Kilder
Kildeintroduktion:
I denne meningsmåling fra 1963 undersøgte Gallup, om danskerne ville have en republik eller beholde monarkiet. Resultatet af undersøgelsen viste, at danskerne var meget tro mod det bestående monarki. Godt nok ville 21 % foretrække en republik, i tilfælde af at monarken af den ene eller anden grund var nødt til at komme fra en anden familie end kongefamilien, men kun 37 % af disse 21 % potentielle republikanere var indstillet på at indføre en republik under alle omstændigheder. Gallup delte også svarene op efter bopæl, køn, alder, socialgruppe og politisk tilhørsforhold. Det er blandt andet bemærkelsesværdigt, at kun halvdelen af de vælgere, der associerede sig med det mest venstreorienterede parti på tinge, SF, ville foretrække en republik - endda med det nævnte forbehold.
Analysefirmaet Gallup har siden 1939 foretaget meningsmålinger i Danmark om de emner, der optog danskerne. Det drejer sig både om storpolitiske spørgsmål og de små dagligdags ting, der har haft betydning for almindelige menneskers hverdag. Meningsmålingerne er en værdifuld kilde til dansk historie efter 1945. Både fordi de måler danskernes holdninger til en lang række meget forskellige spørgsmål, men også fordi de spørgsmål, der blev stillet, giver et indblik i, hvad man dengang fandt det interessant at spørge om.
BØR DANMARK VÆRE EN REPUBLIK?
Hver femte mener ja, hver anden nej.
Spørgsmålet om statsformen, monarki kontra republik, hører ikke til de mest kontroversielle her i landet, omend det nok diskuteres nu og da mand og mand imellem.
En vis aktualitet fik spørgsmålet ved grundlovsændringen i 1953 i forbindelse med ændringen af tronfølgeloven til fordel for kvindelig arvefølge. Ganske vist blev diskusionen til en vis grad opfattet som et "kvindesagsspørgsmål" om "ligeret for kvinder og mænd", men diskusionen berørte væsentlige træk ved kongemagtens hele stilling i forhold til befolkningen, d.v.s. dens eksklusivitet og ophøjede karakter uafhængig af enhver borgerlig eller politisk særinteresse. I det konstitutionelle monarki er kongemagtens funktion jo netop at være samlingsmærke, og denne funktion tjenes antagelig bedst, såfremt kongemagten står som en helt uafhængig sluttet kreds, hvis kontinuitet netop afhænger af de regler, hvorefter kronen arves. Som kongemagtens funktion således er her i landet, kunne denne funktion vanskeligt tilgodeses på samme måde af en præsident, hvad man vel skulle have, såfremt Danmark skulle være republik, dels skal nemlig en præsident vælges med visse mellemrum, og dels ville en præsident næppe kunne opnå helt den samme borgerlige og politiske uafhængighed, som kongehuset har.
De politiske partiers stilling til monarkiet er den, at de socialistiske partier principielt er republikanere. Som udviklingen imidlertid er foregået her i landet med kongemagtens politiske afgrænsning, er spørgsmålet ikke længere et kardinalpunkt, og partiernes afstandtagen fra kongemagten ytrer sig nu kun på en mindre dramatisk vis, som f.eks. ved ikke at modtage ordner, omend republikanske følelser hændelsesvist stadig kommer til udtryk, især blandt partiernes yngre medlemmer.
En vis aktualitet kunne spørgsmålet måske tænkes at få i forbindelse med en nærmere tilknytning mellem det danske og græske kongehus, idet forholdene i Grækenland, hvor kongen udøver en faktisk politisk indflydelse, ikke opfattes som værende af samme demokratiske karakter som i Danmark.
Det kunne derfor opfattes som uønskeligt, at det danske kongehus' demokratiske prestige associeredes med forhold, der ikke kunne accepteres som demokratiske her i landet.
Imidlertid, selvom spørgsmålet alt i alt ikke kan siges at være politisk aktuelt, er det også anført, at skulle statsformen ændres i republikansk retning, ville dette måske bedst kunne ske i en situation, hvor spørgsmålet for så vidt ikke var politisk aktuelt og en ændring derfor kunne gennemføres i en forholdsvis rolig og lidenskabsløs atmosfære.
