Kilder
Kildeintroduktion:
I begyndelsen af 1960'erne nåede den kolde krig et af sine højdepunkter, og mange frygtede, at krigen kunne blive 'varm' når som helst. Den højspændte storpolitiske situation samt et øget indenlandsk fokus på risikoen for atomkrig fik i januar 1962 Statsministeriet til at udsende pjecen Hvis krigen kommer. Pjecen var et forsøg på at oplyse befolkningen om farer, forebyggelse og fakta i forbindelse med et eventuelt angreb mod dansk territorium, herunder et atomangreb. Blandt andet var der oplysninger om, hvordan beskyttelsesrum kunne indrettes, og gode råd til nødproviant. Rådene blev dog af nogle beskyldt for at favorisere bestemte varemærker - og med hensyn til beskyttelsesrummene: direkte at være misvisende og farlige.
Foranlediget af den megen kritik gennemførte Gallup i april 1962 en meningsmåling om danskernes holdning til pjecen. Det fremgår, at 66 % af befolkningen havde læst pjecen mindst en gang - de socialt bedrestillede var den befolkningsgruppe, der havde sat sig grundigst ind i indholdet, mens færrest havde læst den blandt de yngre. Gallup opdelte også svarene efter køn og bopæl og stillede desuden en række tillægsspørgsmål om pjecens påvirkning af dem, der havde læst den. På trods af en uforståelig udregning til sidst (der muligvis skyldes en slåfejl: 60 % i stedet for 6 %) bør det fremgå relativt tydeligt, at det kun var ganske få procent af befolkningen, der vurderede, at deres overlevelsesmuligheder i tilfælde af atomkrig steg pga. Hvis Krigen Kommer.
Analysefirmaet Gallup har siden 1939 foretaget meningsmålinger i Danmark om de emner, der optog danskerne. Det drejer sig både om storpolitiske spørgsmål og de små dagligdags ting, der har haft betydning for almindelige menneskers hverdag. Meningsmålingerne er en værdifuld kilde til dansk historie efter 1945. Både fordi de måler danskernes holdninger til en lang række meget forskellige spørgsmål, men også fordi de spørgsmål, der blev stillet, giver et indblik i, hvad man dengang fandt det interessant at spørge om.
EN TREDJEDEL AF BEFOLKNINGEN LÆSTE IKKE "HVIS KRIGEN KOMMER"
Kun 6% følte sig tryggere ved pjecens foranstaltninger
Da statsministeriet i januar udsendte pjecen "Hvis krigen kommer", udløstes hurtigt en overordentlig kraftig polemik. Dels viste det anbefalede beredskabslager sig uheldigvis at favorisere bestemte varemærker (chokoladens vægtangivelser samt indholdet af det anbefalede kødkonserves) og dels - og principielt langt alvorligere - blev anvisningerne på de mest hensigtsmæssige indrettede beskyttelsesrum erklæret for urigtige, endda så fatalt at anvisningerne direkte skulle frembyde livsfare. "Uheldigvis" - for folkepjecens nødvendigvis forenklede form - blev kritikken rejst fra meget sagkyndigt hold og med et sådant indhold, at menigmand pludseligt måtte tage stilling til forskellige videnskabelige teorier om sådanne spørgsmål som f.eks. fysiologiske virkninger for mennesker og kvantitative virkningsgrad af det i pjecen anførte ventilationssytem. Til yderligere forøgelse af den almindelige sikkerhed var de i denne debat deltagende specialister med et mildt ord rygende uenige. Alt i alt fik folkepjecens fremkomst således ikke den enkle og ukontroversielle form, en pjece af denne art, der jo bogstaveligt talt kan dreje sig om liv eller død, burde have haft.
På denne baggrund har Gallup Instituttet stillet et repræsentativt udsnit af den voksne befolkning en række spørgsmål til belysning af - dels, hvorledes pjecen i almindelighed er blevet modtaget, og hvilken effekt den har haft - og dels, hvilken virkning den fremførte kritik har haft.
Det første spørgsmål, man stillede, lød: "For nogen tid siden udsendtes en pjece 'Hvis krigen kommer', der giver besked om, hvorledes man bedst skal beskytte sig i krigstilfælde og specielt mod radio-aktivitet. Har De læst denne pjece? - Hvis "ja": "Har De læst den een eller flere gange?"
