Dansk Kvindesamfund: Hvad har Løn med Køn at gøre?, 19. november 1919

Kilder

Kildeintroduktion:

Denne smædesang blev sunget den 19. november 1919 ved Dansk Kvindesamfunds fest for den nye ligelønslov for offentligt ansatte. Den omtalte Sprogmand Kaper var Københavns Kommunes konservative skoleborgmester Ernst Kaper (1874-1940), som var tysklærer og stod bag flere tyske lærebøger. Han var en indædt modstander af den nye lov, og kun modvilligt hævede han de københavnske lærerinders løn.  Kaper forblev modstander af loven og skrev op gennem 1920’erne flere debatindlæg for dens afskaffelse. 

Festsang fra Dansk Kvindesamfunds ligelønsfest 1919

Melodi: ”Til min gamle Væltepeter”

Hvad har Løn med Køn at gøre?

Det maa nok De spørge om!

Naar vi gaar til Sprogmand Kaper,

Han, som er en lærd Person,

udi Kønnets Videnskaber,

si’r han: Løn – paa Tysk: Der Lohn,

Samme Ord,

gammelt Stammeord,

har med Hunkøn nix at gøre – ikke mindste Spor!

Kaper, ædle Søn,

Tanken er skam skøn,

Men paa Dansk er Løn, saa vidt jeg ved, da Fælleskøn. 

 

Om kilden

Dateret
19.11.1919
Oprindelse
Lading, Aagot: Dansk Kvindesamfunds Arbejde gennem 25 Aar, Gyldendal 1939, s. 83
Kildetype
Sangtekst
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
28. marts 2017
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk