Corsarens Forlag: Civilforsvaret orienterer - Om at overleve. Ny forbedret udgave, 1983

Kilder

Kildeintroduktion:

Om at overleve – Ny forbedret udgave var en ”revideret version” af Civilforsvarets Pjece Om at overleve fra 1983. Den udkom på det venstreorienterede og alternative Corsarens Forlag og blev redigeret og udgivet af personer fra venstrefløjen, der var kritiske over for atomvåbenkapløbet og det danske civilforsvars indsats og oplysningsvirksomhed. Kilden indeholder tekststykker og illustrationer fra den originale kilde samt kritiske kommentarer til disse. Indvendingerne i venstrefløjens pjece var hovedsagligt fokuseret på, hvad de opfattede som civilforsvarets utilstrækkelige og urealistiske forberedelser til en eventuel krig mellem supermagterne. Med våbenkapløbets acceleration i 1980’erne var perioden præget af geopolitiske spændinger mellem øst- og vestblokken – og dermed frygten for atomkrig.

Herunder gengives hele pjecen med kommentarerne i den originale røde farve. Der henvises ofte i parentes til dokumenter, rapporter m.m.; en liste over disse findes i slutningen af pjecen.

Se også Civilforsvarets originale pjece

I transskriberingen af kilden nedenfor er en del illustrationer udeladt.

Forsiden på "Om at overleve - Ny forbedret udgave"
Forsiden på den "revideret udgave" af civilforsvarsstyrelsens pjece 'Om at overleve'. Se hele den originale pjece som PDF her. Oprindelse: Odense Universitetsbibliotek


Forord

Opstår der en katastrofesituation, er det vigtigt at vide, hvordan man kan beskytte sig. Ved katastrofer - især under krig - kan der ske store tab af menneskeliv. Endnu flere vil dog kunne overleve, men de vil være afhængige af hjælp blandt andet fra civilforsvaret og af, hvad de selv kan gøre.

Derfor har civilforsvaret udarbejdet dette hæfte.

Hæftet, der først og fremmest handler om, hvordan man kan beskytte sig under krig, indeholder også afsnit om førstehjælp og brandslukning, der kan bruges i dagligdagen.

Det er for sent at læse hæftet, når ulykken er sket - læs det derfor nu.

Gem hæftet på et sted, hvor De og Deres familie kan få fat i det, hvis der skulle blive brug for oplysningerne.

De kan få flere eksemplarer hos civilforsvaret og på biblioteket.

Civilforsvarsstyrelsen, 1983

I Denne forbedrede udgave er afsnittet om dagligdags førstehjælp udeladt, da ved nærmere eftertanke dette stof ikke hører hjemme i et hæfte om virkningerne af en moderne krig.

Samtidigt er indarbejdet oplysninger fra ”Civilforsvarsstyrelsens memoranda af juni 1980” og ”Redegørelse af 1982” samt andre kilder (se side 00), som vi beklager ikke kom med i den oprindelige udgave.

De kan bestille flere af den ny og forbedrede udgave af ”Om at overleve” ved hjælp af kuponen side 32.

Fordelingen mellem militære og civile ofre i de fire sidste større krige
Krig går i stadig højere grad ud over civilbefolkningen.

Indledning

Det er civilforsvarets opgave at forebygge og afhjælpe katastrofers virkninger på samfundet.

”Civilforsvarets løser på flere områder opgaver, som er til gavn for det militære forsvar” (memo 80, s. 82)

På grund af Danmarks geografiske beliggenhed vil vi kunne blive inddraget i en konflikt. Vi vil også kunne blive ramt af virkninger fra kernevåben og krigsgas, selv om disse anvendes uden for vore grænser.

I hæftet kan De læse om forskellige våbentyper og disses virkninger.

De kan også læse om, hvordan befolkningen vil blive advaret, hvis et angreb ventes, og om det, man selv kan gøre for at beskytte sig. Føler befolkningen i en krisesituation, at der ikke er gjort nok for at beskytte den enkelte, familien, hjemmet, er der risiko for, at ”moralen” svigter, at ”hjemmefronten” bryder sammen med de følger, dette vil få for videreførelsen af et militært forsvar.”

Civilforsvaret har altid haft en væsentlig betydning som led i landets samlede forvarsberedskab, i TOTALFORSVARET. (memo 80, s.14)

Disse våben kan blive brugt

Våbnene kan opdeles i

  • konventionelle våben,
  • krigsgas,
  • kernevåben og
  • biologiske våben.

Konventionelle våben

Konventionelle våben omfatter skydevåben (pistoler, geværer, kanoner m.m.), raketter, bomber og miner.

Nogle virker ved at slå i stykker - andre ved at antænde brande. Nogle våben virker på begge måder samtidig.

Bliver bygninger beskadiget, kan der være fare for sammenstyrtninger, ligesom der ved brud på gasledninger m.v. kan opstå fare for brand og eksplosion.

De konventionelle våben kaldes ofte »de gamle våben«.

Den tekniske udvikling giver disse våben stadig større virkning og nøjagtighed.

Krigsgas

Krigsgasser er giftige stoffer, der kan dræbe mennesker og dyr eller gøre dem syge for kortere eller længere tid. Nogle krigsgasser kan ødelægge planter. Virkningerne af de forskellige former for krigsgas er meget varierende og afhænger bl.a. af mængden.

Krigsgas kan bl.a. spredes ved brug af bomber og raketter.
"Der er ikke truffet foranstaltninger til etablering af et gasvarslingssystem.” (memo 80, s. 91)

Krigsgas kan udlægges som væske over et større eller mindre område på jorden, hvorfra den fordamper og spredes med vinden - i værste fald så langt som 50 km fra udlægningsstedet. Krigsgas kan også spredes i luftform tæt ved jorden.
Kun halvdelen af Civilforsvarets egne kommandocentraler er forsynet med filtre. (memo 80, s. 41)

Selv om krigsgas ikke direkte bliver brugt mod civilbefolkningen, kan den drive over så store områder, at civilbefolkningen bliver ramt.
Sikringsrummene for civile er ikke forsynet med filtre mod kemiske kampstoffer. (memo 80, s. 92)  

Nogle krigsgasser kan efter udlægning være synlige i kortere tid som en tåge, men de fleste er usynlige.
”CF-korpset råder over et begrænset antal gassporesæt, som imidlertid må betragtes som forældede” (memo 80, s. 92)

Krigsgasserne kan inddeles i to hovedgrupper: 1) de dødelige, der omfatter nervegas og blodgift, 2) de ikke-dødelige, der omfatter kvalme- og psykogas samt blistergas.
Civilforsvarsstyrelsen må konkludere, ”at der i realiteten ikke eksisterer noget beredskab til beskyttelse af civilbefolkningen mod kemiske kampstoffer.” (memo 80, s. 85)

Eksempler på nogle krigsgassers virkning på mennesker:

 

