Middelalderbyen

Med tilsandingen af Limfjordens vestlige udsejling omkring 1100 blev Ringkøbing en vigtig havneby på Jyllands vestkyst, og havnen blev da også benyttet af byer som Holstebro, Lemvig og Viborg. Til trods for havnens betydning for transport af varer blev byen dog ikke nogen stor by. Ringkøbing har formentlig fået købstadsprivilegier i 1300-tallet.

Købstaden 1536-1850

I 1500-tallet havde Ringkøbing en stor eksport af korn og kvæg til blandt andet Holland, men i løbet af 1600-tallet og 1700-tallet blev fjorden stadigt sværere at besejle, og i perioder sandede udsejlingen ved Nymindegab til. Byen bevarede dog nogen transithandel til og fra andre byer, men i konkurrencen med Ribe og Hjerting blev Ringkøbing den svage part. Selvom Ringkøbing var en lille købstad med kun omkring 500 indbyggere, blev den i 1794 amtmandssæde, og navnlig fra 1830’erne begyndte byen så småt at vokse, og der opstod nogen industri. Til gengæld mistede den sin position som udskibningshavn i 1825, da havet gennembrød Agger Tange, og Limfjordsbyerne dermed fik adgang til Vesterhavet.

Industrialisering og byvækst

I 1875 fik Ringkøbing jernbane, men som havneby var Ringkøbings rolle udspillet, idet eksporten fra Vestjylland flyttede til den nye havn ved Esbjerg. Da sejladsen på fjorden desuden var næsten umulig, gik fiskeriet tilbage, så som fiskerihavn kunne Ringkøbing heller ikke hævde sig. Selvom man først så nogen rigtig vækst i industrien efter havneforbedringerne i 1904, så var der dog allerede inden nogen industri i byen, heriblandt Mølgaards Tobaksfabrik, der beskæftigede ca. 85 arbejdere.

Industribyen 1900-1970

Ringkøbings havneforhold blev som nævnt først forbedret i 1904, og sejlløbet ind i fjorden ved Hvide Sande blev endeligt reguleret i 1932. Der opstod i 1900-tallet en del industrivirksomheder i Ringkøbing, såsom Ringkøbing Uldspinderi og Tæppefabrik og Ringkøbing Møbelfabrik, men den industrielle udvikling som sådan var dog moderat. Som fiskerihavn stod Ringkøbing desuden stadig noget tilbage for især Hvide Sande. Til gengæld var Ringkøbing centrum for en del administration, da byen både var amts- og kommunecenter. Derfor er der også en så forholdsvis stor procentdel af befolkningen (26 procent), der er beskæftiget inden for administration og service i 1960.

Efter industrien 1970 til i dag

Byen begyndte desuden at blive handelsby for et stærkt stigende antal turister ved Vestkysten, og turismen er således blevet et vigtigt erhverv for byen og omegnen. Indbyggertallet begyndte at vokse kraftigere efter 1970 og var således oppe på omkring 9.000 i 2004. Flere store industrivirksomheder er flyttet til byen, bl.a. Vestas Wind Systems A/S, og byen har desuden en stor træ-, møbel- og maskinindustri. Dette ses også i erhvervsstrukturen, hvoraf industrierhvervene har en relativt stor procentdel (40 procent i 2002). Ved strukturreformen i 2007 mistede Ringkøbing sin amtslige administration, men fik til gengæld en større kommunal administration til byen, da den blev administrativt centrum for den nye større Ringkøbing-Skjern Kommune.

Kort over danske byer med købstadsprivilegier gennem tiden. De fleste af disse byer med købstadsprivilegier fandtes allerede ved slutningen af middelalderen, men flere kom til helt op til 1958, hvor Skjern officielt fik status af købstad som den sidste by i Danmark. Det var ikke alle byerne, der opnåede fuldstændig status som købstæder, men flere forblev mellemting mellem landsby og købstad, såkaldte flækker. Kortet medtager ikke købstæderne udenfor landets nuværende grænse, det vil sige købstæderne i  hertugdømmerne Slesvig og Holsten, samt i Skåne, Halland og Blekinge. De fleste af byerne vist på kortet kan du læse meget mere om her på siden. © danmarkshistorien.dk

Materialet er udarbejdet af Den Digitale Byport, en del af Dansk Center for Byhistorie. Mere information om arbejdet, samt en samlet oversigt over de danske købstæder, kan findes her.