Kilder
Kildeintroduktion:
I tiden efter 2. verdenskrig oplevede Vesteuropa, og dermed Danmark, en stigende kulturpåvirkning fra USA. Denne kulturpåvirkning, som nogle gange kaldes 'amerikanisering', påvirkede især ungdomskulturen, populærkulturen og forbrugskulturen. Mange danskere tog med glæde imod de nye produkter, som strømmede ind på markedet, men en del af forbrugskulturen var også nye reklamekampagner. Udtrykket 'sæbekrigen' henviser til en række reklamekampagner, hvor store vaskemiddelfirmaer tilsendte danskerne værdikuponer, der kunne veksles til rabatter, i kampen for at opnå de danske husmødres gunst.
Af denne Gallup-undersøgelse fremgår det, at den danske befolkning var splittet i deres holdning til værdikuponerne. 35 % var for, 37 % var imod, og 28 % kunne ikke tage stilling til spørgsmålet. Det er bemærkelsesværdigt, at kvinderne og de unge var mest positive, mens mændene og de ældre dele af befolkningen havde tilbøjelighed til at være negativt indstillet. Hovedargumentet for værdikuponerne var, at de gjorde varerne billigere, mens hovedargumentet imod sjovt nok var, at værdikuponerne gjorde varerne dyrere.
Analysefirmaet Gallup har siden 1939 foretaget meningsmålinger i Danmark om de emner, der optog danskerne. Det drejer sig både om storpolitiske spørgsmål og de små dagligdags ting, der har haft betydning for almindelige menneskers hverdag. Meningsmålingerne er en værdifuld kilde til dansk historie efter 1945. Både fordi de måler danskernes holdninger til en lang række meget forskellige spørgsmål, men også fordi de spørgsmål, der blev stillet, giver et indblik i, hvad man dengang fandt det interessant at spørge om.
BEFOLKNINGENS SYN PÅ "SÆBEKRIGEN".
Den såkaldte "sæbekrig" - de store vaskemiddelfirmaers reklamekampagner med præmiekonkurrencer og rabatkuponer - har i mere end et år været genstand for diskussion i dagspressens husmoderspalter. For få dage siden rettede husmoderforeningerne en henvendelse til handelsministeriet om, at dette burde skride ind over for rabatkuponerne.
Gallupinstituttet har stillet et repræsentativt udsnit af befolkningen en række spørgsmål om indstillingen til disse rabatkuponer.
Det første spørgsmål lød:
"Fra tid til anden får husmødrene tilsendt værdikuponer fra forskellige firmaer. Ved køb af disse firmaers varer får man godtgjort det beløb, der står på værdikuponen. Er De tilhænger eller modstander af, at firmaerne udsender sådanne værdikuponer?"
Resultatet af dette spørgsmål var, at 35% af befolkningen erklærede sig som tilhænger, 37% som modstander medens 28% ikke vidste, hvilket standpunkt de skulle tage. Der er således lidt flere modstandere end tilhængere af værdikuponerne i hele befolkningen.
Kvinderne er tilhængere af værdikuponerne.
Ses på de enkelte befolkningsgrupper viser det sig, at der er flertal for kuponerne blandt kvinderne, hvoraf 45% er for og 31% imod. Blandt mændene er modstanderne i overvægt, idet 43% er imod og 25% for.
Tilhængerne findes i første række blandt de unge mellem 18 og 34 år, hvoraf 43% er for og 29% imod, medens der i de øvrige aldersgrupper er lidt flere modstandere end tilhængere.
Hvorfor er man tilhænger af værdikuponerne?
De 35% af befolkningen, der erklærede, at de var tilhængere af værdikuponer, blev anmodet om at begrunde deres indstilling. Følgende begrundelser blev anført:
| % | |
| værdikuponer billiggør varen for mig | 42 |
| giver mig lejlighed til at prøve nye varer | 25 |
| en god og sjov reklameide | 12 |
| dejligt med en billig vare | 6 |
| det må firmaerne da selv om | 2 |
| andre svar | 3 |
| ved ikke | 10 |
| 100 | |
Og hvorfor er man modstander?
| værdikuponerne fordyrer i virkeligheden varerne | 56 |
| illoyalt overfor de små firmaer | 9 |
| dårlig ide | 8 |
| bruger alligevel kun det mærke, jeg kender | 7 |
| dårlig reklameform | 7 |
| er kun til fordel for firmaerne | 2 |
| giver for meget ekstraarbejde til de handlende | 1 |
| andre svar | 6 |
| ved ikke | 4 |
| 100 | |
Næsten alle husstande har modtaget værdikuponer.
86% af alle adspurgte oplyste, at de havde modtaget en sådan værdikupon. 5% mente ikke, at deres husstand havde fået nogen kupon og 9% vidste ikke om husstanden havde modtaget kuponer.
Blandt kvinderne, der som regel modtager og indløser kuponerne, erklærede 94%, at husstanden havde fået værdikuponer.
Gennemsnitligt havde modtagerhusstandene fået 1,5 kupon hver.
3/4 af husstandene, der havde modtaget kuponer, oplyste, at de havde indløst dem hos deres handlende.