Artikler
Struer kendes tilbage fra 1500-tallet som et gammelt vadested for trafikken til og fra Thy.
Struer 1536-1850
I perioden fra ca. 1100-1825 var Limfjordens vestlige udløb sandet til, så al trafik ind og ud af Limfjorden foregik gennem fjordens østlige udløb. Struer havde dermed en noget afsides beliggenhed, som hæmmede skibsfarten. Befolkningstallet i Struer var frem til midten af 1800-tallet ikke særligt stort (i 1787 var der 259 indbyggere), og bebyggelsen bestod kun af spredte gårde. Fra omkring 1600-tallet var Struer losse- og ladeplads for Holstebro, og der opstod efterhånden en del ulovlig handel ved havnen til stor irritation for Holstebro-købmændene. Byen benævntes som regel ”Holstebro Havn ved Struer”. Med havets gennembrydning af Agger Tange i 1825 fik Struer helt nye muligheder, og byen fik Limfjordens andenstørste havn kun overgået af Aalborgs.
Industrialisering og byvækst
Der opstod fra midten af 1800-tallet et egentligt bysamfund ved Struer, og landevejene blev forbedret. Stor betydning fik det, at Struer i 1865 fik jernbaneforbindelse til Skive og hurtigt blev trafikalt knudepunkt med jernbaneforbindelser til Holstebro og Thisted. Selvom Struer i sidste halvdel af 1800-tallet fungerede som selvstændig by, var havnen dog stadig ejet af Holstebro.
Industribyen 1900-1970
I 1917 fik Struer status af købstad, og fra 1919 blev havnen bestyret af begge byer i fællesskab. I løbet af 1900-tallet blev Struer en betydelig industriby, og byen udviklede sig til handelsby for især Thyholm. Samtidig steg indbyggertallet jævnt indtil 1970, hvor byen havde 10.848 indbyggere. En af de største virksomheder i byen var i midten af århundredet Struer Andelssvineslagteri, som havde omkring 250 ansatte. Som havneby bevarede byen desuden sin position som Limfjordens næststørste.
Efter industrien 1970 til i dag
Efter 1970 stagnerede befolkningsudviklingen, og især handel og transport gik tilbage som erhvervsgren, mens industri og håndværk vedblev med at være en vigtig sektor. Servicesektoren voksede således først på bekostning af handel og transport og fra 1980’erne og frem på bekostning af industri og håndværk. Industri og håndværk er dog fortsat en stor erhvervsgruppe i forhold til de fleste andre danske byer. Af store industrier kan nævnes Bang & Olufsen, som beskæftiger omkring 1.700 personer fra Struer Kommune.
Kort over danske byer med købstadsprivilegier gennem tiden. De fleste af disse byer med købstadsprivilegier fandtes allerede ved slutningen af middelalderen, men flere kom til helt op til 1958, hvor Skjern officielt fik status af købstad som den sidste by i Danmark. Det var ikke alle byerne, der opnåede fuldstændig status som købstæder, men flere forblev mellemting mellem landsby og købstad, såkaldte flækker. Kortet medtager ikke købstæderne udenfor landets nuværende grænse, det vil sige købstæderne i hertugdømmerne Slesvig og Holsten, samt i Skåne, Halland og Blekinge. De fleste af byerne vist på kortet kan du læse meget mere om her på siden. © danmarkshistorien.dk
Materialet er udarbejdet af Den Digitale Byport, en del af Dansk Center for Byhistorie. Mere information om arbejdet, samt en samlet oversigt over de danske købstæder, kan findes her.