Tid før virkning viser sig 

Virkning (afhængig af mængde)

Nervegas

  • Hvis man får den i øjnene, virker den øjeblikkelig
  • Hvis man indånder den, kan der gå fra 0-10 minutter
  • Hvis man får den på huden i væskeform, kan der gå fra få minutter op til en time.
  • Hovedpine og smerter i øjnene
  • Synsforstyrrelser
  • Næseflåd og fråde om munden
  • Trykken for brystet
  • Kramper
  • Åndenød
  • Standsning af åndedræts- og hjertefunktion
  • Død

Blodgift

  • Ved indånding virker den øjeblikkelig.
  • Svimmelhed
  • Kvalme
  • Hovedpine
  • Kramper
  • Bevidstløshed
  • Død

 

Blistergas

 

  • Får man væskeformig gas på huden, kan der gå fra 4-6 timer eller mere
  • Indånder man gassen, kan der gå fra 4-12 timer
  • Får man væskeformig gas i øjnene, virker det med det samme

  • Rødme
  • Væskefyldte blærer på huden
  • Blindhed
  • I undtagelsestilfælde: død    

Kvalmegas

  • Hvis man får gassen i øjnene eller indånder den, virker den øjeblikkelig
  • Stærk kvalme
  • Hovedpine

Psykogas

  • Hvis man indånder den, kommer virkningen i løbet af få minutter
  • Kan sammenlignes med virkning af narkotiske stoffer. Forstyrrelse af tankevirksomhed og handleevne

For kvalme- og psykogas gælder, at virkningerne normalt fortager sig uden behandling i løbet af nogle timer eller få døgn. Forgiftning fremkaldt af de øvrige gasser kræver behandling af særligt uddannede.

Krigsgas kan udlægges i en kombination af flere af de ovennævnte gasser.

Kernevåben

Kernevåben er et fællesnavn for atombomber, brintbomber og neutronbomber.

Når et kernevåben eksploderer, udvikles en enorm varme, og der dannes en ildkugle. Hvis kernevåbnet eksploderer i nogen højde over jorden, rører ildkuglen ikke jordoverfladen (fig. 1). Sker eksplosionen nær ved eller på selve jordoverfladen, vil ildkuglen røre jorden (fig. 2).

Da varm luft er lettere end kold luft, vil ildkuglen hurtigt stige til vejrs. Efterhånden som ildkuglen kommer op i koldere luft, bliver den afkølet og danner en sky. Samtidig med at ildkuglen stiger til vejrs, suges jord og bygningsdele m.v. op. Den karakteristiske paddehattesky dannes.

”Der vil ske enorme skader og tab i fuldtræfområdet for A-våbeneksplosioner ... I randområderne og områderne udenfor vil overlevelsen for tusindvis af hårdtsårede og indespærrede afhænge af, at civilforsvaret udefra kan iværksætte en hurtig brandbekæmpelse, evakuering etc.” (redegørelse 82, s. 68)

Forskellen op et kernevåbens luft- og overfladeeksplosion.
Om den opsugende jord m.v. når helt op til skyen afhænger bl.a. af, hvor højt oppe eksplosionen sker (B).

Når et kernevåben eksploderer, udsendes lys, varme, tryk og radioaktivitet. Der udsendes også EMP (elektromagnetisk impuls), som er en slags radiobølger.

Lysglimtet fra eksplosionen er meget stærkt og kan give midlertidig blænding - om dagen op til et kvarter, om natten noget længere. I værste fald sker der varig skade på øjet.

Varmestrålingen spredes med lysets hastighed. Dens virkning aftager stærkt med afstanden. Varmestrålingen er tæt ved eksplosionsstedet dræbende for ubeskyttede mennesker og dyr. Den kan selv i nogen afstand give forbrændinger på ubeskyttede samt antænde brande.

Inden for brandzonen vil der være risiko for ildstorme. De meget høje temperaturer inden for ildstormsområdet vil dræbe alle levende væsener, også dem der måtte opholde sig i beskyttelsesrum. Luften der når ned til dem gennem luftkanalerne, vil være så varm, at den medfører lungeforbrændinger, og så iltfattig, at den ved indånding medfører kvælningsdød.

Ildstorme udviklede sig i Hiroshima efter atombomben og i Hamborg og Dresden efter systematisk, konventionel bombning.

Ved atmosfæresprængning af en 1 megaton bombe vil ildebrandzonen på en klar dag være udstrakt til en afstand på 13km fra nulpunktet. (lægepjecen, s. 10)

Rækkeviden for et kernevåbens virkninger
Radioaktivt nedfald i betydende grad optræder kun ved overfaldeeksplosioner.

Trykbølgen spredes med lydens hastighed (d.v.s. noget langsommere, ligesom torden kommer efter lyn). Virkningen aftager også med afstanden. Trykket kan skade mennesker, bygninger m.v.

Tabel

Trykvirkningen ved 1 megaton bombe detoneret 400m over jordoverfladen  

trykzone rækkevide døde sårede uskadte
trykzone 1 4 km 98% 2% 0%
trykzone 2 7 km 50% 40% 10%
trykzone 3 13 km 5% 45% 50%
trykzone 4 21 km 0% 25% 75%

Den radioaktive stråling fra eksplosionen trænger igennem et materiale på samme måde som røntgenstråler. Strålerne er usynlige og kan ikke mærkes. Strålerne bliver svagere, jo længere man kommer væk fra eksplosionsstedet. Strålerne taber også kraft, når de trænger gennem et materiale.

Den øjeblikkelige stråling fra selve eksplosionen kommer inden for det første minut.

Rækkevidden af virkningerne er ikke lige store (se tegningen). Den afhænger blandt andet af, hvor stort våbenet er; men også andre forhold har betydning, f.eks. vejret.

Radioaktiv stråling kan give mennesker og dyr strålesyge. Stærk stråling er dødelig. Strålingen kan ødelægge arveanlæg hos mennesker og dyr. Radioaktivitet ødelægger ikke huse, veje osv.

Udover den øjeblikkelige stråling, kan der være tale om reststråling. Hvis ildkuglen ved atomeksplosionen rører jordoverfladen, vil ildkuglens radioaktive materiale blive blandet med og »sætte sig på« den opsugede jord og ruindele. De opsugede dele falder efterhånden ned og danner det såkaldte radioaktive nedfald. Nedfaldet kan af vinden blive spredt over et større område.

Ved jordoverfladeeksplosion af en 1 megaton bombe vil man, hvis man befinder sig i en afstand på op til 125km i vindens retning fra eksplosionens centrum, i løbet af to uger nå en stråledosis, som højst giver en 50% chance for at overleve. (Lægepjecen, s. 14)

Hvis overlevende skal kunne forlade beskyttelsesrummene, må stærkt forurenede omgivelser være renset.
Men: ”Rensning af arealer belagt med radioaktivt nedfald er en overordentlig omfattende og kompliceret opgave, der kræver indsats af mange instanser uden for civilforsvaret, der imidlertid kan bistå i muligt omfang.” (memo 80, s. 40)

Med andre ord: der er intet beredskab. Opgaven er reelt umulig.

