Middelalderbyen

Byen voksede støt gennem middelalderen, men i 1500-tallet blev sandflugt et stadigt større problem for byen.

Købstaden 1536-1850

Sandflugten og den generelle nedgang i 1600-tallet betød et vendepunkt for Grenaa. Både åløbet og agerjorden sandede til, og byen gik næsten helt i stå. Gennem 1600-tallet og 1700-tallet forsøgte man at holde havnen sejlbar, men åløbet fra det nærliggende Kolindsund forgrenede sig og ændrede bane flere gange til stor belastning for søfarten. I 1812 påbegyndtes etableringen af en helt ny kysthavn ud mod Kattegat. Samtidig formåede man med en omfattende beplantning i området at begrænse sandflugten. Grenaa fik herefter stor fremgang inden for både handel, skibsfart og fiskeri.

Industrialisering og byvækst

Fra 1850’erne opstod de første industrivirksomheder, og i 1876-77 åbnede jernbaneforbindelser til Randers og Aarhus. Åløbet blev desuden reguleret med diger og kanaler, og Kolindsund vest for byen blev helt tørlagt. Handel (især med landbrugsprodukter) var stadig byens vigtigste erhverv men industri var i slutningen af det 19. århundrede i fremvækst. Grenaa Dampvæveri, der grundlagdes i 1893, var allerede omkring århundredeskiftet byens største virksomhed med omkring 100 ansatte. Fiskeri var heller ikke ubetydeligt. Havnen blev udbygget ad flere omgange i løbet af det 19. århundrede, og omkring den opstod et helt nyt industrikvarter.

Industribyen 1900-1970

Både industri og havn havde allerede udviklet sig til at være vigtige aktiver for Grenaa, men i det 20. århundrede fik også turismen betydning, idet der opførtes badehoteller ved stranden. Byen var dog stadig i høj grad en industriby, og omkring 1960 var lidt under halvdelen af den erhvervsaktive befolkning beskæftiget med industri og håndværk. Især tekstilindustrien var af stor betydning, og dampvæveriet havde udviklet sig til at blive byens altdominerende virksomhed. Det havde, da virksomheden i slutningen af 1950’erne var på sit højeste, omkring 800 ansatte. Havnen blev udvidet i både 1933 og 1952, og den blev både en betydelig fiskerihavn og færgehavn med ruteskibe til Hundested (fra 1934), Anholt og Varberg (fra 1960).

Grenaa blev fra 1850-erne og op igennem 1900-tallet i høj grad en industriby. Da Frederik 9. og dronning Ingrid i 1951 besøgte byen, gik turen da også forbi byens store dampvæveri, der lå på Østerbrogade. Dampvæveriet beskæftigede omkring 800 ansatte, da det var på sit højeste i 1950'erne, men måtte i 2002 lukke efter mange års tilbagegang. Fra: Danmark på film, Det Danske Filminstitut.

Efter industrien 1970 til i dag

I 2002 drejede Dampvæveriet efter mange års tilbagegang nøglen om. Byen har dog formået at tiltrække nye typer af industrivirksomheder – blandt andet inden for papir- og næringsindustri. Desuden spiller turisme en større og større rolle, og Kattegatcentret (åbnet 1992) hører til blandt landets større turistattraktioner. Grenaa har haft en stabil befolkningstilvækst i hele det 20. århundrede, og byens befolkning, der i 1901 blev opgjort til 3.257, talte i 1997 knap 14.500. I de sidste ti år er indbyggertallet dog faldet en anelse.

Kort over danske byer med købstadsprivilegier gennem tiden. De fleste af disse byer med købstadsprivilegier fandtes allerede ved slutningen af middelalderen, men flere kom til helt op til 1958, hvor Skjern officielt fik status af købstad som den sidste by i Danmark. Det var ikke alle byerne, der opnåede fuldstændig status som købstæder, men flere forblev mellemting mellem landsby og købstad, såkaldte flækker. Kortet medtager ikke købstæderne udenfor landets nuværende grænse, det vil sige købstæderne i  hertugdømmerne Slesvig og Holsten, samt i Skåne, Halland og Blekinge. De fleste af byerne vist på kortet kan du læse meget mere om her på siden. © danmarkshistorien.dk

Materialet er udarbejdet af Den Digitale Byport, en del af Dansk Center for Byhistorie. Mere information om arbejdet, samt en samlet oversigt over de danske købstæder, kan findes her.