Artikler
Siden 1100-tallet lå der en kongsgård ved landsbyen Skanderup, som blev udbygget af Frederik 2.
Middelalderbyen
Byen fik mange håndværkere, men handelsmæssigt fik den ikke nogen stor betydning, fordi den lå for tæt på især Aarhus. Til gengæld blev slottet ofte benyttet af kongen. Byen Skanderborg fik købstadsprivilegium i 1583.
Købstaden 1583-1850
I 1600-tallet blev slottet sæde for lensmanden og siden amtmanden, men efter Svenskekrigene forfaldt det. I 1683 blev to årsmarkeder ved Ry overflyttet til Skanderborg, men derudover var der ikke megen handel i byen, og den fungerede nærmest som en stor landsby. I 1718 blev Skanderborg garnisonsby i forbindelse med oprettelsen af et rytterdistrikt. Fra 1828 blev Skanderborg igen sæde for amtmanden i Skanderborg Amt, og byen fik så småt lidt handel med det nærmeste opland.
Industrialisering og byvækst
Fra midten af 1800-tallet fik Skanderborg flere industrivirksomheder, og efter at Skanderborg i 1868 blev station på den jyske længdebane, begyndte byen at vokse. En af de største industrier i slutningen af århundredet var A. Blom & Søn Jernstøberi og Maskinfabrik.
Industribyen 1900-1970
Selvom Skanderborg blev en ret stor by, så stod den dog fortsat helt i skyggen af Aarhus, og fra midten af 1900-tallet arbejdede stadigt flere af dens borgere i Aarhus. Indtil 1970 var Skanderborg et vigtigt administrationscentrum, da Skanderborg Amts administration lå i byen. I 1960’erne toppede industriens andel i erhvervsfordelingen og i stedet begyndte erhvervsgrupperne service og handel at vokse. Jørgen Suder Konfektionsfabrik med 135 ansatte var en af de største industrivirksomheder i byen på dette tidspunkt. I 1960’erne så Skanderborg sin største vækst, hvor indbyggertallet næsten blev fordoblet fra omkring 6.000 til omkring 11.500.
Efter industrien 1970 til i dag
Byen fortsatte med at vokse og opslugte forstadsbebyggelsen omkring byen. I 1977 blev Skanderborg forbundet med den midtjyske motorvej, hvilket knyttede byen endnu tættere til Aarhus, men også lagde byen mere i skyggen af Aarhus. Noget der dog har gavnet Skanderborg er en øget turistmængde, som ikke mindst kommer til Skanderborg Festival. Indbyggertallet steg igennem hele perioden bortset fra en tilbagegang i 1970’erne, og i 2004 boede der således omkring 13.000 i byen. I erhvervsstrukturen gik industrien meget tilbage, mens især administration og service voksede. ’Handel og transport’ er stadig en stor erhvervsgruppe med 25 procent i 2002, men der ligger også flere store handelsvirksomheder i byen. Med strukturreformen i 2007 blev byen et større kommunalt administrationscentrum for den nye og større Skanderborg Kommune.
Kort over danske byer med købstadsprivilegier gennem tiden. De fleste af disse byer med købstadsprivilegier fandtes allerede ved slutningen af middelalderen, men flere kom til helt op til 1958, hvor Skjern officielt fik status af købstad som den sidste by i Danmark. Det var ikke alle byerne, der opnåede fuldstændig status som købstæder, men flere forblev mellemting mellem landsby og købstad, såkaldte flækker. Kortet medtager ikke købstæderne udenfor landets nuværende grænse, det vil sige købstæderne i hertugdømmerne Slesvig og Holsten, samt i Skåne, Halland og Blekinge. De fleste af byerne vist på kortet kan du læse meget mere om her på siden. © danmarkshistorien.dk
Materialet er udarbejdet af Den Digitale Byport, en del af Dansk Center for Byhistorie. Mere information om arbejdet, samt en samlet oversigt over de danske købstæder, kan findes her.