Den radioaktive forurening på jorden stiger i den første periode efter eksplosionen - i takt med at der falder mere og mere materiale ned. Derpå aftager radioaktiviteten - først hurtigt, senere langsommere. Jo længere man kommer væk fra eksplosionspunktet eller det radioaktive materiale, des svagere bliver reststrålingen. Ligesom ved den stråling, der kommer fra selve eksplosionen, aftager styrken af reststrålingen, når den trænger gennem et materiale. Jo tungere materialet er, des mere aftager strålingen. Reststrålingen kan ligesom strålingen fra selve eksplosionen give strålesyge (se side 30) og ødelægge arveanlæg.

De radiobølger, der udsendes ved en kernevåbeneksplosion kan selv på stor afstand forstyrre eller ødelægge radio, fjernsyn og elektronisk udstyr.

”Virkningen kan sammenlignes med et lynnedslag, som ødelægger radioer, fjernsyn, telefoner, computere og andet elektronisk udstyr … Selv om anlæg, f.eks. ved militære centraler kan beskyttes, må det antages, at næsten al elektronisk kommunikation afbrydes … Ved atmosfæresprængning udstrækkes virkningsarealet til en cirkel med en radius på 1500 km.” (lægepjecen, s. 17)

”På nuværende tidspunkt findes kun enkelte telebygninger med EMP-beskyttelse,” – beskyttelse mod den elektro-magnetiske puls. (memo B, s. 31)

”Civil anlæg, herunder kraftforsyningen, er i almindelighed ikke beskyttet mod EMP-virkningen. (redegørelse 82, s. 65)

Brintbomben er en videreudvikling af atombomben. Rent teknisk er den anderledes opbygget end atombomben. Den virker på samme måde, men har større ødelæggelseskraft.

Neutronbomben er det nyeste kernevåben. Den radioaktive stråling fra eksplosionen er kraftigere ved en neutronbombe end ved en atom- eller brintbombeeksplosion. Til gengæld er trykbølgen og varmestrålingen svagere.

”Såfremt der indtræder en periode hvor truslen om atomangreb er overhængende, er det væsentligt, at den overvejende del af befolkningen til stadighed opholder sig i dækning med adgang til drikkevarer og basale livsfornødenheder. Spørgsmålet om, I hvilket omfang der bør opbygges et forsyningsberedskab også med herpå, overvejes i et af indenrigsministeriets nedsat udvalg.” (”redegørelsen 82”, s. 64)

”Ingen rum er umilddelbart anvendelige til langtidsophold.” (”redegørelsen 82”, s. 80)

”Sikringsrum er ikke forsynet med ventilationsanlæg og filtre mod radioaktivt støv.” (memo 80, s. 150)

”… Dansk territorium vil kunne blive ramt af virkningerne af alle disse våbentyper … Specielt må områderne omkring Flyvevåbnets og Søværnets installationer på landjorden samt bredderne af de danske stræder anses for at blive udsat for angreb …

Anvendelse af større atomvåben mod udvalgte mål på dansk territorium kan ikke udelukkes. F.eks. kan anvendelse tænkes mod enkelte vigtige mål, såsom modtagesteder for forstærkninger, vigtige kommando- og administrationscentre, produktionsområder, trafikknudepunkter m.m. …

Afsnittet har været drøftet med Forsvarskommandoen, som har erklæret sig enig i de anførte konklusioner.” (memo 80, s. 68-70)

”København er sandsynligvis udset som mål for atomsprængladninger med en eksplosionskraft svarende til 2.000 hiroshimabomber.” (SIPRIs direktør, Frank Barnaby, hvidbog s. 35)

Betydningsfulde mål i Danmark

”Ved en angreb mod 30 militært betydningsfulde mål i Danmark (se figuren) vil der umiddelbart efter eksplosionen være 40.00 døde, 200.000 kvæstede (sårede eller forbrændte) og 20.000, der har modtaget dødelig stråledosis …

Uden beskyttelse vil ca. 1 million mennesker 1 time efter eksplosionen have modtaget en stråledosis, der med sikkerhed vil medføre døden for halvdelen …

Enhver katastrofeplan vil komme til kort …

Dybe og udbredte hudforbrændinger krævet et specialudstyr, som i Danmark kun findes på et enkelt hospital (Hvidovre), hvor brandsårsafdelingen har kapacitet til behandling af 10 svært forbrændte …

Ved det beskrevne angreb mod København (1 megaton brintbombe) er tre af områdets sygehuse jævnet med jorden, tre er meget alvorligt ødelagte, og tre, beliggende i omegnen, er brugbare for så vidt et sygehus kan fungere, når der mangler døre, ruder, elevatorer, vand og elektricitet, transportmulighed og ekstra forsyning af forbindsstoffer, medicin, blod og infusionsvæske …

Der vil være 300 sårede pr. hospitalsseng …

Den medicinske service’s kvalitet vil ikke være meget bedre end den, der fandtes på middelalderens slagmarker, og vil kun være tilgængelige for en brøkdel af dem, der behøver den.” (lægepjecen, s. 24-27)

Biologiske våben

Biologiske våben består af bakterier, virus eller giftstoffer. Stofferne kan fremkalde sygdomme hos mennesker, dyr og planter. Sygdom kan spredes gennem fødevarer og drikkevand, ved hjælp af insekter, rotter og mus m.v. Smitten kan også overføres ved berøring. 

Sådan advares De

Civilforsvaret advarer befolkningen når en fare nærmer sig. Det sker på forskellige måder i de store byområder og i områderne uden for disse.

Det tager 3-5 minutter fra en mellemdistanceraket med konventionelt eller atomsprænghoved affyres fra DDR eller USSR til den når sit mål i Danmark.

I byer med sirener:

I de større byområder har civilforsvaret fast opstillede sirener, der kan udsende 3 forskellige alarm-signaler:

1.

Når civilforsvarets sirener udsender 3 toner, hver på 12 sekunder, og gentaget efter 1 minuts pause, betyder det:

Gå indendørs og lyt til Danmarks Radio

Dette alarmsignal vil blive brugt både i fred og i krig, når myndighederne vil udsende advarsler eller andre vigtige meddelelser. Det sker over alle radioens programmer, uanset tidspunktet. I fjernsynets sendetid vil meddelelse også blive givet her. Hvis alarmsignalet lyder i krigstid og Danmarks Radio på grund af uheld eller skader ikke sender: Søg bedst mulig dækning.

2.

Stigende og faldende tone i 1 minut. Dette signal vil kun blive brugt i krig

Når civilforsvarets sirener udsender en stigende og faldende tone i 1 minut, betyder det:

Luftalarm – gå straks i dækning.

