Gallup 1959: Skal lægen fortælle patienten sandheden?

Kilder

Kildeintroduktion:

De fleste ville nok forvente, at deres læge fortalte dem det, hvis han opdagede, at de led af en alvorlig sygdom - også selvom den ikke kunne behandles. Men er det egentlig bedst at leve i uvidenhed eller få sandheden at vide? I 1959 undersøgte Gallup danskernes holdning til dette dilemma. Selvom Gallups vinkling af artiklen var, at "der ikke er flertal i befolkningen for, at han [lægen, red.] skal være åbenhjertig", så var der dog for alle gruppers vedkommende flere, der mente, at sandheden skulle frem, end at den skulle holdes skjult. Og det er da også bemærkelsesværdigt, at over halvdelen af befolkningen (60 %) ville foretrække at høre sandheden, hvis det gjaldt dem selv. Desuden kan det bemærkes, at mændene og befolkningen uden for København var mest parate til at se realiteterne i øjnene.

Analysefirmaet Gallup har siden 1939 foretaget meningsmålinger i Danmark om de emner, der optog danskerne. Det drejer sig både om storpolitiske spørgsmål og de små dagligdags ting, der har haft betydning for almindelige menneskers hverdag. Meningsmålingerne er en værdifuld kilde til dansk historie efter 1945. Både fordi de måler danskernes holdninger til en lang række meget forskellige spørgsmål, men også fordi de spørgsmål, der blev stillet, giver et indblik i, hvad man dengang fandt det interessant at spørge om.

SKAL LÆGEN FORTÆLLE PATIENTEN SANDHEDEN OM DENNES SYGDOM?

Ikke flertal i befolkningen for, at han skal være åbenhjertig. 

Med mellemrum opstår i dagspressen og mand og mand imellem diskussion om, hvorvidt lægen skal fortælle patienten sandheden om dennes alvorlige sygdom.

For kort tid siden refererede et dagblad resultaterne af et engelsk hospitalsforsøg med at fortælle kræftpatienter sandheden om deres sygdom. Konklusionen af eskperimentet var for såvidt optimistisk, som to tredjedele af patienterne tog oplysningen som en hjælp og støtte. Det må dog bemærkes, at undersøgelsen ikke var repræsentativ, idet man kun fortalte sandheden til formodede psykisk stabile patienter og iøvrigt kun til patienter med gode behandlingsmuligheder.

For at belyse den almindelige indstilling til problemet har Gallup Instituttet stillet et repræsentativt udsnit af den voksne danske befolkning tre spørgsmål i denne forbindelse. Man har samtidig taget hensyn til den enkeltes køn, alder, og hvorvidt han eller hun boede på landet eller i hovedstaden.

Det første spørgsmål, man stillede, lød: "Mener De, eller mener De ikke, at en læge skal fortælle en alvorligt syg sandheden om hans eller hendes sygdom?" I nedenstående tabel er angivet procenttallene opdelt efter køn, alder og land contra hovedstad:

skal fortælle skal ikke fortælle ved ikke,
vil ikke svare		 ialt
% % % %
Total 43 33 24 100
hovedstaden 42 38 20 100
landdistrikter 42 28 30 100
mænd 47 30 23 100
kvinder 40 37 23 100
18 - 30 år 52 28 20 100
31 - 50 år 44 35 21 100
51 år eller der over   37 34 29 100

Man ser således, at mindre end halvdelen af befolkningen, 43%, positivt udtaler ønsker om, at lægen skal fortælle sandheden, medens en tredjedel direkte afviser dette synspunkt. Dernæst synes mændene gennemgående mere indstillet på at få sandheden at vide end kvinderne, idet 47% foretrækker sandheden imod kun 40% blandt kvinderne. Endvidere synes modet (eller manglende erfaring og dømmekraft) størst i de unge år, hvorefter det aftager med alderen (eller erfaringen øges). De unge må jo formodes at have mest at miste. Blandt de 18 - 30 årige vil 52% høre sandheden mod kun 37% blandt de 51 årige eller derover.

Det andet spørgsmål, man stillede, lød: "Mener De, eller mener De ikke, at en læge skal sige sandheden om en patients alvorlige sygdom til dennes pårørende?" Resultatet af dette spørgsmål er angivet i tabel 2:

skal sige   
til pårørende		 skal ikke
sige til pårørende		 ved ikke,
vil ikke svare		 ialt
% % % %
Total 68 16 16 100
hovedstad 60 22 18 100
landdistrikter 75 12 13 100
mænd 68 16 16 100
kvinder 69 17 14 100
18 - 30 år 68 17 15 100
31 - 50 år 71 16 13 100
51 år eller derover   67 15 18 100

Godt to tredjedele (68%) ytrer således ønske om, at de pårørende får besked, og køn eller alder spiller i denne forbindelse ingen rolle. Derimod er dette ønske væsentlig mere udbredt på landet end i hovedstaden med 75 for på landet mod kun 60% for i hovedstaden. Dette skyldes muligvis, at et dødsfald på landet hyppigere har afgørende betydning for en gårds drift og familiens underhold i forbindelse med de juridiske ejendomsforhold. De er øjensynligt oftere på landet problemer, man må se i øjnene og tage stilling til.

Det tredje spørgsmål, man stillede, lød: "Hvordan er Deres personlige stilling? Ville De foretrække, eller ville De ikke foretrække at få sandheden at vide af Deres læge?"

ville foretrække
sandheden		 ville ikke
foretrække
sandheden		 ved ikke,
vil ikke svare		 ialt
% % % %
Total 60 26 14 100
hovedstaden 56 28 16 100
landdistrikter 63 22 15 100
mænd 65 20 15 100
kvinder 55 31 14 100
18 - 30 år 63 24 13 100
31 - 50 år 62 28 10 100
51 år eller derover 56 23 21 100

Procenten af dem, der personligt stillet overfor spørgsmålet, ville ønske at høre sandheden, er 60%. Sammenlignet med den tilsvarende procent (43%) i tabel l, vil det altså sige, at den enkelte vurderer sit eget ønske om sandheden (eller sit eget mod) højere end andres tilsvarende ønske (eller mod).

Ved vurderingen af den almindelige indstilling i befolkningen, må man tage stilling til, hvilken af disse to procenter man skal tro på. Der er næppe tvivl om, at den enkelte bedømmer sltuationen mere nøgternt, når det gælder andre, endnår det gælder ham selv.

Konklusionen må derfor blive, at der ikke i befolkningen er flertal for lægens åbenhjertighed. Hertil skal dog føjes, at man endnu ikke har noget repræsentativt udtryk for, hvordan befolkningen rent faktisk reagerer i denne situation, og dette behøver langt fra at være det samme som, hvordan man tror, man vil reagere.