Kilder
Kildeintroduktion:
Vietnam blev allerede kort efter afslutningen af 2. verdenskrig draget ind i den kolde krig. Uafhængighedskrigen mellem den kommunistiske befrielsesbevægelse Viet Minh og kolonimagten Frankrig endte i 1954 med, at Vietnam blev delt mellem et kommunistisk Nordvietnam og et Sydvietnam støttet af USA. Fra 1959 søgte den kommunistiske oprørsbevægelse i Sydvietnam (FNL) at styrte det sydvietnamesiske styre med væbnet kamp. USA's rolle var begrænset til støtte, rådgivning og træning af sydvietnamesiske tropper, men i 1965 indledte USA sit militære engagement i krigen. Dette varede indtil 1973, hvor parterne underskrev en fredsaftale, og amerikanerne trak sig ud. Krigen fortsatte imidlertid, og i 1975 blev Vietnam forenet under kommunistisk styre. Vietnamkrigen bliver som regel opfattet som en fiasko for USA. Dette billede forstærkes af, at den amerikanske indsats blev massivt kritiseret i samtiden.
Denne Gallup-meningsmåling fra april 1966 pegede da også på, at modstanden mod krigen var stigende i USA - dog var et flertal af befolkningen stadig tilhængere. Som undersøgelsen viser, var billedet et andet i Danmark. Således var 51 % af danskerne modstandere af den amerikanske politik, mens kun 10 % var tilhængere. Tallene var stort set de samme ved en tilsvarende undersøgelse fra 1965 - dog var danskerne blevet en smule mere kritiske i 1966. Gallup undersøgte desuden danskernes frygt for, at Vietnamkrigen kunne udløse en ny verdenskrig, samt hvordan tilhængerne af de forskellige politiske partier forholdt sig til krigen. Tendensen ser ud til at være, at venstrefløjen var mest kritisk og de borgerlige partier mindst kritiske.
Analysefirmaet Gallup har siden 1939 foretaget meningsmålinger i Danmark om de emner, der optog danskerne. Det drejer sig både om storpolitiske spørgsmål og de små dagligdags ting, der har haft betydning for almindelige menneskers hverdag. Meningsmålingerne er en værdifuld kilde til dansk historie efter 1945. Både fordi de måler danskernes holdninger til en lang række meget forskellige spørgsmål, men også fordi de spørgsmål, der blev stillet, giver et indblik i, hvad man dengang fandt det interessant at spørge om.
ØGET MODVILJE MOD U.S.A.'s VIETNAM-POLITIK.
Og øget frygt for risikoen.
Amerikanernes krigsdeltagelse i syd-vietnam påkalder sig i stedse højere grad den videre offentligheds - ofte kritiske indstillede - interesse. Det sidste gælder også Amerikas politiske venner og allierede; således fandt vor udenrigsminister samt socialdemokratiets udenrigspolitiske ordfører anledning til at tage afstand - omend ikke klar afstand - fra U.S.A.'s vietnam-politik under den forløbne uges udenrigspolitiske debat i folketinget. I Amerika selv er en opinionsdannelse - med kritisk indstilling til Johnson's vietnam-politik - under udvikling inspireret af bl. a. lederen af senatets udenrigskommite, senator William Fullbright. Senatets "hearings" samt møder og "teach in's" - særlig på de amerikanske universiteter - har sat spørgsmålstegn ved det legale og hensigtsmæssige ved den amerikanske adfærd og de amerikanske målsætninger i Sydvietnam. Kritikken gælder både krigsførelsens politiske strategi samt Amerikas adkomst til at bestemme den politiske udvikling i landet. Opinionen, forstået som et repræsentativt udsnit af den amerikanske befolkning, samt i øvrigt - og ikke uvæsentligt - den amerikanske kongres, støtter dog præsident Johnson i hans politik, selvom en stedse større del indtager en kritisk holdning.