Dette alarmsignal vil blive brugt, når der er fare for luftangreb. De skal straks gå i beskyttelsesrum, kælder eller søge anden dækning. Alarmsignalet for luftalarm vil aldrig blive brugt i fredstid.

3.

Konstant tone i 1 minut. Dette signal vil kun blive brugt i krig

Når civilforsvarets sirener udsender en konstant tone i 1 minut, betyder det:

Afvarsling – faren er forbi

Varsling ved sirener, radioudsendelser, politiets højtalervogne og civilforsvarets sirenebiler forudsætter, at kraftforsyningen ikke er afbrudt og at det elektroniske udstyr, herunder radiomodtagere, ikke er ødelagt af den elektromagnetiske puls (EMP).

Dækning kan nu forlades, men De skal være forsigtig, da der stadig kan være fare på færde, f.eks. ammunition, der ikke er eksploderet, brand og risiko for sammenstyrtninger m.v.

Sirenerne afprøves hver onsdag kl. 12

I områder uden sirener:

På landet og i de mindre byer er der ingen sirener. Her vil De blive alarmeret på følgende måder:

I fredstid

Politiets højtalervogne vil blive brugt til at give Dem beskeden om at gå indendørs og lytte til Danmarks Radio.

Efter et atomangreb vil det være så godt som sikkert, at de, som måtte have overlevet, ikke vil kun modtage meldinger af nogen art. Derfor vil de aldrig kunne vide, om de kan overleve, hvis de forlader opholdsrummet.

I krigstid

Civilforsvaret vil udsende biler med sirener, som afgiver ens toner på 3 sekunder.

Desuden vil De blive advaret ved hjælp af kirkeklokkerne (klemten i 15 minutter): 4 langsomme slag – ½ minuts pause – 4 langsomme slag – ½ minuts pause ...........

Begge sinaler betyder: Gå indendørs og lyt til Danmarks Radio

Da der ikke kan gives luftalarm i områder uden sirener, skal De ved luftangreb straks søge den bedst mulige dækning, om muligt i beskyttelsesrum eller i en kælder.

Myndighederne vil både i fredstid og i krigstid udsende advarsler og andre vigtige meddelelser over samtlige radioens programmer uanset tidspunktet. I fjernsynets sendetid vil meddelelsen også blive givet her.

En batteriradio giver Dem mulighed for at høre meddelelserne, selv om strømforsyningen skulle svigte. - Hav derfor altid ekstra batterier i reserve.

Batteriradioer vil dog næppe virke på grund af virkningen af den elektro-magnetiske pulsbølge (EMP), som opfanges af antenner og ledningsstykker – omdannes til kraftig strøm, som ødelægger radioer, telefon, computer og andet elektronisk udstyr.

Ved alarmering: Tænk på, at der blandt Deres naboer måske kan være nogle der ikke har kunnet høre alarmeringen, eller som har behov for hjælp.

Sådan beskyttes De

Beskyttelsesrum

Der er bygget offentlige beskyttelsesrum en række steder. De vil i krigstid være tydeligt afmærket med skilte.

I en stor del af nyere etagebyggeri, erhvervsbygninger og offentlige bygninger er der forstærkede kælderrum (sikringsrum), som hurtigt kan gøres klar til ophold. Undersøg, om der findes sådanne rum, hvor De bor, arbejder og i øvrigt færdes til daglig. Er der ikke et forstærket kælderrum, vil en almindelig kælder altid kunne give nogen beskyttelse ved luftangreb, radioaktiv stråling og i de situationer, hvor man ellers skal søge dækning.

Har De ikke selv beskyttelsesrum eller kælder, kan De opnå en vis beskyttelse i huset, f.eks. under en trappe, hvor De i forvejen har bygget en »hule« af reoler, kasser, skuffer og lignende fyldt med sand, jord eller bøger.

I offentlige beskyttelsesrun er der (pr. 1.1.82) pladser svarende til knap 4% af befolkningen. (redegørelse 82, s. 79-80)

Intet beskyttelsesrum er klargjort. (memo 80, s. 26)

Antallet af etablerede og udpegede sikringsrum (pr. 1.1.82) svarer til godt 40 procent af det beregnede behov for beskyttelsesrum. (redegørelse 82, s. 79)

Det vil tage op til 2 måneder at klargøre sikringsrummene (memo 80, s. 26)

Intet sikringsrum er udstyret med ventilation. (memo 80, s. 150)

”Sikringsrum og beskyttelsesrum har et rumfang på 1-2m3 og et gulareal på ca. 0,8m2 pr. person. (memo 80. s. 150)

Hvordan man kan indrette et beskyttelsesrum
Her ses, hvordan man ved anvendelse af både afskærmning og afstivning kan indrette et beskyttelsesrum i en kælder. [Pil] Fjern vinduet, sæt træplade på. [Stjerne] Sække med sand (evt. jord). [Cirkel] Fortovsflise "Nødudgang". Døre og vinduer m.v. skal tætnes for at holde en evt. forurening ude.

Hvis De bliver overrasket af et angreb

Indendørs
Læg Dem på gulvet med ansigtet nedad, helst under et bord, en seng eller et andet sted, der giver en vis dækning. Dæk ansigt og ubeskyttet hud.

Udendørs
Læg Dem fladt på jorden med ansigtet nedad i nærmeste fordybning eller bag nærmeste forhøjning eller mur. Dæk ansigt og ubeskyttet hud. Bliv liggende indtil De kan søge dækning i nærmeste beskyttelsesrum eller kælder.

Mørklægning

Mørklægning betyder, at man skal slukke, neddæmpe eller afskærme belysning, der kan anvendes til orientering fra luften.

Hvis der indføres mørklægning, sker det for at sløre det lysbillede, der kan ses fra luften.

Nærmere vejledning om, hvordan mørklægning skal gennemføres, vil blive givet over radio/fjernsyn samt gennem pressen m.v.

Forsættes side 18

Spørge-Jørgen

Hvorfor skal vi lige pludselig læse hvordan vi skal gøre i en krig som de sir allivel ikke kommer? Det er der da ingen mening i! Hvorfor har de ikke gravet huller hvor vi alle sammen kan få plads? Hvorfor får vi ikke nogen masker så vi kan beskytte os mod gas?

Hvem skal være nede under jorden? Hvem skal bare stå og banke på? Hvorfor skal vi sikre os mod andre? Der er meg’t jeg ikke kan forstå. Hvordan er en verden der er bombet? Hvad med fugle og de andre dyr? Kan man malke køerne på marken hvis de lever efter staldens ry’r?

Hvorfor står der ikke man har sparet lagrene af mælkepulver væk? Det’ da klart forældre blir nervøse når der bare ikke står et kvæk! Hvad med børn, hvordan skal de ku sove efter alt det grimme der er hændt. Er der fler historier eller sange efter alle bøgerne er brændt?

