SKAL VI ALLE VÆRE DUS?

Gallup finder landboerne villige, men byboerne og navnligt kvinderne er imod det.

"men Kongen vil jeg stadig sige De til"

Med mellemrum dukker forslaget om, at vi alle skal være dus, frem i bladene, og i den seneste tid har tanken spøget igen. Dansk Gallup Institut har nu søgt at finde ud af, hvor megen klangbund der er for forslaget i befolkningen, ved at stille spørgsmålet:

"Der har været talt og skrevet om at afskaffe tiltaleformen DE, således at alle skulle sige du til hinanden. Er De for eller imod dette?"

I befolkningen som helhed er der en lille overvægt til gunst for, at vi alle skal være dus - 45 pct. er tilhængere af det, 41 pct. modstandere, medens 14 pct. ikke kan tage standpunkt. -Men at problemet ikke er helt lige til, viser svarenes karakteristiske, og morsomme opspaltning på de forskellige befolkningsgrupper. Stort set kan man sige, at det er landboerne og mændene i almindelighed, der går ind for tanken, medens byboerne og i særdeleshed kvinderne bestemt afviser den:

Det er landboernes stemmer, der skaffer "du" et flertal, og på landet har man jo altid haft det "undtagen overfor præst og skolelærer", som flere af kommentarerne fremhæver.

En dybere analyse af svarene viser forskellige andre pudsige forskelle i indstillingen. Således er mennesker med studentereksamen betydeligt villigere til at være dus med alle end dem med real- eller mellemskoleeksamen, og de ganske unge, de 18-25årige er i langt højere grad modstandere af "reformen" end de ældre.

Det er absolut heller ikke noget rent kammeratligt arbejderønske, at "De"et afskaffes, når man ser på svarene afgivet af de forskellige partiers vælgere:

Både modstandere og tilhængere har i mange tilfælde ledsaget deres svar af en bemærkning , der blandt du-tilhængerne f.eks. lyder som "vi kan sige du til Vorherre, så kan vi også gøre det til hinanden", "vi er alle ens og født nøgne", "vi kommer hinanden nærmere på den måde", "ville hjælpe på snobberiet", "det går godt på Landet, så hvorfor ikke i byerne". En enkelt nøjes med at konstatere "a æ jyde", medens nogle er tilhængere med forbehold - "men Kongen vil jeg vedblive med at sige De til" eller "lærer og præst undtagen af hensyn til børnene".

Modstanderne mener først og fremmest, at det vil gøre tonen for fri, og de kan lide at skelne mellem deres venner og andre, at det ikke ville passe godt i forretningssager, samt at det snart er det eneste, der kan holde børnene og de unge lidt nede. "Det er en høflighed mod mennesker at sige De" - "noget særpræget dansk går tabt, der må være en grænse for at kaste al tradition bort", men meningen hos størsteparten af modstanderne går ud på, at det er en privatsag, og at man bestemt ikke ønsker at stå på lige fod med enhver.