Prins Frederik (9.) voksede op med sin yngre bror prins Knud (1900-1976) i Christian 8.s Palæ på Amalienborg. Somrene tilbragtes på Sorgenfri Slot ved Kongens Lyngby og Marselisborg Slot ved Aarhus. De to brødre blev undervist hjemme og havde begrænset kontakt med andre børn. Opvæksten var præget af Christian 10.s militære strenghed, om end moderen udgjorde en modvægt med sit milde væsen. Fra Alexandrine arvede Rico, som prinsen kaldtes i familien, en dyb kærlighed til klassisk musik, og han lærte fra en ung alder at dirigere.

Kronprins Frederik (hans titel efter Christian 10.s tronbestigelse i 1912) valgte til sin fars ærgrelse at uddanne sig i søværnet frem for i hæren. Kronprinsen gik på Søværnets Kadetskole på lige vilkår med de øvrige kadetter og gjorde derefter karriere som officer. I 1927 fik han sin første chefkommando på en torpedobåd og avancerede ad flere omgange frem til sin udnævnelse til kontreadmiral i 1945. Flere af søofficerskammeraterne blev venner for livet, og erfaringerne fra søen kom i høj grad til at præge Frederik 9.s regeringsstil.     

Fotografi af Frederik 9. Fra: Kongernes Samling - Amalienborg

Forlovelser og ægteskab

I 1922 var kronprinsen kortvarigt forlovet med prinsesse Olga af Grækenland, men det viste sig, at parret var et dårligt match. Det var en alvorlig sag at hæve en forlovelse, og han forblev derefter ungkarl i en årrække. Efter at have friet ad to omgange giftede kronprinsen sig i 1935 med prinsesse Ingrid af Sverige, som blev en uvurderlig støtte i hans videre liv. Parret fik Gråsten Slot i Sønderjylland i bryllupsgave, som herefter blev deres sommerbolig, og Ingrid stod for istandsættelsen af Frederik 8.s Palæ på Amalienborg, som blev deres primære residens i København.  

Besættelsestiden

Under besættelsen trådte kronprinsen længere frem på den nationale scene. Prinsesse Margrethes fødsel en uge efter den tyske invasion i april 1940 oplevedes af mange som et lyspunkt i en mørk tid, og besættelsen fik i det hele taget danskerne til at samles om kongehuset. Efter Christian 10.s voldsomme styrt fra sin hest i 1942, måtte sønnen i en syvmåneders periode regere i sin fars sted. Officielt støttede han samarbejdspolitikken og godkendte på tysk opfordring Erik Scavenius (1877-1962) som regeringsleder. Men uofficielt indtog kronprinsen en dobbeltstilling og sympatiserede med den fremvoksende modstandsbevægelse, som en overgang også opbevarede våben i kronprinsfamiliens jagthytte ved Limfjorden. I forbindelse med befrielsen den 5. maj 1945 blev familiens palæ på Amalienborg beskudt fra en tysk krydser, der nægtede at overgive sig, dog uden at nogen kom noget til.

Fotografi af Ingrid, dronning af Danmark fra 1947. Født prinsesse Ingrid af Sverige. Blev i 1935 gift med Kronprins Frederik. Sammen fik de tre døtre, prinsesserne Margrethe (fra 1972 H.M. Dronning Margrethe), Benedikte og Anne-Marie. Foto: Kongernes Samling - Amalienborg

De første år som regent

Christian 10. døde den 20. april 1947, og dermed var Frederik 9. konge. Det nye regentpar forvandlede et temmelig stift og traditionsbundet kongehus til et mere varmt og menneskeligt. Man kan sige, at fokus blev flyttet fra kongen til kongefamilien, idet kongeparret i højere grad fremstod som et par med et fælles liv. De lod offentligheden følge med i børnenes opvækst, og familien fremstod som efterkrigstidens eksemplariske kernefamilie. Ved således at bringe sig mere i øjenhøjde med befolkningen afspejlede kongehuset den demokratisering og standsudjævning, som prægede samfundsudviklingen i øvrigt.

Frederik 9. havde fra sine yngre år vænnet sig til at kombinere et stort forbrug af cigaretter og alkohol med en aktiv livsstil. Han dyrkede vægttræning, holdt af at gå på jagt og var mangeårig roer i Studenternes Roklub, hvor han havde nære venner. Ikke længe efter tronbestigelsen blev kongen imidlertid tørlagt på dronning Ingrids initiativ, idet hans alkoholforbrug var eskaleret. Frederik 9. rørte derefter aldrig alkohol igen, men drak i stedet store mængder tomatjuice og sodavand.

Efter sin tronbestigelse fik Frederik 9. mulighed for at gøre mere ved musikken, end han hidtil havde kunnet. Kongen mestrede et bredt repertoire og dirigerede ofte ved privatopførelser – især Det Kongelige Kapel, som hvert år i anledning af hans fødselsdag lod ham dirigere en privat koncert. Frederik 9.s foretrukne komponister var Beethoven og Wagner.

Tronfølgeloven af 1953

En afgørende begivenhed i regentskabets tidlige fase var vedtagelsen af Tronfølgeloven af 1953.  Den kom til afstemning for at generere tilslutning til vedtagelsen af en Grundloven af 1953, som bl.a. afskaffede tokammersystemet i dansk politik. Tiden var endnu ikke moden til en fuld ligestilling af arvefølgen (den indførtes i 2009), så løsningen blev en betinget arvefølge, som tillod døtre at arve tronen, hvis der ikke var en arveberettiget søn. Tronfølgeloven indebar dermed, at prinsesse Margrethe blev Danmarks tronfølger, hvormed prins Knud og sønnen prins Ingolf (f. 1940) trængtes tilbage i arvefølgen.

Frederik 9.s senere år

Den resterende del af regentskabet forløb uden større omvæltninger. Det populære kongepar var genstand for en overvældende medieinteresse og havde naturligvis mange repræsentative opgaver og rejseaktiviteter. De tre døtre blev gift i løbet af 1960’erne, og kongen fik fra 1959 sin nytårstale transmitteret på tv, hvilket gjorde den årlige tale til et endnu vigtigere bindeled mellem regent og befolkning, end den hidtil havde været. Omkring 1960 skiftede kongen cigaretterne ud med pibe for at skåne sit helbred.

Mange af de mennesker, Frederik 9. mødte som konge, var imponerede over hans brede almene viden. Kongen kunne tale med om de fleste emner og havde en særlig interesse for biler, færger og tog samt et exceptionelt overblik over den kollektive trafik i Danmark.

Frederik 9. døde den 14. januar 1972 med familien omkring sig. Formentlig var der tale om en lungeinfektion, der førte til en blodprop i hjernen, men kongen havde i sine sidste år været synligt svækket. 'Sømandskongen' blev begravet under åben himmel uden for Roskilde Domkirke med et anker på sin gravsten.     

Artiklen er udgivet i samarbejde med Kongernes Samling