Hvorfor vil de ikke rigtig skrive hvad det er vi overlever til? Er det mon fordi de ikke ved det? Eller bar’ fordi de ikke vil? Hvorfor står der heller ikke noget om hvordan det bliver at være barn uden far og mor og mad og drikke i en by af brokker ild og skarn?

Hvem skal rense huse jord og gader? Hvem skal skaffe drikkevand og mad? Hvad er læger uden hospitaler? Ved de hvad de skriver eller hvad? Syvogtyvetusind mand skal hjælpe sammen med soldaterkompagnier – hvorfor mon de glemmer at fortælle de er bare tal på et papir?

Hvorfor står der intet om depoter og de mange andre bombemål? Hvorfor må vi ikke få at vide hvor man venter virkelig store bål? Hvorfor mp vi ikke få at vide hvor de mange lig skal graves ned? Har man tænkt sig der skal være kister og en masse kors hvor der står FRED?

Hvorfor mon de skal lukke op for Danmarks Radio når de ved både strøm og studier og antenner inden for sekunder er brændt ned? Hvorfor lader de som de er dumme? Er det for at mane os til ro? Eller for at sikre sig lidt plusser i civilforsvarets nekrolog?

Hvem skal styre landet og bestemme fra en bunker ude i en skov? Når man ikke hører hvad de siger hvad er så forbudt og hvad er lov? Hvorfor sir de ikke ud af posen at beredskabet kun er til besvær? For de ved jo godt hvis krigen kommer kan man faktisk lisså godt la vær.

Hvorfor skal vi tro at vi kan vinde? Hvorfor skal vi tro der er et liv? Hvorfor vil de skjule det der venter: første et brag og så en masse piv? Hvorfor sir de noet de ikke tror på? Hvorfor blir vi fyldt med den slags pjat? Hvorfor skal vi tvinges til at spørge hvorfor hvorfor dit og hvorfor dat?

[Forsættelse af "sådan beskyttes de"]

Evakuering

Gennemførelse af evakuering forudsætter et CF-ordenskorps på 27.000 mand. ”Denne organistation mp karakteriseres som en papirordning.” (memo 80, s. 30)

Normalt er De bedst beskyttet hjemme. Der kan imidlertid opstå så alvorlige skader eller foreligge en så alvorlig trussel, at De vil være bedst beskyttet ved at blive flyttet. En evakuering vil da blive gennemført. Meddelelse om evakuering vil blive givet af myndighederne gennem radio/fjernsyn eller på anden måde. En evakuering ledes af politiet med hjælp fra det kommunale civilforsvar. Ved ordre om evakuering har De pligt til at følge myndighedernes anvisninger.

I forbindelse med evakuering vil myndighederne oplyse Dem om, til hvilket område De skal evakueres. Der vil blive udpeget opsamlingssteder, arrangeret transportmuligheder og oprettet hjælpestationer (på skoler o.lign.). På hjælpestationen, hvor midlertidig indkvartering og bespisning finder sted, vil De få adressen på Deres indkvarteringssted.

Modtagelse af evakuerede samt indkvartering og forplejning påhviler kommunerne, men ”det må antages, at kommunerne i dag ikke er forberedte på, hvorledes de skal løse deres opgaver som led i det civile beredskab i en krigssituation.” (memo 80, s. 27)

Medbring ved evakuering varmt tøj, personlige papirer, batteri-radio, penge, sovepose, tæpper, toiletsager og om muligt mad til et døgn. De bør ikke tage mere med, end De selv kan transportere i rygsæk el.lign.

(Se også under nødbeholdning, side 36.)

Luk for hovedhaner og aflås hjemmet.

For Deres egen sikkerheds skyld:

UNDGÅ PANIKAGTIG FLUGT

”Civilforsvarsstyrelsen går principielt ind for en ”bliv hjemme politik”. Man tilsigter herved også at undgå, at ukontrollerede masse-flygtningsbevægelser, der kan medføre panik og skabe vanskeligheder for forsvaret. Opstår alligevel en flygtningesituation, er det politiets of CF-ordenskorpsets opgave at bringe situationen under kontrol.” (memo 80, s. 28)

Ved evakuering fra et område til et andet hjælper civilforsvaret i det nye område med at modtage og indkvartere. Borgerne i det område, der skal modtage evakuerede, har pligt til at stille lokaler til rådighed. De, der evakueres, skal følge politiets og civilforsvarets anvisninger.

Beskyttelse mod krigsgas

Det kan ikke udelukkes, at krigsgas vil blive anvendt. Sker det, vil gassen muligvis blive brugt samtidig med andre våben - f.eks. kanoner.

De opnår den bedste beskyttelse i beskyttelsesrum eller kældre, der skal være tætnet så godt, at gassen ikke kan sive ind. - Vær opmærksom på faren for iltmangel.

Hvis der ikke siges andet i radioen, skal De ved ethvert angreb altid søge ned i beskyttelsesrum eller kælder.

En simpel (men kortvarig) beskyttelse, når De er på vej til et beskyttende rum, kan opnås ved at holde et fugtigt håndklæde foran øjne, næse og mund.

Fødevarer og drikkevand kan sikres mod at blive forurenet af gas ved opbevaring i tætte beholdere, evt. indpakket i svær plastic. Papir alene giver ikke tilstrækkelig beskyttelse.

”Der eksisterer i realiteten ikke noget beredskab til beskyttelse af civilbefolkningen mod kemisk kampstoffer.” (memo 80, s. 85)

Beskyttelse mod kernevåben

En eksplosion viser sig først som et kraftigt lysglimt. Selv om man straks lukker øjnene, kan man blive blændet et stykke tid. Samtidig med lysglimtet kommer varmestrålingen, og den øjeblikkelige radioaktive stråling - lidt efter kommer trykbølgen. De kan nedsætte virkningerne ved at kaste Dem ned på stedet, så snart De ser lysglimtet. Varmestrålingen og den radioaktive stråling varer i op til et minut.

Her tales om den øjeblikkelige radioaktive stråling. Reststrålingen varer i uger og måneder og kan være dødelig flere hundrede kilometer fra eksplosionsstedet. Vi beklager, at dette blev udeladt i 1. udgaven.

Kan De kaste Dem ned bag en forhøjning, i en grøft el.lign., vil virkningerne blive endnu mindre. Halvdelen af den radioaktive stråling og varmestrålingen vil passere inden for de første sekunder. Hvis der er mere end to skridt til en eventuel beskyttelse, skal De kaste Dem ned på stedet.

Det er 8 gange sværere for trykbølgen at flytte en liggende person end en stående.

De skal blive liggende, indtil trykbølgen er passeret, dvs. indtil lyden fra eksplosionen er ophørt, dog mindst 1 minut. Søg derpå beskyttelse mod eventuelt radioaktivt nedfald i beskyttelsesrum, kælder el.lign.

Er De inde i en bygning, når eksplosionen sker, skal De kaste Dem ned langs væggen ved vinduerne (for at undgå glassplinter fra knuste vinduer).

