Artikler
NATO's beslutning om at modernisere sin atomslagstyrke omkring 1980 førte til protester i flere vesteuropæiske lande. I Danmark var den såkaldte dobbeltbeslutning direkte årsag til fodnotepolitikken, som kom til at belaste Danmarks forhold til NATO i 1980'erne.
Som reaktion på en begyndende sovjetisk modernisering af sit atomarsenal med nye, mere avancerede mellemdistanceraketter vendt mod Vesteuropa vedtog NATO den 12. december 1979 den såkaldte dobbeltbeslutning. Denne bestod i at give Sovjetunionen en frist på fire år, hvor en fjernelse af de sovjetiske SS-20 missiler kunne forhandles på plads. Hvis dette ikke lykkedes, ville Vesten svare igen ved at udvide og modernisere sit eget arsenal i Vesteuropa.
Dobbeltbeslutningen var et vigtigt element i skiftet til en ny periode i den kolde krig med stigende spændinger og konfrontationer mellem de to blokke efter et årti med afspænding og forhandlinger om nedrustning.
På billedet ses en mobil sovjetisk SS-20-raket. Fra: Wikimedia Commons
Dobbeltbeslutningens oprustningsdel førte til voldsomme protester i flere vesteuropæiske lande, da den af mange blev udlagt som en ensidig vestlig oprustning. Særligt de socialdemokratiske regeringer i Vesteuropa blev sat under pres, da der både internt i partierne og blandt deres parlamentariske støtter fandtes en udbredt modvilje mod yderligere oprustning.
I Danmark blev dobbeltbeslutningen først støttet af den socialdemokratiske regering, men efter at partiet kom i opposition i 1982, undsagde socialdemokraterne beslutningen. Denne situation blev den vigtigste årsag til den såkaldte fodnoteperiode i dansk politik mellem 1982 og 1988, hvor et folketingsflertal uden om regeringen tog en række forbehold over for NATO's generelle politik.