Film
I denne film fortæller Rosanna Farbøl, adjunkt, ph.d., ved Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet, om Civilforsvaret i Danmark, der havde til formål at beskytte befolkningen mod følgerne af moderne krig.
Civilforsvaret blev oprettet i april 1949, få dage før Danmark tilsluttede sig Atlantpagten og dermed valgte side i den begyndende kolde krig. Det var et humanitært forsvar, der bl.a. bestod af et lokalt organiseret beredskab, hvor eksempelvis politi, brandvæsen og frivillige skulle bidrage. Det lokale civilforsvars indsats var især koncentreret om byer, fordi man regnede med, at fjenden kunne finde på at bombe byer, og ikke blot militære mål, med henblik på at ødelægge vigtig industri eller infrastrukturknudepunkter – eller simpelthen fordi byen var hjemsted for mange mennesker.
Allerede under 2. verdenskrig havde Civilforsvarets forgænger, Statens Civile Luftværn, bygget offentlige beskyttelsesrum. Disse beskyttelsesrum – kaldet betondækningsgrave – lå især langs indfalds- og ringveje, på torve og pladser samt i parker. De var tiltænkt trafikanter og andre, der færdedes i det offentlige rum. Betondækningsgravene blev igen en del af beredskabet under den kolde krig, og under Koreakrigen 1950-53 blev der bygget endnu flere. I løbet af 1950’erne blev de suppleret med en ny type offentlige beskyttelsesrum, Kombinerede Offentlige Beskyttelsesrum, der tjente forskellige hverdagsformål, f.eks. som parkeringskælder, i fredstid, men kunne bruges som beskyttelsesrum under en krig. Fra 1950 fik alle nybyggerier til mere end to familier eller til en virksomhed med mere end ti ansatte obligatoriske sikringsrum i kældrene. Ud over beskyttelsesrum sørgede Civilforsvaret bl.a. også for, at der blev lavet evakueringsplaner, opført kommandocentraler, forberedt reservevandforsyning til brandslukning, etableret observationsposter og meget mere. I de større byer byggede man endda hele bydele i ruiner, hvor man kunne træne indsatsen under den kommende krig i realistiske omgivelser.
I denne film kan du se, hvordan nogle af disse forberedelser tog sig ud i Aarhus. Truslen om atomkrig kom via Civilforsvarets forberedelser til at sætte sit tydelige aftryk på byen, og faktisk skete meget af byudviklingen netop i samarbejde med Civilforsvaret. På den måde satte krigen, der ikke kom, sine tydelige spor i bybilledet. Spor, vi stadig kan se den dag i dag.
Filmen er udarbejdet i forbindelse med forskningsprojektet Danish Civil Defence: Fear and Survival during the Cold War finansieret af Danmarks Frie Forskningsfond, Kultur og Kommunikation (2018-2021).
Klik på 'CC' og vælg 'dansk', hvis du vil se filmen med undertekster.
Se flere film i danmarkshistorien.dk's filmarkiv.