I bil, bus eller tog er De bedst beskyttet i bunden af vognen.

Hvis eksplosionen giver radioaktivt nedfald længere væk, vil information om, hvor og hvornår nedfaldet kan forventes, blive givet i radioen eller på anden måde. Der vil også blive givet oplysninger om bl.a. hvor længe det er tilrådeligt at opholde sig udendørs.

Men, hvis det på mirakuløs vis stadig er muligt at sende radiomeddelelser, så er Deres modtager højst sandsynligt ødelagt af den elektro-magnetiske puls (EMP), som opstår ved eksplosionen.

Forlades beskyttelsen, mens der endnu er fare for stråling, bør der anvendes en beskyttende påklædning, se side 19.

Da den radioaktive stråling kan skade arveanlæggene, bør de yngre være de sidste, der forlader beskyttelsen. Radioaktivt nedfald kan komme fra kernevåben, der er anvendt fjernt fra det sted, hvor De opholder Dem.

Stråler kan svækkes

Forskellige stoffer giver forskellig beskyttelse mod stråling. Jo større vægtfylde materialerne har, des bedre er beskyttelsen.

Eksempel på materialetykkelser og deres beskyttelse mod stråling.
Eksempler på materialetykkelser, der skal til for at nedsætte strålingen til 2½ % af strålingen i det fri.

Beskyttelsespåklædning

Alle, der kan risikere at blive udsat for radioaktivt støv, bør så vidt muligt bære en beskyttende påklædning.

For at undgå indånding af radioaktive partikler skal De sørge for at dække næse og mund med f.eks. et tørklæde. Alle steder, hvor der er mulighed for, at støv kan trænge ind bag påklædningen, skal De lukke helt til - se tegningen.

Hvordan en beskyttende påklædning bør se ud
Alle steder, hvor der er mulighed for, at støv kan trænge ind bag påklædningen, skal De lukke helt til.

Det er vigtigt, at så lidt hud som muligt er blottet.

Det radioaktive støv må ikke tages med ind i beskyttelsesrum el.lign. Fjern derfor støvet ved forsigtigt at børste og ryste tøjet eller ved at støvsuge det (undgå at indånde støvet). – Støvsugerens filterpose må heller ikke tages med ind, hvor der opholder sig nogen, da støvet i den er radioaktivt.

Beskyttelse af mad og vand mod radioaktiv forurening

Mad og vand skal beskyttes mod direkte kontakt med det radioaktive støv (nedfald), da selv små mængder radioaktivt støv er skadeligt, hvis det kommer ind i legemet.

Opbevares levnedsmidlerne i lokaler eller skabe med tætsluttende døre, f.eks. kølerum eller køleskabe, er de godt beskyttede. Det samme gælder produkter i glas, flasker og dåser.

Hvis produkterne ikke findes i dåser el.lign., vil en tæt indpakning med plasticposer eller -folie beskytte mod forurening. Radioaktivt støv kan ikke fjernes ved kogning.

Der findes ingen lagre af mad og vand. ”Spørgsmålet om, i hvilket omfang der bør opbygges et forsyningsberedskab med henblik på adgang til drikkevarer og basale livsfornødenheder, overvejes i et af Indenrigsministeriet nedsat udvalg. (redegørelse 82, s. 64)

Vand fra søer, åer, bække og lignende i nedfaldsområder er forurenet og må ikke bruges. Regnvand opsamlet i nedfaldsperioden må heller ikke bruges. Vand fra vandværker vil normalt være uberørt af nedfaldet.

Vand fra brønde, der er sikret mod tilløb af overfladevand og direkte nedfald, vil være fri for forurening.

Landmanden og det radioaktive nedfald

Landmænd skal ikke blot tænke på familiens beskyttelse, men også på beskyttelse af husdyrene. De bør sikre sig et passende lager af foder og vand, der er beskyttet mod det radioaktive støv, f.eks. under tag eller ved afdækning (plastic o.lign.).

”Med henblik på at sikring af mælkeforsyningen til spædbørnsernæring i tilfælde af radioaktivr nedfald blev der for år tilbage indkøbt 330 tons sødmælkspulver. Beholdningen udskiftedes hvert år. Ordningen blev imidlertid ophævet i 1974 som led i besparelser på statsbudgettet.” (memo B, s. 24)

Hvis der advares mod radioaktivt nedfald, skal dyrene under tag, helst i stald. Døre og vinduer tætnes og dækkes til. Kan væggene gøres tykkere med jord eller sandsække, nedsættes den radioaktive strålings virkninger.

Beskyttelse mod biologiske våben (og sygdomme i øvrigt)

Modstandsdygtigheden mod sygdom afhænger bl.a. af den hygiejniske standard. Selv om de sanitære forhold evt. er dårlige, skal De sørge for god hygiejne.

Kontrollen med mad og drikkevarer skal være grundig, så Deres fysiske tilstand ikke svækkes på grund af sygdomme, der kunne have været undgået.

Sådan er beredskabet

Beskyttelsesrum
Der er beskyttelsesrum til knap 4% af befolkningen. De fleste af disse er udstyret med ventilationsanlæg og filtre mod radioaktivt støv og kemiske kampstoffer. Klargøring forudsætter nogle dages varsel.

Der er såkaldte ”sikringsrum” eller rum som er udpeget til at blive sikringsrum til godt 40% af befolkningen. Klargøring vil kræve op til 2 måneders varsel. De er ikke udstyret med ventilation eller filtre.

Ingen af rummene er udstyret med proviant, vand, sanitære installationer eller selvstændig kraftforsyning. Der er et runfang på 1-2 m2 og et gulvareal op 0.8 m2 pr. person.

Evakuering
Evakueringsplaner er reelt opgivet på forhånd. CF-ordenskorpset på 27.000 mand eksisterer kun på papiret. Civilforsvarsstyrelsen går principielt ind for en ”bliv hjemme politik”. Hvis befolkningen selv tager initiativ til at flygte, er man klar over, at det vil skabe kaos. Det er i så fald civilforsvarets opgave at ”bringe situationen under kontrol”, bl.a. for at der ikke ”skabes vanskeligheder for forsvaret”!

Det administrative beredskab
Princippet for planlægningen er, at ”flest mulige opgaver i en krigssituation bør løses af lokale myndigheder.” (memo B, s. 47)

Med ”det må antages, at kommunerne i dag ikke er forberedte på, hvorledes de skal løse deres opgaver som led i det civile beredskab i en krigssituation.” (memo B, s. 69)

Energiforsyning
”Krigsbegivenheder kan standse forsyningerne af naturgas og fjernvarme.” (memo B, s. 21)

”De fleste elværker og transformatorstationer vil være meget sårbare … selv livsvigtige instansers forsyning med nødaggregater til kraftforsyning er ikke så udviklet, som den burde være.” (memo B, s. 21)

Kraftforsyningsområdet er ikke beskyttet imod EMP-virkninger. (redegørelse 82, s. 65)

Levnedsmiddelforsyningen
Nødlagre af sødmælkspulver til spædbarnsernæring blev sparet væk i 1974.

