Kilder
Kildeintroduktion:
Danskere får ofte ros for at være dygtige til engelsk, og Gallup påpeger i denne undersøgelse, at dette allerede var tilfældet i 1950. Undersøgelsen konkluderer dog, at 68 % af danskerne ikke følte, at de kunne engelsk nok til at hjælpe en engelsktalende turist. Ikke overraskende var engelskkundskaberne bedst i byerne og blandt de højest uddannede. Således mente 95 % af studenterne, at de kunne gøre sig fuldt eller delvist forståelige, mens kun 20 % af de folkeskoleuddannede mente det samme. Endelig følte mændene sig bedre end kvinderne, hvilket kunne skyldes en forskel i kønnenes måde at bedømme egne evner, men måske nok snarere hænger sammen med forskellen i kønnenes uddannelsesniveau.
Analysefirmaet Gallup har siden 1939 foretaget meningsmålinger i Danmark om de emner, der optog danskerne. Det drejer sig både om storpolitiske spørgsmål og de små dagligdags ting, der har haft betydning for almindelige menneskers hverdag. Meningsmålingerne er en værdifuld kilde til dansk historie efter 1945. Både fordi de måler danskernes holdninger til en lang række meget forskellige spørgsmål, men også fordi de spørgsmål, der blev stillet, giver et indblik i, hvad man dengang fandt det interessant at spørge om.
KAN DE GØRE DEM FORSTÅELIG PÅ ENGELSK?
Gallup spørger med henblik på turistsæsonen, om man kan give besked til en engelsktalende turist.
Bør turistforeningen opfordre til kun at spørge om vej hos yngre mænd?
Med turistsæsonen for døren venter landet med åbne arme på strømmen af valutaspredende udenlandske turister, og ikke blot København, men hver del af landet, gør målbevidste anstrengelser for at fremhæve sine specielle charmer. Turistsproget er engelsk, men hvor mange behersker det tilstrækkeligt til at kunne give råd og vejledning til en vildrådig udenlandsk gæst?
Dansk Gallup Institut har stillet spørgsmålet i befolkningen og formuleret det således:
"Hvis De møder en englænder, der beder Dem om en oplysning, kan De så gøre Dem tilstrækkeligt forståelig på engelsk til at svare ham?
Englænderens chance for at få et svar er temmelig god, selvom der er langt til, som udlændinge sædvanligvis udtrykker det i interviews, at "i Danmark taler alle mennesker engelsk". I hele befolkningen mener hver femte (20%) sig dygtig nok til at kunne give oplysninger på engelsk, og yderligere 12% kan gøre det delvis, hvis det ikke er alt for svært. Resten eller to trediedele (68%) kan ikke tilstrækkeligt engelsk.
Mændene er dygtigere til det end kvinderne. Een af hver fire mænd vil kunne udtrykke sig på engelsk, medens det samme kun gælder hver sjette kvinde. Turistforeningen må opfordre udlændingene til at henvende sig til de yngre, for blandt de 18 til 35-årige er der 42%, som kan helt eller delvis gøre sig forståelige, medens der tilsvarende blandt de 35-49-årige er 32% og blandt de ældre end 50 år kun hver femte og deraf endda blot halvdelen eller hver tiende, som er helt sikre på deres tilstrækkelige beherskelse af sproget.
Det er nemmest at være Amerikaner eller Englænder i hovedstaden. Her erklærer 31%, at de sagtens kan give besked, og yderligere 16% kan gøre det delvis. I provinsbyerne er det på samme måde 26% og 14%. Kun ude på landet kniber det, idet ikke mere end 7% er sikre på, at de vil kunne gøre sig klart forståelige, foruden 6% som tror, at de kan gøre det nogenlunde.
Kendskabet til engelsk er naturligvis nært forbunden med skoleuddannelsen, idet man ved at dele svarene i tre uddannelseskategorier finder, at 9% af folkeskoleuddannede kan gøre sig helt forståelige og 11% delvis, medens tallene for dem, der har mellemskole, real- eller præliminæreksamen stiger helt op til henholdsvis 72% og 18%, d.v.s. at blot hver tiende ikke tør vove sig ud på engelsk. Blandt studenterne er der 5%, som ikke har nogen som helst tillid til deres engelske kundskaber, medens 88% vil kunne give fuld besked, og 7% vil kunne gøre det delvis.
Stort set står vi således ganske godt rustede til overfor de udenlandske besøgende at kunne give udtryk for vort venlige sindelag og vort ønske om at hjælpe dem tilrette.