For at belyse hvorledes befolkningen vurderer "problemet", altså dens grad af republikansk-sindethed, har Gallup Instituttet stillet et repræsentativt udsnit af den voksne befolkning spørgsmålet:
"Hvis den danske trone af en eller anden grund skulle besættes med en konge udenfor den nuværende kongelige familie, ville De da i en sådan situation foretrække, at Danmark blev en republik?" I nedenstående oversigt ses svarene fordelt på forskellige befolkningsgrupper:
| Foretrækker republik | Foretrækker monarki | ved ikke | i alt | |
| % | % | % | % | |
| Total | 21 | 47 | 32 | 100 |
| Geografi: | ||||
| hovedstad | 23 | 51 | 26 | 100 |
| provinsby | 22 | 49 | 29 | 100 |
| landdistrikt | 19 | 41 | 40 | 100 |
| Køn: | ||||
| mand | 28 | 42 | 30 | 100 |
| kvinde | 15 | 51 | 34 | 100 |
| Alder: | ||||
| 15 - 17 år | 12 | 29 | 59 | 100 |
| 18 - 24 år | 17 | 43 | 40 | 100 |
| 25 - 30 år | 24 | 41 | 35 | 100 |
| 31 - 40 år | 22 | 46 | 32 | 100 |
| 41 - 50 år | 24 | 50 | 26 | 100 |
| 51 - 60 år | 24 | 49 | 27 | 100 |
| 61 år eller derover | 20 | 52 | 28 | 100 |
| Socialgruppe: | ||||
| lavere indtægter | 24 | 40 | 36 | 100 |
| middelstand | 16 | 59 | 25 | 100 |
| bedrestillede | 10 | 72 | 18 | 100 |
| Politisk parti: | ||||
| Socialdemokratiet | 30 | 43 | 27 | 100 |
| radikale | 23 | 53 | 24 | 100 |
| konservative | 17 | 70 | 13 | 100 |
| venstre | 13 | 65 | 22 | 100 |
| socialistisk folkeparti | 50 | 11 | 39 | 100 |
En tredjedel af befolkningen (32 %) kan således ikke afgøre, om de foretrækker det ene eller det andet, eller det interesserer dem ikke i øjeblikket. Blandt de øvrige foretrækker flertallet (47%) monarki, hvilket dog svarer til et mindretal i hele befolkningen, og 21 % eller ca. hver femte foretrækker principielt republikken som statsform.
Tilsyneladende er kvinder mere kongeligt sindede end mænd, idet der er omtrent dobbelt så mange republikanere blandt mændene. Der er ikke større forskel på de forskellige aldersgrupper, det ser dog ud som om de unge og de gamle foretrækker kongedømmet i nogen højere grad end de mellemliggende aldersklasser. At kongedømmet ikke vurderes ens af høj og lav fremgår tydeligt af oversigten, idet den laveste sociale gruppe er endog betydeligt mere republikansk indstillet end den øverste sociale gruppe.
Blandt partierne er der kun republikansk flertal blandt folkesocialisterne, medens et relativt flertal blandt socialdemokrater foretrækker monarkiet. For så vidt ligger socialdemokratiet i dette
spørgsmål nærmere de borgerlige partier end folkesocialisterne. Det skal dog siges, at tallene for de små partier er forholdsvis usikre. Mest "kongetro" er de to store borgerlige partier, venstre endda mest, når hensyn tages til den noget højere "ved ikke"-procent.
Som spørgsmålet var formuleret skulle svarene være uafhængige af eventuel sympati for det nuværende kongehus, idet et eventuelt "ja" til republik udtrykkeligt forudsattes ikke at berøre det nuværende kongehus. For imidlertid at belyse til en vis grad, hvor intenst "republikanerne" ønskede en republikansk statsform, stillede man yderligere republikanerne spørgsmålet:
"Ville De også foretrække republik her i landet nu?"
Dette gav følgende resultat:
| % | |
| ja | 37 |
| nej | 56 |
| ved ikke | 7 |
| i alt | 100 |
Flertallet (56 %) af "republikanerne" falder således fra, hvis republikken bliver på bekostning af det nuværende kongehus, medens kun godt en tredjedel (37 %) holder fast ved deres engang indtagne standpunkt. Dette betyder, at kun ca. 8 % står fast på det synspunkt, at republikken burde indføres her i landet, og jo før jo bedre.