I nedenstående oversigt er anført svarene til spørgsmålet opdelt på forskellige befolkningsgrupper
| har ikke læst pjecen | har læst pjecen 1 gang | har læst pjecen fl. gange | ialt | |
| % | % | % | % | |
| Total | 34 | 57 | 9 | 100 |
| Køn: | ||||
| mand | 33 | 56 | 11 | 100 |
| kvinde | 35 | 57 | 8 | 100 |
| Alder: | ||||
| 15 - 17 år | 64 | 27 | 9 | 100 |
| 18 - 24 år | 42 | 50 | 8 | 100 |
| 25 - 30 år | 31 | 58 | 11 | 100 |
| 31 - 40 år | 26 | 66 | 8 | 100 |
| 41 - 50 år | 34 | 58 | 8 | 100 |
| 51 - 60 år | 32 | 57 | 11 | 100 |
| 61 år eller derover | 34 | 56 | 10 | 100 |
| har ikke læst pjecen | har læst pjecen 1 gang | har læst pjecen fl. gange | ialt | |
| % | % | % | % | |
| Total | 34 | 57 | 9 | 100 |
| Socialgruppe: | ||||
| lavere indtægter | 36 | 55 | 9 | 100 |
| middelstand | 31 | 60 | 9 | 100 |
| bedrestillede | 15 | 62 | 23 | 100 |
| Geografi: | ||||
| hovedstad | 42 | 52 | 6 | 100 |
| provinsby | 25 | 62 | 13 | 100 |
| landdistrikt | 35 | 57 | 8 | 100 |
En trediedel af befolkningen (34%) har således overhovedet ikke læst pjecen. Hvor intensivt de resterende to trediedele har læst pjecen, fremgår af, at 57%, d.v.s. ca. 85% af dem, der har læst den, kun har læst den een gang, hvilket formentlig må være for lidt, såfremt man virkelig ønsker at sætte sig grundigt ind i indholdet.
Den umiddelbare interesse for pjecen er ringest blandt de unge, dem under 25 år, medens den iøvrigt er læst med samme intensitet af alle aldersklasser, såfremt man overhovedet har læst den.
Bemærkelsesværdigt er det, at pjecen ganske øjensynligt har vakt størst interesse blandt de bedst stillede, blandt hvilke omtrent en fjerdedel (23%) har læst pjecen flere gange, og kun 15% ikke har læst den. Dette understreger måske delvis en social konsekvens af, at realisationen af pjecens anvisninger ikke i lige grad står åben for alle befolkningsgrupper.
Hovedstadens befolkning, som måske kunne føle særlig grund til overvejelser, udviser den ringeste interesse, idet henved halvdelen slet ikke har læst pjecen, medens dette kun gælder 25% i provinsbyerne.
Til videre belysning af pjecens opmærksomhedsværdi stillede man spørgsmålet: "Har De diskuteret pjecen med nogen udenfor Deres husstand?" Dette gav følgende svar:
| % | |
| diskuteret pjecen udenfor husstanden | 51 |
| ikke diskuteret pjecen udenfor husstanden | 49 |
| ialt | 100 |
"Mand og mand imellem" er pjecen således diskuteret af halvdelen af "læserne", d.v.s., at pjecen har været et mere eller mindre almindeligt samtaleemne blandt en trediedel af hele befolkningen.
På spørgsmålet om, hvorvidt pjecens anvisninger havde ændret deres syn på overlevelsesmuligheden, gav svarpersonerne følgende svar
| % | |
| ja | 11 |
| nej | 74 |
| ved ikke | 15 |
| ialt | 100 |
11% havde således revideret deres synspunkter, medens de tre fjerdedele (74%) forblev uanfægtede, og 15% ikke kunne svare på spørgsmålet.
Af hensyn til den fremførte kritik fandt man det videre nødvendigt at stille de 11%, der svarer til 7% af hele befolkningen, spørgsmålet: "Mener De, overlevelsesmuligheden vil blive mindre, større eller meget større?"
Man fik herpå følgende svar:
| % | |
| mindre overlevelsesmulighed | 16 |
| større overlevelsesmulighed | 65 |
| meget større overlevelsesmulighed | 10 |
| ved ikke | 9 |
| ialt | 100 |
Tre fjerdedele (75%) mener således, at chancerne kan forbedres, 10% mener endog i meget væsentlig grad, medens 16% faktisk finder anvisningerne direkte skadelige, og 9% - besynderligt nok - ikke kan tage stilling til det stillede spørgsmål. Sættes de 75% i relation til de tidligere stillede spørgsmål, svarer disse til ca. 60% af hele befolkningen, som pjecen således virkeligt kan siges at have bragt noget positivt nyt, medens de 16% negativt vurderende udgør ca. 2%.
De dernæst stillede spørgsmål refererede til indkøb af beredskabslager samt overvejelser eller planer om indretning af beskyttelsesrum vil blive belyst i en følgende artikel