Kilder
Kildeintroduktion:
Der ligger forskellige etiske hensyn til grund for, hvordan man straffer forbrydelser. Eksempelvis: hensynet til ofret, hævnmotivet og samfundsnytten. Gallup undersøgte i 1954 danskernes holdning til, om pryglestraffen skulle genindføres for såkaldte bøller, efter den var blevet afskaffet i 1911. Undersøgelsen viste, at lige over halvdelen af befolkningen (55 %) gik ind for genindførelsen, 22 % var imod, mens 23 % ikke kunne tage stilling. Forslaget var mest populært i landdistrikterne og i den ældre del af befolkningen. Til gengæld var især akademikerne modstandere af den korporlige afstraffelse af 'bøllerne'.
Analysefirmaet Gallup har siden 1939 foretaget meningsmålinger i Danmark om de emner, der optog danskerne. Det drejer sig både om storpolitiske spørgsmål og de små dagligdags ting, der har haft betydning for almindelige menneskers hverdag. Meningsmålingerne er en værdifuld kilde til dansk historie efter 1945. Både fordi de måler danskernes holdninger til en lang række meget forskellige spørgsmål, men også fordi de spørgsmål, der bliver stillet, giver et indblik i, hvad man dengang fandt det interessant at spørge om.
BØR PRYGLESTRAFFEN OPSTÅ IGEN?
Gallup finder, at et flertal i befolkningen ønsker det i kampen mod bølleuvæsenet
Akademikerne mest imod genindførelsen
Hvor alvorligt befolkningen ser på det sidste års udvikling af bølleuvæsenet fremgår klart af svarene i en undersøgelse, Dansk Gallup Institut foretog i november i fjor, og hvis resultater nu foreligger. Noget af det interessanteste ved undersøgelsens resultater er imidlertid den kendsgerning, at det er akademikerne, d.v.s. den del af befolkningen med studentereksamen og videreuddannelses, som ser mest lemfældigt på de forholdsregler, der bør tages, for at komme uvæsenet tillivs, og det er som bekendt hovedsageligt denne gruppe, der i den offentlige diskussion har fremført sine meninger.
Undersøgelsens første spørgsmål lød:
"Der er så megen tale om bølleoverfald ... mener De, at de straffes nok eller ikke nok?"
Hertil svarer 6% af alle voksne, at de straffes nok, men 69% eller 7 ud af hver 10 adspurgt, at de ikke straffes nok, medens resten - 25% eller en fjerdedel af alle - ikke har nogen mening om spørgsmålet.
De 6%, der finder de udmålte straffe rimelige, er gennemsnittet for alle grupper i befolkningen med kun mindre variationer, når man ser bort fra dem med studentereksamen, hvor procenten når helt op på 21. Desuden er tilfredsheden med straffenes størrelse forholdsvis højere i København (9%) end i det øvrige land (5%).
På den anden side står den meget store majoritet. som finder straffene for milde - tre ud af hver fire blandt mændene og to af hver tre blandt kvinderne, og her er der næsten ingen forskel på, hvoledes by og land ser på spørgsmålet, Men i gennemsnittets 69%, der finder dommene for blide, står her 58% af akademikerne, der er af samme mening.
Bør pryglestraffen genindføres?
Pryglestraffens genindførelse er blevet drøftet som et middel i kampen mod bølleuvæsenet, men blevet skarpt afvist af akademikere. Befolkningens store masse er imidlertid ikke nær så kategorisk imod muligheden.
På spørgsmålet: "Er De for eller imod, at man igen indførte pryglestraf for bølleoverfald?" har over halvdelen - 55% - erklæret sig for, medens kun 22% går imod og 23% ingen stilling kan tage til spørgsmålet.
Tllhængerne af en genindførelse af pryglestraffen repræsenteres med 56-58% af de mere end 35-årige, men af lidt færre (49%) blandt de unge på 18 til 25 år. Blandt alle med folkeskole og mellem- eller realskole-eksamen er procenten omtrent den samme som gennemsnittets (ca. 55%), men blandt akademikerne er der kun 30% for og 50% imod!
Ønsket om genindførelsen stiger interessant nok med afstanden fra storbyernes uvæsen. I København finder 49% pryglestraffen et ønskeligt våben mod bøllerne, i provinsbyerne tilsvarende 52%, men blandt landboerne når procenten op på 60. Det bør dog tilføjes, at i hovedstaden er 33% positivt imod, i provinsbyerne er 21% og i landdistrikterne 15% - resten svarer "ved ikke".
Begrundelser for standpunkterne.
Alle de positivt indstillede har fået lejlighed til nærmere at begrunde deres mening og de stærkt varierende svar kan samles således:
For Pryglestraffen:
- 57% siger, klø hjælper, de har respekt for klø
- 7% mener, dommene er for milde, de kan ikke straffes hårdt nok,
- 14% de har godt af at prøve det selv
- 6% den bedste metode
- 3% sådan kommer man uvæsenet tillivs
- 1% det billigste for samfundet
- 3% mere individuelle svar
- 9% ved ikke eller kan ikke forklare
Mindretallet, der med sine 22% er imod tanken på pryglestraffens genindførelse, fremhæver derimod:
- 20% gavner ikke, skader kun
- 18% mener, det er brutalt og råt
- 14% anser det for et tilbageskridt, oldnordisk
- 12% fremhæver andre straffe, bøder etc.
- 7% mener, det vil skabe råhed, trods og had
- 3% synes, man bør kende baggrunden (for bøllerne)
- 3% holder på individuel behandling af de anklagede
- 11% har mere spredte argumenter, der ikke lader sig gruppere, som f.eks.: Ville blive misbrugt - Bliver for subjektivt - Hvem skal give det - Så er loven ikke bedre end bøllerne.
- 12% kan ikke begrunde o.l.
At hele problemet har optaget og forfærdet befolkningen i stærk grad viser den meget kraftige tilkendegivelse af, at "ris på rådstuen" må anses for et virkeligt probat middel til at komme bølle-uvæsenet til livs, og i hvert fald ønsker et overvældende flertal, at domsmyndighederne tager langt hårdere fat på denne specielle form for forbrydelser.