I øvrigt har der ikke været foretaget oplagring af nødrationer. Men der er oplagt levnedsmiddelrationeringskort ”fordelt over hele landet i tilstrækkelig mængde.” (memo B, s. 24), således at ”Rationeringen vil kunne gennemføres med flere ugers varsel”. Hvis der ellers er noget at rationere, for ”Såfremt transporten mellem landsdelene hindres, vil Storkøbenhavns befolkning og de militære styrker på Sjælland ikke få den tilstrækkelige ernæring.” (memo B, s. 70) Eller mere direkte: de vil dø af sult.

Medicinalberedskab
”Størstedelen af de eksisterende beredskabslagre må anses for forældede eller uanvendelige.” (memo B, s. 71)

Hygiejnisk beredskab
”Selv mindre spredninger af gift- eller smitstof samt uregelmæssigheder i vand-, kloak- og renovationsvæsenerne vil kunne ramme samfundslivet hårdt.” (memo B, s. 71)

Der findes reelt intet beredskab, og selv beskedne skader af den art, som vil være uundgåelige i en krigssituation, kan få katastrofale følger, f.eks. i form af epidemier.

Beredskab mod radioaktivt nedfald
”Det nuværende nedfaldsvarslingssystem er sårbart og langsomtvirkende.” (redegørelse 82, s. 70)

”Det eksisterende radiovarslingssystem er nedslidt.” (s. 71)

”Der mangler aftaler med Danmarks Radio om formidling af varslingsinformationer og med Sundhedsstyrelsen om varslingskriterier og dosiskriterier.” (s. 71)

”I beskyttelsesrum med filtre mod radioaktivt støv er der kun plads til under 1/25 af befolkningen, og rummene er ”ikke egnet til langvarige ophold, eksempelvis i en uge.” (s. 70)

Til rensning af arealer for radioaktivitet er der intet beredskab, og opgaven er reelt umulig. (memo 80, s. 40)

Beredskab mod kemiske kampstoffer
”Der eksisterer i realiteten ikke noget beredskab til beskyttelse af befolkningen mod kemiske kampstoffer.”

Øvrigt beredskab
På nogle få punkter står det bedre til: ”Kirkeministeriet har udsendt retningslinjer for videreførelse af den kirkelige administration m.v. i krigstid.” (memo B, s. 40)

”Civilforsvarsstyrelsen har kortlagt ansvarsfordelingen ved samtidig begravelse af et større antal krigsofre.” (s. 40)

”Beredskabsplanlægning har fundet sted med henblik på videreførelse af pengeforsyningerne til kommunerne.” (s. 72)

Der er indkøbt knipler til CF-ordenskorpset, idet ”politiet har sagt, at såfremt vi skal yde effektiv bistand, må styrken udstyres med knipler.” (Folketingstidende, 25.1.78, sp. 5120)

Og sidst, men ikke mindst: ”Civilforsvarsstyrelsen råder stadig over et beredskabslager på ca. ½ mill. Eksemplarer af pjecen ”Hvis krigen kommer”.”! (memo 80, s. 23) Om at overleve - til hvad?

(Det forekommer mindre oplysende at udsende et hæfte om at overleve uden at komme ind på: overleve til hvad? Vi beklager denne forglemmelse i 1. udgaven).

”Det specielle ved kernevåbenangreb i forhold til andre store katastrofer er det radioaktive nedfald. I et stort område i læsiden fra eksplosionen vil mængden af nedfald være så stort, at dødelige stråledoser hurtigt vil ophobes i enhver, der ikke er specielt beskyttet. I praksis vil de fleste overlevende være nødsaget til at benytte sig så godt de kan i ruinerne …

Uvished om omfang og udstrækning af radioaktiv bestråling vil være en yderligere kilde til panik. Der vil være total eller næsten total afbrydelse af alle kommunikationslinjer.

Meget hurtigt vil andre vanskeligheder yderligere øge den psykologiske belastning. Manglen på føde og drikkevand bliver alvorlig… Vandforsyningen afhænger af elektrisk drevne pumper og et udbredt rørnet, som begge vil blive forurenet af nedfaldet. Manglen på føde og vand vil uundgåeligt føre til udbrud af vold i kampen for overlevelse …

"Dræbere"
Den medicinske standard vil øjeblikkelig forringes, når hygiejnen eller produktionen umuliggøres, som det er tilfældet efter en kernevåbenkrig. Epidemier vil let opstå som følge af dårlig hygiejne, underernæring, tilstedeværelsen af betændte sår og nedsat modstandskraft mod infektioner efter bestrålingen … Sanitetssystemet, dvs. kloakering, fremskaffelse af rent drikkevand, affaldsbehandling, rensningsanlæg og bortskaffelse af lig vil være alvorligt kompromitteret. Sygdomme, der nu er under kontrol på grund af gode sanitære forhold, vil sandsynligvis sprede sig, f.eks. dysenteri, kolera og smitsom leverbetændelse. Overbefolkningssygdomme som meningitis, difteri og tuberkulose og i visse dele af verden skadedyrbårne sygdomme som plettyfus og pest kan atter blive en plage. Almindelige infektioner som lungebetændelse og blodforgiftning, som i øjeblikket let behandles med antibiotika, kan atter blive dræbere.” (”lægepjecen”, s. 27-29)

Hvis der bliver krig

Civilforsvaret, der er klar til at yde en indsats for at hjælpe befolkningen samt begrænse skader på materielle værdier, omfatter bl.a.

  • en indkvarterings- og forplejningstjeneste (i alle kommuner).
  • en brand- rednings- og rydningstjeneste (i større bysamfund).
  • bedriftværn (på større virksomheder), boligværn (i boligområder).
  • et civilforsvarskorps (landsdækkende reserve, der indsættes i områder, hvor skaderne er så omfattende, at de ikke kan afhjælpes lokalt).
  • en ambulancetjeneste (transport af tilskadekomne til sygehus).
  • et sygehusberedskab (behandling af syge og tilskadekomne).

I civilforsvaret indgår fastansat, værnepligtigt og frivilligt personel. Desuden kan ansatte i offentlige eller halv-offentlige institutioner og virksomheder samt alle personer mellem 16 og 65 år pålægges civilforsvarspligt.

Hold Dem orienteret - stands tilløb til panik

En fjende vil - eventuelt også forud for, at den egentlige krig begynder - forsøge at skabe forvirring og modløshed i befolkningen. Propaganda og falske meddelelser vil blive brugt. Sabotagehandlinger kan tænkes at forekomme. Dette skal svække befolkningens tillid til såvel regering som lokale myndigheder (psykologisk krigsførelse).

