Kilder
Kildeintroduktion:
Dette er den anden af to meningsmålinger om gifte kvinders erhvervsarbejde, som Gallup foretog i marts 1963. Det fremgår, at 31 % af de gifte kvinder, der ikke havde et arbejde uden for hjemmet, ønskede sig et. Det var dog kun 3 %, der ville have en fuldtidsstilling. I undersøgelsen oplyses det også, hvorfor så mange kvinder holdt sig tilbage. De mest udbredte årsager var hensynet til børnepasning og det huslige arbejde. Til gengæld ser det ikke ud til, at 'sambeskatningen' (fælles beskatning af ægtefæller) betød særligt meget for, om gifte kvinder tog arbejde eller ej. Denne skatteregel var ellers udskældt af kvindesagsforkæmpere, bl.a. for at mindske gifte kvinders incitament til at tage arbejde.
Meningsmålingen er et vidnesbyrd om, at gifte kvinder var på vej på arbejdsmarkedet i begyndelsen af 1960'erne, men sproget og hele vinklingen vidner også om, at dette var et nyere fænomen. Det ligger i hvert fald ikke lige i kortene, at børnepasning skulle være et fælles forældreansvar.
Analysefirmaet Gallup har siden 1939 foretaget meningsmålinger i Danmark om de emner, der optog danskerne. Det drejer sig både om storpolitiske spørgsmål og de små dagligdags ting, der har haft betydning for almindelige menneskers hverdag. Meningsmålingerne er en værdifuld kilde til dansk historie efter 1945. Både fordi de måler danskernes holdninger til en lang række meget forskellige spørgsmål, men også fordi de spørgsmål, der blev stillet, giver et indblik i, hvad man dengang fandt det interessant at spørge om.
HVER TREDJE HJEMMEVÆRENDE HUSMODER ØNSKER ERHVERVSARBEJDE.
Men børnene og det huslige arbejde i øvrigt holder dem hjemme
I en indledende undersøgelse har Gallup Instituttet, udfra et repræsentativt udsnit af alle danske husmødre, søgt at belyse omfanget og arten af de gifte kvinders udearbejde.
Fra denne undersøgelses hovedresultater kan det nævnes, at knapt en fjerdedel (23 %) af husmødrene havde erhvervsarbejde udenfor hjemmet og ca. halvdelen heraf hele dagen. Som man kunne forvente viste udearbejde sig at være et udpræget byfænomen, medens det - mod forventning - viste sig, at udearbejde var mest udbredt blandt kvinder med børn og herunder små børn (under 2 år), medens udearbejdsprocenten i øvrigt aftog jævnt med alderen.
I nærværende undersøgelse vil man søge belyst problemet om de gifte hjemmeværende kvinder som mulig arbejdskraftreserve. Dette forhold er jo bragt stærkt frem fra kvindesagsside og blev også under den nylige debat i folketinget om helhedsløsningen bragt frem af fru Groes, for så vidt angår den side af problemet, der har relation til sambeskatningen. Og hvad dette sidste spørgsmål angår, antages sambeskatningen for på afgørende måde at holde udbudet af kvindelig arbejdskraft tilbage.
Jævnsides de gifte kvinder har man også været inde på analoge spørgsmål for så vidt angår pensionisterne, idet disse også formodes at repræsentere en væsentlig arbejdskraftreserve også i den forstand, at de vil være villige til at udbyde den.
Man stillede derfor følgende spørgsmål til et repræsentativt udsnit af såvel alle gifte kvinder uden selverhverv som alle pensionister, både mænd og kvinder:
”Kunne De tænke Dem, at tage lønnet arbejde - hele dagen eller en del af dagen?”
Spørgsmålet gav følgende svar:
| Nej | ja, hele dagen | del af dagen | ved ikke | ialt | |
| % | % | % | % | % | |
| total | 71 | 2 | 23 | 4 | 100 |
| gifte kvinder | 65 | 3 | 28 | 4 | 100 |
| pensionister | 91 | 1 | 4 | 4 | 100 |
Ca. en tredjedel (31 %) af de erhvervsmæssigt ubeskæftigede gifte kvinder kunne således godt tænke sig lønnet beskæftigelse udenfor hjemmet, og denne arbejdskraftreserve er af størrelsesorden ca. 350.000 gifte kvinder. Det må imidlertid bemærkes, at udbudet næsten kun gælder delvis beskæftigelse. Medens de nuværende erhvervsmæssigt beskæftigede gifte kvinder fordeler sig med lige mange beskæftiget hele dagen og en del af dagen, er der praktisk talt ingen reserve blandt de nuværende ubeskæftigede for så vidt angår beskæftigelse hele dagen.
Med hensyn til de gamle er denne arbejdskraftreserve af forsvindende betydning, kun 5% kunne tænke sig lønnet beskæftigelse, svarende til ca. 15.000 halvdags beskæftigede.
Med hensyn til det potentielle udbud af gifte kvinders arbejdskraft viste dette i nogen grad de samme træk som man konstaterede i den første del af undersøgelsen vedrørende de faktisk beskæftigede. Udbudet er således væsentligt større (over 50 %) blandt de yngre (indtil 30 år) gifte kvinder for at falde stærkt med alderen til ca. 7 - 8 % for gifte kvinder på 50 år eller derover. Jævnsides hermed og naturligt nok viste lysten til lønnet arbejde sig langt mere udbredt blandt kvinder med børn end blandt kvinder uden børn.
Derimod, d.v.s. i modsætning til hvad der er tilfældet for de faktisk udearbejdende kvinder, der er et udpræget byfænomen, er der ikke i denne henseende forskel på udbudet af ny arbejdskraft. Lysten til udearbejde er den samme i by og på land.
Som nævnt er sambeskatningen fremhævet som en væsentlig årsag til at kvinderne bliver hjemme, hvad ganske vist mange mener de alle burde gøre, men også hensynet til børnepasning og andet husligt arbejde er blevet anført.
For at belyse denne side af problemet stillede man følgende spørgsmål til alle, der havde udtrykt lyst til beskæftigelse:
"Af hvilken grund har De faktisk ikke lønnet arbejde?" Dette viste følgende:
| Årsag til ikke at være erhvervs- mæssigt beskæftiget | % |
| børnepasning | 31 |
| husligt arbejde tilstrækkeligt | 20 |
| svigtende helbred | 10 |
| skatten | 8 |
| skal hjælpe i landbruget | 6 |
| andet | 11 |
| ved ikke | 14 |
| ialt | 100 |
Den væsentligste begrundelse er således børnepasning og andet husligt arbejde, idet knapt en tredjedel (31 %) specielt anfører det første hensyn.
Derimod anføres hensynet til skatten kun af forholdsvis få (8 %). Nu ligger der ikke i denne begrundelse en særlig henvisning til sambeskatningen, idet man naturligvis udmærket kan vurdere den gifte kvindes særlige offer ved at påtage sig udearbejde i forhold til beskatningen af hendes særskilte indtægt. Det viste sig ydermere, at henvisningen til skatten forekom lige hyppigt i alle indkomstgrupper (familiens samlede indtægt) og altså for så vidt uafhængigt af den skærpelse af beskatningen som sambeskatningen kan medføre ved tilstrækkeligt høje indkomster.
Alt i alt kan man sige, at dette spørgsmål, sambeskatningen, spiller en ganske underordnet rolle sammenlignet med andre hensyn, først og fremmest hjemmets pasning.