Forsiden af artiklen om beskyttelse mod atomangreb. Se hele den originale artikel som PDF her. Fra: Civilforsvarsbladet

Civilforsvarsstyrelsen har i samarbejde med direktør Ulrik Duurloo udarbejdet en vejledning om beskyttelse mod atomangreb, som skulle udsendes i 1¼ million eksemplarer til samtlige husstande i Danmark. Finansudvalget har imidlertid hidtil ikke set sig i stand til at bevilge de

140.000 kroner, som kræves til trykningen, hvorfor Civilforsvarsbladet herved bringer den omhandlede vejledning i sin helhed. Det er meningen, at den skal udføres i 2 farver, rød og sort, og i en moderne let overskuelig opstilling, som bladet af rent tryktekniske årsager ikke er i stand til at give læserne et indtryk af. 

Civilforsvarsstyrelsen

ATOM-ANGREB

Vejledning om beskyttelse

Selvom der ikke i dag er nogen akut fare for atomkrig, har Civilforsvarsstyrelsen ment det   hensigtsmæssigt at udsende denne vejledning til befolkningen. Læs den. Drøft den med Deres familie, og hæng den op i Deres entre, så ved De, hvor den er.

Følges de givne anvisninger, vil muligheden for at overleve et angreb forøges i væsentlig grad.

Hvad der sker

Når et atom eller brintvåben eksploderer, sker følgende:

I selve eksplosionsøjeblikket dannes en ildkugle, hvorfra der udgår et lysglimt; en varmestråling og en radioaktiv stråling.

Disse stråler spredes med lysets hastighed, og især varmestrålingen kan anrette store skader.

Ved eksplosionen dannes desuden en lufttrykbølge, der med lydens hastig­hed forplanter sig i alle retninger. I nærheden af eksplosionsstedet vil trykket være så kraftigt, at selv meget solide bygninger bryder sammen.

Jord og andre partikler, der ved eksplosionen er gjort radioaktive, kan suges højt op i luften og af vinden spredes over store områder. De radioaktive partikler kan være en dødelig fare for alt levende selv flere hundrede kilometer borte.

Hvis det sker

Et angreb kan komme uden varsel. Mærker De et skærende lysglimt og en varmestråling, gør da øjeblikkeligt følgende:

Indendørs

Kast Dem på gulvet langs vinduesvæggen eller under et bord eller en seng eller et andet sted, hvor der kan være nogen beskyttelse mod varmestrålingen og mod sammenstyrtning. Dæk ansigtet og ubeskyttet hud.

I et køretøj

Stands og kryb så langt ned i vognen som muligt - i hvert fald under vindueshøjde. Dæk ansigtet og ubeskyttet hud.

Udendørs

Kast Dem fladt på jorden. Selv den mindste dækning i en rendesten, i en grøft, bag en trappe eller et træ kan være af betydning, men der er ikke tid til at vælge. Dæk ubeskyttet hud. Tryk ansigtet mod jorden og gem hænderne under kroppen. Varmestrålingen varer nogle sekunder, og selv tyndt tøj eller en avis kan yde nogen beskyttelse.

Lig stille i mindst 2 minutter, eller indtil De mærker, at lufttrykbølgen er passeret. Rens Dem for støv og snavs, især i håret og på huden. Søg nærmeste beskyttelsesrum.

Varslet angreb

Er der givet varsel om angreb, søg da straks i beskyttelsesrum.

En moderne bombemaskine flyver over 1000 km i timen, så der er ingen tid at spilde.

Findes der ingen beskyttelsesrum i nærheden af det sted, hvor De opholder Dem, søg da straks bedst mulig dækning.

Følg myndighedernes anvisninger.

Bevar ro og orden.

Før det sker

Overvej nøje, hvad De skal gøre, hvis det sker. Indprent Dem de muligheder der er for at komme i beskyttelsesrum, hvor De bor, og hvor De arbejder.

Findes der ikke beskyttelsesrum, undersøg da hvilke rum, der er bedst egnede til at give beskyttelse. Kælderrum vil som regel være mest anvendelige, men også en mindre entre eller andet rum med få eller ingen vinduer kan i nødsfald anvendes.

Det kan blive nødvendigt at opholde sig i flere døgn i beskyttelsesrummet. Vær derfor forberedt på at skulle medbringe fødevarer, drikkevand og varmt tøj.

Før De evakuerer

Den bedste beskyttelse er ikke at være, hvor angrebet finder sted. Bor De i

en større by eller i et særligt udsat område, undersøg da, om De i en kritisk situation kan få ophold hos familie eller venner på landet.

Overvej allerede nu hvorledes De ved evakuering kan forlade et truet område. Myndighederne anviser evakueringsveje, men hovedparten af befolkningen må selv sørge for transport. Overvej hvilken bagage De kan medbringe i bil, på cykel eller til fods.

De skal i hvert fald medbringe tørkost til nogle dage, varmt tøj, samt personlige værdipapirer. Får De brug for hjælp, henvend Dem da til politiet eller civilforsvarsmyndighederne. 

Sirenesignalerne

Flyvervarsel: stigende og faldende tone i et minut

Faren forbi: konstant tone i et minut

Varsel om radioaktivt nedfald vil blive givet bl.a. over radio.

Enhver skydning eller luftkamp betragtes som flyvervarsel. Almindelige telefoner må ikke benyttes under flyvervarsel. Meldinger om skader afgives til særlige civilforsvars-meldesteder, som oprettes overalt i byen.

Radioaktivt nedfald

Radioaktivitet kan hverken ses, høres, lugtes, smages eller føles, men kan påvises ved hjælp af særlige instrumenter.

Radioaktivt nedfald er særligt farligt, hvis det kommer i lungerne eller maven.

Dæk næse og mund med et tørklæde, hvis De ikke straks kan komme indendørs. Søg dækning i beskyttelsesrum eller i en solid dybtliggende kælder. Har De mistanke om, at De har fået radioaktivt støv på Dem, må De rense Dem grundigt og skifte tøj og fodtøj, inden De går i dækning.

Spis og drik kun hvad De er absolut sikker på ikke har været i berøring med radioaktivt støv. Radioaktiviteten forsvinder ikke ved kogning eller stegning.

Dåsemad og drikkevarer på flaske eller i dåse ødelægges ikke af radioaktivitet, men pas på, at der ved åbningen ikke kommer radioaktivt støv til maden.

Bliv i dækning indtil området er erklæret for farefrit. Vær forberedt på at skulle blive i dækning i flere døgn.

Tøj og andet, der kan indeholde radioaktivt støv, skal opbevares så langt borte fra mennesker som muligt, eventuelt nedgraves.