cigar- og Tobaksfabrikker, som siden blev et stort industri- og handelsforetagende. Andre foretagender, som var store i 1890’erne, var blandt andet Holstebro Aktiebryggeri og en trikotagefabrik, der havde cirka 130 beskæftigede.
Industribyen 1900-1970
Op i 1900-tallet var Holstebro stadig kendt for sit store kvægmarked, og byen formåede desuden at bevare sin regionale betydning som handelsby på trods af øget konkurrence fra nyere byer som Struer og Herning. Omkring 1960 var langt den største virksomhed i byen R. Færchs Tobaksfabrikker, der havde ca. 1200 ansatte, men samtidig udviklede byen i 1960’erne og 1970’erne et alsidigt erhvervsliv.
Efter industrien 1970 til i dag
Byen er fortsat med at vokse kraftigt og indbyggertallet er fra 1960 til 2004 vokset kraftigt fra 18.856 til 31.808. Boligkvarterer er især kommet til i den nordlige del af byen, mens industrien har bredt sig langs byens ringvej. Omkring år 2000 var en af de største virksomheder i byen metalstøberiet og maskinfabrikken Birn, der havde ca. 700 ansatte. Desuden har byen et stort hospital og flere videregående uddannelser, som også beskæftiger mange mennesker. Landbrug og fiskeri har også stadigvæk en vis betydning i byen.
Kort over danske byer med købstadsprivilegier gennem tiden. De fleste af disse byer med købstadsprivilegier fandtes allerede ved slutningen af middelalderen, men flere kom til helt op til 1958, hvor Skjern officielt fik status af købstad som den sidste by i Danmark. Det var ikke alle byerne, der opnåede fuldstændig status som købstæder, men flere forblev mellemting mellem landsby og købstad, såkaldte flækker. Kortet medtager ikke købstæderne udenfor landets nuværende grænse, det vil sige købstæderne i hertugdømmerne Slesvig og Holsten, samt i Skåne, Halland og Blekinge. De fleste af byerne vist på kortet kan du læse meget mere om her på siden. © danmarkshistorien.dk
Materialet er udarbejdet af Den Digitale Byport, en del af Dansk Center for Byhistorie. Mere information om arbejdet, samt en samlet oversigt over de danske købstæder, kan findes her.