Det bedste middel til bekæmpelse af usikkerhed, tvivl, rygter og falske meddelelser er en troværdig nyhedsformidling.

Aviser vil blive udgivet så længe det er muligt. Radio og fjernsyn vil sende oplysninger og orienteringer vedrørende situationen i landet så ofte det lader sig gøre.

Hjælp civilforsvaret med at redde liv og begrænse skader på materielle værdier.

I telefonbøgerne findes oplysninger om civilforsvarets alarmsignaler m.v.

Lær førstehjælp - lær brandslukning.

Civilforsvars-Forbundets lokale kredse tilbyder gratis kurser både i elementær brandbekæmpelse og førstehjælp.

Nærmere oplysninger om det lokale civilforsvar kan fås hos Deres kommune.

Flere af de beskrevne forhold er af kompliceret art, hvorfor det har været nødvendigt at foretage visse forenklinger.

dog ikke helt så groft i den nye, forbedrede udgave.

Drejer det sig om "at overleve"?

”Civilforsvaret har altid haft en væsentlig betydning som led i landets samlede forsvarsberedskab, i totalforsvaret. Føler befolkningen i en krisesituation, at der ikke er gjort nok for at beskytte den enkelte, familien, hjemmet, er der risiko for, at ”moralen” svigter, at ”hjemmefronten” bryder sammen med de følger, dette vil gå for videreførelsen af et militært forsvar,” (memo 80, s. 14)

Det fremgår således, at civilforsvaret skal forsøge at overbevise befolkningen om, at der er gode muligheder for at beskytte sig og for at overleve. Men civilbefolkningens mulighed for at overleve under krig spiller ingen afgørende rolle i den nuværende sikkerhedspolitiske tænkning. Man bygger helt på den forestilling, at krig bedst undgås ved gensidig trussel om udslettelse. Hvis det alligevel ender med krig, så er målet, at vi eller vore allierede skal kunne slå igen. Selvom vi udslettes.

Major H. M. Clemmensen, Forsvarskommandoens planlægningsgruppe, vedgik på en høring på Borup Højskole den 14.9.1980, at hvis det først kommer til atomkrig, er det danske forsvar – herunder civilforsvar – meningsløst. (hvidbog, s. 82)

At forsvarskommandoens overvejelser fremgår det også, at depoter og modtagesteder for fremmede tripper vil være nogle af de mest oplagte mål for større atomvåben (memo 80, s. 68). Det siger sig selv, at hvis depoter og modtagesteder skal ødelægges, så skal det ske, inden vores NATO-partnere har nået at gøre brug af dem. Altså i allerførste fase og uden varsel. ”I alle tilfælde må skaderne på det civile vurderes at blive meget omfattende” (memo 80, s. 68)

Civilforsvaret har indrømmet, at det aldrig blev inddraget i drøftelserne om Danmarks holdning til depot- og forstrækningspolitikken. Om vi skulle sig eja eller nej til depoter og modtagesteder blev – til trods for at det vil være nogle af de mest oplagte mål for større atomvåben – aldrig vurderet ud fra civilbefolkningens mulighed for at overleve. Sagen blev afgjort ud fra rent militære og politiske overvejelser.

Om at overleve - på en anden måde

Der er to måder at tænke på:

Enten
Muligheden for at undgå krig sikres bedst ved dansk deltagelse i den vestlige oprustning som led i militær magtbalance og gensidig afskrækkelse. Det kan gå galt. Men det er en risiko, vi må løbe – fremfor at risikere besættelse og ufrihed.

Eller
Forsat oprustning øger risikoen. Vi må løbe risikoen ved nedrustning. Skulle det gå galt, da hellere besættelse end udslettelse. Besættelse modvirkes i øvrigt bedst ved, at befolkningen optrænes i politisk anvendt civil ulydighed.

Forsvarsstaben indrømmer, at krigsrisiko i Europa forudsætter en konflikt, som involverer de to supermagters vitale interesser, og at de afgørende konfliktområder i dag findes uden for Europa[1]. Derfor er en krig på disse breddegrader mest sandsynligt som udløber af en krig, der starter andetsteds. En krig, som ikke kan inddæmmes. Det forekommer indlysende, at i en sådan situation vil der være tale om en praktisk taget total konfrontation.

Såvel den militære forsvarsstab som civilforsvarsstyrelsen erkender også (hvidbog, s. 82), at hvis vi først har overskredet den nukleare grænse, har den militære strategi og civilforsvaret udspillet sin rolle. Så er det meningsløst at tale om at overleve. Derfor er der kun én overlevelsesmulighed: at undgå krigen. Det er uhæderligt at satse på oprustning og den gensidige afskrækkelse og samtidig foregøgle overlevelsesmulighed, hvis det skulle gå galt.

Dette kan De gøre Selv

Vi anbefaler at gøre en indsats mod den krig, hvis virkninger er beskrevet ovenfor. For den, der vil deltage aktivt i fredsarbejdet, kan følgende adresser være nyttige:

Aldrig mere Krig, Thorsgade 79 st., 2200 København N, tlf. 01-83 01 45

Danmark mod Krig, Tvind, 6990 Ulfsborg, tlf. 07-49 15 10

Forsoningsforbundet, Ryesgade 19, 2200 København N, tlf. 01-39 41 30

International Liga for Fred og Frihed, Købmagergade 69, 1150 København K, tlf. 01-11 70 58

Kristne for Nedrustning, Eriksholmvej 11, 2720 Vanløse, tlf. 01-71 68 82

Kvinder for fred, Dronningensgade 42, 1420 København K

Militær- og Nægterforeningen, Thorsgade 79, 2200 København N, tlf. 01-83 10 45

Nej til Atomvåben, Dronningensgade 14, 1420 København K, tlf. 01-54 86 86

Samarbejdskomiteen for Fred og Sikkerhed, Fredscentret, Gothersgade 8 C, 1123 København K, tlf. 01-13 93 14


[BAGSIDE]

Henvisninger

Memo 80: Memorandum om civilforsvaret i 80’erne (civilforsvarsstyrelsen, juni 1980)

Memo B: Memorandum om det civile beredskab i 80’erne (civilforsvarsstyrelsen, juni 1980)

Redegørelse 82: CF-redegørelse 83 (Civilforsvarsstyrelsen december 1982)

Lægepjecen: Medicinske konsekvenser af krig med kernevåben (Danske læger mod kernevåben, Lægeforeningens forlag 1982)

SB 2-80: Sivilt Beredskab nr. 2-80: Sivilt beredskab i atomkrig (Afd. Ing. Kjell Eide, Forsvarets Fellessamband)

Hvidbog: Forsvar os vel. Hvidbog om dansk forsvars- og sikkerhedspolitik (Informations forlag 1980)

Om kilden

Dateret
1983
Oprindelse
Corsarens Forlag: Civilforsvaret orienterer - Om at overleve. Ny forbedret udgave (1983)
Kildetype
Pjece
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
10. februar 2022
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk