HØR: Frederik 9. udråbes til konge af statsministeren, 21. april 1947

Lydklip

Kildeintroduktion:

I denne optagelse høres statsminister Knud Kristensen udråbe Frederik 9. (født 1899, regent 1947-1972) til ny dansk konge efter Christian 10.s (født 1870, regent 1912-1947) død. Frederik 9. overtog tronen, da hans far, Christian 10., døde søndag den 20. april 1947 kl. 23.04, og dagen efter blev det proklameret af statsministeren fra balkonen på Christiansborg Slot.

Som et symbol på monarkiets konstitutionelle status er konger eller regerende dronninger efter 1849 blevet udråbt af statsministeren, der tre gange for den fremmødte folkemængde meddeler, at kongen er død, og fremsætter ønsket om, at den nye konge eller dronning skal leve. I baggrunden høres tilråb fra folkemængden, som var mødt op på Christiansborg Slotsplads.

    

Transskription:

Kong Christian 10. er død, længe leve Hans Majestæt Kong Frederik 9.

Kong Christian 10. er død, længe leve Hans Majestæt Kong Frederik 9.

Kong Christian 10. er død, længe leve Hans Majestæt Kong Frederik 9.

Kongen leve, kongen leve, (i kor) hurra, hurra, hurra, hurra, hurra, hurra, hurra, hurra, hurra!


Frederik 9. proklameres af statsminister Knud Kristensen på Christiansborg Slotsplads mandag den 21. april kl. 16. Fra: danmarkpaafilm.dk, Det Danske Filminstitut.


Folkemængde på Christiansborg Slotsplads

Folkemængde på Christiansborg Slotsplads da Frederik 9. blev udråbt af statsministeren. Fra: Dansk Lydhistorie, Statsbiblioteket