Artikler
NATO's beslutning om at modernisere sin atomslagstyrke omkring 1980 førte til protester i flere vesteuropæiske lande. I Danmark var den såkaldte dobbeltbeslutning direkte årsag til fodnotepolitikken, som kom til at belaste Danmarks forhold til NATO i 1980'erne.
Som reaktion på en begyndende sovjetisk modernisering af sit atomarsenal med nye, mere avancerede mellemdistanceraketter vendt mod Vesteuropa vedtog NATO den 12. december 1979 den såkaldte dobbeltbeslutning. Denne bestod i at give Sovjetunionen en frist på fire år, hvor en fjernelse af de sovjetiske SS20 missiler kunne forhandles på plads. Hvis dette ikke lykkedes, ville Vesten svare igen ved at udvide og modernisere sit eget arsenal i Vesteuropa.
Dobbeltbeslutningen var et vigtigt element i skiftet til en ny periode i den kolde krig med stigende spændinger og konfrontationer mellem de to blokke efter et årti med afspænding og forhandlinger om nedrustning.
På billedet ses en mobil sovjetisk SS-20-raket. Fra: Wikimedia Commons
Dobbeltbeslutningens oprustningsdel førte til voldsomme protester i flere vesteuropæiske lande, da den af mange blev udlagt som en ensidig vestlig oprustning. Særligt de socialdemokratiske regeringer i Vesteuropa blev sat under pres, da der både internt i partierne og blandt deres parlamentariske støtter fandtes en udbredt modvilje mod yderligere oprustning.
I Danmark blev dobbeltbeslutningen først støttet af den socialdemokratiske regering, men efter at partiet kom i opposition i 1982, undsagde socialdemokraterne beslutningen. Denne situation blev den vigtigste årsag til den såkaldte fodnoteperiode i dansk politik mellem 1982 og 1988, hvor et folketingsflertal uden om regeringen tog en række forbehold overfor NATO's generelle politik.