Kilder
Kildeintroduktion:
I 1945 blev FN oprettet med det formål at sikre fremtidig fred og samarbejde mellem verdens nationer. Men det var langt fra en ukompliceret proces, og de tre stormagter (Storbritannien, USA og Sovjetunionen), der stod tilbage som sejrherrer efter 2. verdenskrig, havde allerede før krigsafslutningen svært ved at enes. Forholdet mellem dem udviklede sig da også hurtigt til det, vi kender som 'den kolde krig'. I 1946 kunne man ikke vide, at de næste små 50 års storpolitik ville være fuldstændigt domineret af konflikten mellem Sovjetunionen og USA, og denne Gallup-meningsmåling viser da også, at 43 % af den danske befolkning forventede, at stormagterne ville finde frem til et fredeligt samarbejde. 27 % troede ikke på fred og samarbejde, mens 30 % ikke kunne svare på spørgsmålet. Gallup opdelte også svarene i kategorierne køn, alder og økonomisk situation, og det er eksempelvis bemærkelsesværdigt, at det var de mest velstillede, og antageligt bedst uddannede, der var mest optimistiske.
Analysefirmaet Gallup har siden 1939 foretaget meningsmålinger i Danmark om de emner, der optog danskerne. Det drejer sig både om storpolitiske spørgsmål og de små dagligdags ting, der har haft betydning for almindelige menneskers hverdag. Meningsmålingerne er en værdifuld kilde til dansk historie efter 1945. Både fordi de måler danskernes holdninger til en lang række meget forskellige spørgsmål, men også fordi de spørgsmål, der blev stillet, giver et indblik i, hvad man dengang fandt det interessant at spørge om.
ER DER HAAB OM, AT DE TRE STORE KAN FINDE HINANDEN?
Halvdelen af Danskerne synes ikke at have det.
De forenede Nationers første Plenarmøde er blevet aabnet i London, og det lille Danmark har ogsaa faaet Lov at være med. De ni Maaneder efter Kapitulationen har ikke skabt ”De forenede Nationer”. Planerne til denne Verdensorganisation for Fred og internationalt Samarbejde laa parate inden den Tid; men det trekvarte aar, der er gaaet, er blevet saa plettet med utilfredsstillende Konferencer, at det eneste Menigmand synes at kunne forstaa er, at man tilsyneladende blot er blevet enige om at være uenige, og at en lille Nation i hver Fald ikke faar noget at skulle have sagt. Hele Menneskeheden ønsker Fred og ikke andet end Fred, men en god Del af den er mistrøstig over Udsigterne.
Dansk Gallup Institut har talt med den danske Befolkning om dette Ønske og Haab og søgt at lodde Fornemmelsen overfor Muligheden af, at de tre Stormagter, der hidtil har bestemt det hele og ikke vist nogen udpræget Samdrægtighed i Synspunkter, virkelig skulde kunne finde hinanden i fredeligt Samarbejde. Undersøgelsen fandt Sted efter den mislykkede Londonkonference og umiddelbart inden Moskvakonferencen, der blev udnævnt til at være en Sukces, men der er Grund til at tro, at Resultatet ikke vilde være blevet stort anderledes, hvis man havde spurgt idag.
De ældre tror langt mere end de yngre paa Samarbejde.
I hele Landet erklærede 43% deres Forvisning om, at Stormagterne nok skulle finde hinanden, mendens 27% intet Haab havde i den Retning, og 30% hverken kunde svare Ja eller Nej til Forespørgslen. Der var lidt flere udtalte Pessimister blandt Mænd end blandt Kvinder (29% mod 24%) og ogsaa flere i de bredere Befolkningslag end bland de økonomisk velsituerede. Optimisterne udgjorde to Trediedele af de Bedrestillede (67%) mod kun 44% i Middelstanden og 42% blandt de smaa Indtægter. Optimisterne var ejendommeligt nok ogsaa mere end dobbelt saa talrige som Pessimisterne blandt de ældre (over 35 Aar), medens de Unge saa ganske anderledes skeptisk paa Udviklingen. I Alderen 19-24 Aar balancerede de to Synspunkter omtrent hinanden.
Hvad tænker Pessimisterne?
Der er altsaa saaledes hen ved en Trediedel, som ikke har nogen Mening om Spørgsmaalet og over en Fjerdedel, som er af den Opfattelse, at de tre Store aldrig vil kunne gaa i Spænd sammen. Denne Fjerdedel er af Gallup Instituttet yderligere blevet anmodet om en Begrundelse af deres Synspunkt. Svarene er mange og varierede, men enkelte forekommer dog med saa stor Hyppighed, at de kan klassificeres som følger:
| Ingen kan enes | 34 | Pct. |
| Tvivler paa Rusland | 16 | " |
| Ikke samme Ideer | 13 | " |
| Amerika er for stærkt interes- seret i Penge | 8 | " |
| Kapitalismen kan ikke enes mod Rusland | 6 | " |
| Rusland vil for meget | 5 | " |
| Rusland ulig de andre | 4 | " |
| Indbyrdes bange for hinanden | 2 | " |
| Andet | 12 | " |
Under ”Andet” findes der et Utal af individuelle Bekymringer, der giver sig Udtryk som f. Eks.: Enhver vil kun tænke paa sig selv – Bare de havde Gud med – Russerne er ikke bedre end Tyskerne – Amerika skal Europa ikke have med at gøre – Atombomben vil hindre dem i Enighed – Hvis England bare havde beholdt Churchill – Hvis Rusland bare ikke havde Molotov – Guldets Magt – Englænderne opfører sig ikke pænt – Det er haabløst – Russerne er Kinesere (?) – Alle vil have Æren – Diktatur contra Demokrati – Magtbegær det hele o.s.v., o.s.v.
Desværre har Undersøgelsen ikke ogsaa givet Optimisterne Lejlighed til at begrunde deres Standpunkt, men man maa nøjes med at konstatere, at ikke engang Halvdelen af den danske Befolkningen tre fjerdinger efter ”Freden” tror paa, at Sejrsherrerne, der var saa enige i deres Krigsmaal og opofrende overfor hinanden i de blodige Aar, vil kunne finde en Vej sammen til den Fred og Genoptagelse af et roligt Liv, som hvert eneste Menneske i hver eneste Nation sukker efter.