Kilder
Kildeintroduktion:
Et tilbagevendende tema i Gallup-undersøgelserne fra 1950'erne og 1960'erne er forholdet mellem mand og kvinde. I en Gallup-meningsmåling fra 1956, der handlede om hovedrengøring, er noget af det mest bemærkelsesværdige, at det blev taget for givet, at rengøringen var husmoderens ansvar. Selvom det ikke kan afgøres endeligt på baggrund af to gallupmeningsmålinger, så kunne denne meningsmåling fra 1966 foranledige til at tro, at mændene var blevet mere huslige i løbet af de 10 år, der er mellem meningsmålingerne. I hvert fald fremgår det, at ca. 58 % af mændene i større eller mindre omfang deltog i de huslige pligter i 1966. Det skal bemærkes, at fænomenet var mest udbredt i hjem, hvor kvinden også havde arbejde uden for hjemmet og i hjem med børn. Desuden var mændenes deltagelse størst i hovedstaden og blandt de yngste. Bemærkelsesværdigt er det også, at mændene hovedsageligt deltog i rengøringen og kun sjældent i børnepasningen.
Analysefirmaet Gallup har siden 1939 foretaget meningsmålinger i Danmark om de emner, der optog danskerne. Det drejer sig både om storpolitiske spørgsmål og de små dagligdags ting, der har haft betydning for almindelige menneskers hverdag. Meningsmålingerne er en værdifuld kilde til dansk historie efter 1945. Både fordi de måler danskernes holdninger til en lang række meget forskellige spørgsmål, men også fordi de spørgsmål, der bliver stillet, giver et indblik i, hvad man dengang fandt det interessant at spørge om.
INTERESSANT ASPEKT AF KØNSTOLLEDEBATTEN
En tredjedel af husfædrene hjælper til med det huslige arbejde
I den løbende kønsrolledebat præger spørgsmålet om fordelingen af de huslige pligter mellem ægtefællerne og det almindelige syn på disse pligter fortsat meningsudvekslingen.
De husmødre, der afser al deres tid på pasning af hjem og børn, føler øjensynligt, at deres arbejde er genstand for en vis nedvurdering både økonomisk og prestigemæssigt. Dels er arbejdet ikke lønmæssigt placeret, begrebet hustruløn er endnu uden realitet, og dels er arbejdet formelt ukvalificeret, for så vidt som det ikke kræver nogen form for eksamen eller uddannelse, under private forhold. Hustruen uden erhvervsmæssig beskæftigelse uden for hjemmet er "hjemmegående" og ikke hjemmearbejdende.
Med hensyn til arbejdsfordelingen mellem ægtefællerne, kæmper denne stadig med en tradition, der omgiver mandens udøvelse af husligt arbejde, eller i hvert fald visse former for husligt arbejde, med et vist skær af noget uværdigt for ikke at sige latterligt. "Kvindens plads er i hjemmet", hvisårsag manden ikke behøver at bekymre sig om dette spørgsmål.
Imidlertid ønsket om erhvervsmæssig beskæftigelse uden for hjemmet har medført, at mellem en fjerdedel og en tredjedel af alle husmødre nu har en sådan beskæftigelse, og dette har naturligt nok rejst det spørgsmål, om ikke kvinden ved denne erhvervsmæssige "emancipation" blot har "sat sig mellem to stole". Hun er nu blevet ekstra belastet, både psykisk og fysisk.
For at belyse det sidste spørgsmål i forbindelse med det huslige arbejde har Gallup Instituttet stillet et repræsentativt udsnit af alle private husstande en række spørgsmål om, i hvilken udstrækning og hvordan husfaderen hjælper til i hjemmet. Man stillede først følgende spørgsmål:
"Hvor meget vil De sige, husfaderen deltager i det huslige arbejde her i huset, meget, noget, lidt, intet eller næsten intet?"