Som verdensopinionen er blevet vakt overfor vietnam-spørgsmålet, har man i mange lande gennemført opinionsundersøgelser til belysning af befolkningens synspunkter, og i sommeren 1965 gennemførte Gallup Instituttet en undersøgelse til belysning af den danske befolknings indstilling, i det man stillede et repræsentativt udsnit af den voksne befolkning de to spørgsmål:
"Er De for eller imod den politik Amerika fører i Vietnam?" og
"Tror De den amerikanske politik medfører en stor risiko, en vis risiko, eller ingen større risiko for en ny verdenskrig?"
Under indtryk af begivenhedernes udvikling har Gallup Instituttet gentaget denne undersøgelse, og i nedenstående oversigt er anført svarene på de to spørgsmål, idet man til sammenligning også har anført tallene fra 1965-undersøgelsen.
| 1965 | 1966 | |
| % | % | |
| For U.S.A.'s politik | 13 | 10 |
| Imod U.S.A.'s politik | 46 | 51 |
| ved ikke | 41 | 39 |
| i alt | 100 | 100 |
| Risiko for verdenskrig? | ||
| stor risiko | 13 | 16 |
| vis risiko | 36 | 37 |
| ingen større risiko | 22 | 18 |
| ved ikke | 29 | 29 |
| i alt | 100 | 100 |
I forvejen var befolkningens holdning overfor den amerikanske vietnam-politik overvejende kritisk og denne kritiske holdning er ikke blevet mindre kritisk, tværtimod. Flertallet (51%) erklærer sig nu mod denne politik, medens kun 10% er for.
Ligeledes er frygten for de eventuelle konsekvenser af krigen i sydvietnam øget. Over halvdelen af befolkningen anser nu vietnamkrigen for at indebære en ikke uvæsentlig risiko for en storkrig.
Udviklingen i opinionen har således forløbet parallelt med den amerikanske opinion, omend med andet udgangspunkt. Medens en fast majoritet i den amerikanske befolkning gennem længere tid støttede Johnsons vietnam-politik, faldt denne majoritet til 50% i februar og samtidig Øgedes modstanden til en tredjedel af befolkningen.
Den voksende opinion mod U.S.A.'s politik i syd-østasien har i nogen grad været "beskyldt" for at være venstreorienteret. For så vidt angår indstillingen i den danske befolkning. synes dette også at være tilfældet. I nedenstående tabel er svarene på det første spørgsmål fordelt efter de adspurgtes politiske tilhørrighed:
| for | imod | ved ikke | i alt | |
| % | % | % | % | |
| Total | 10 | 51 | 39 | 100 |
| Socialdemokrater | 10 | 59 | 31 | 100 |
| Radikale | 8 | 65 | 27 | 100 |
| Konservative | 16 | 36 | 48 | 100 |
| Venstre | 15 | 38 | 47 | 100 |
| Socialistisk Folkeparti | 7 | 84 | 9 | 100 |
Næsten mest iøjnefaldende er den meget forskellige "ved ikke"-procent. Den varierer fra halvdelen (48%) til kun 9%. Folkesocialisterne går næsten enstemmigt mod U.S.A. i vietnamspørgsmålet og kun 9% tager ikke stilling til spørgsmålet. De radikale går ligeledes stærkt imod U.S.A., men 27% har dog svaret "ved ikke". Regeringspartiets vælgere ligger omtrent på linie med de radikale i dette spørgsmål.
De to store borgerlige oppositionspartier har nu samme holdning til U.S.A. i syd-vietnam, d.v.s. overvejende kritisk. Medens venstres stilling har været uændret, har de konservative vælgere øjensynligt ændret synspunkt mellem de to undersøgelser. Medens tidligere (maj 1965) 27% blandt disse vælgere var "for", er denne procent nu reduceret til 16, men det har ikke øget antallet af vælgere, der er "imod" tværtimod, denne procent faldt fra 47 til 36, med det resultat, at "ved ikke"-procenten øgedes fra 26 til 48. De konservative vælgere har åbenbart "desinteresseret" sig i dette spørgsmål eller blevet mere usikre, omend tendensen blandt dem, der har taget stilling, er en klart mere kritisk holdning i overensstemmelse med den almindelige tendens.