Dette gav følgende svar:
| meget | noget | lidt | intet | ved ikke | i alt | |
| Total | 13 | 20 | 25 | 38 | 4 | 100 |
| Geografisk for- deling: | ||||||
| hovedstad | 21 | 25 | 24 | 25 | 5 | 100 |
| provinsbyer | 14 | 24 | 27 | 33 | 2 | 100 |
| landdistrikter | 6 | 13 | 24 | 51 | 6 | 100 |
| Alder: | ||||||
| under 24 år | 28 | 19 | 19 | 25 | 9 | 100 |
| 25 - 30 år | 13 | 30 | 29 | 28 | 0 | 100 |
| 31 - 40 år | 11 | 20 | 25 | 44 | - | 100 |
| 41 - 50 år | 15 | 15 | 23 | 47 | - | 100 |
| 51 - 60 år | 5 | 21 | 31 | 42 | 1 | 100 |
| 61 år eller over | 14 | 23 | 28 | 33 | 2 | 100 |
| Husmoderen: | ||||||
| uden selverhverv | 10 | 18 | 25 | 43 | 4 | 100 |
| selverhverv: | ||||||
| del af dagen | 17 | 20 | 29 | 31 | 3 | 100 |
| hele dagen | 25 | 34 | 22 | 16 | 3 | 100 |
| heraf med børn 0 - 7 år | 30 | 42 | 10 | 14 | 4 | 100 |
Da vurderingen af den mandlige ægtefælles huslige indsats kunne risikere at afhænge af, hvem man spurgte, ham selv eller hustruen, blev svarene særskilt fordelt efter hvem der havde svaret. Dette viste ingen væsentlig forskel, hvorfor svarene i oversigten er vist under et.
Én ud af tre ægtemænd hjælper således til i huset med husligt arbejde i et omfang som et virkeligt tilskud til arbejdet, medens godt en tredjedel (38 %) decideret ikke bestiller noget.
At hjælpe med i det huslige er endvidere et udpræget byfænomen og især et hovedstadsfænomen, hvor omtrent halvdelen af husfædrene hjælper med, hvilket til en vis grad hænger sammen med de bedre erhvervsmuligheder for de gifte kvinder.
Endvidere ses, at husfædrenes interesse i det huslige er størst i de yngre år og aftager temmelig stærkt med alderen, sålænge de selv er erhvervsmæssigt beskæftiget.
Spørgsmålet om mandens deltagelse i det huslige er naturligvis især et problem, når husmoderen samtidig har erhvervsmæssig beskæftigelse uden for hjemmet. Af oversigten fremgår, at mandens
tilbøjelighed til at hjælpe med hjemme øges i takt med hustruens ekstrapligter uden for hjemmet. Medens kun 10 % hjælper meget med, når hustruen er hjemmearbejdende, gør 25 % det, når hun er
ude hele dagen og henimod to tredjedele (59 %) hjælper meget eller noget.
Hustruens byrder er naturligvis størst, hvor hun er ude hele dagen og samtidig har små børn under skolealderen hjemme.
I disse husstande hjælper tre fjerdedele af mændene (72 %), og heraf 30 % "meget".
Det ser således ud som om ægtemændene alt i alt afbalancerer hustruernes samlede arbejdsbyrde i takt med at denne øges, men dette siger naturligvis ikke noget om det niveau, ægtemændenes indsats befinder sig på. Man kan således gøre det til genstand for diskussion, hvor meget der hjælpes og hvor mange, der hjælper.
Man stillede også spørgsmålet, om man havde en fast fordeling af arbejdet. Svarene på dette spørgsmål fordeltes efter svarene på det første og viste, at jo mere ægtemanden deltog i det huslige arbejde, jo oftere havde man etableret en fast arbejdsfordeling. Halvdelen af de ægtemænd, der hjalp meget med, havde en fast arbejdsfordeling mod kun 17 % blandt dem, der kun hjalp lidt med.
Man stillede endelig et spørgsmål, om hvorledes arbejdet fordeltes i disse tilfælde og fik følgende svar for, hvad ægtemanden påtog sig:
| % | |
| Rengøring | 13 |
| Storvask | 5 |
| Gulvvask | 5 |
| Opvask/aftørring | 62 |
| Sengeredning | 7 |
| Støvsugning | 32 |
| Indkøb | 16 |
| Vinduespudsning | 11 |
| Kartoffelskrælning | 1 |
| Tager del i madlavningen | 22 |
| Borddækning | 7 |
| Tømmer affaldsspand | 7 |
| Vask og pasning af børn | 7 |
| andet | 6 |
| i alt | 201 |
Det er især rengøring, der holder for. Samtlige mænd med faste pligter arbejder med rengøring under en eller anden form og to tredjedele med den af vittighedstegnerne så yndede opvask.
Madlavning beskæftiger de sig ikke så ofte med. Kun knapt en fjerdedel (23 %) deltager i madlavningen
Værd at bemærke er, at kun et forsvindende antal deltager i børnepasning, kun i alt 7 %.
Endelig er også værd at bemærke, i forbindelse med påstanden om at husmødrene forvalter den største del af indkomsterne, at ikke en eneste af de mandlige ægtefæller foretager regelmæssige indkøb til husholdningen.