Kilder
Kildeintroduktion:
Efter afslutningen på 2. verdenskrig søgte Danmark at holde sig ude af den begyndende stormagtskonflikt mellem USA og Sovjetunionen. Da konflikten spidsede til i slutningen af 1940'erne stod det imidlertid klart, at neutralitet ikke var en holdbar løsning. Efter det var mislykkedes at danne en fælles nordisk forsvarsalliance, blev Danmark én af medstifterne af Atlantpagten i 1949, der efter Koreakrigens udbrud samme år udviklede sig til det forsvarssamarbejde med egen kommandostruktur, som vi kender som NATO.
Danmarks, og ikke mindst danskernes, forhold til NATO har ved flere lejligheder været anstrengt, men en sikkerhedspolitisk alliance mellem Socialdemokratiet, Venstre og Det Konservative Folkeparti sikrede det danske medlemskab indtil den såkaldte fodnoteperiode (1982-88), hvor Socialdemokratiet brød alliancen, og det danske forhold til NATO var på randen af sammenbrud. NATO-medlemskabet blev dog som bekendt fastholdt, og Danmark er fortsat medlem i dag.
Gallup undersøgte jævnligt danskernes holdning til NATO, og denne meningsmåling fra 1960 viste, at de seneste års udvikling var fortsat. Således havde der siden november 1957, hvor tilslutningen var på sit højeste, været tendens til, at der både blev færre tilhængere og modstandere, mens gruppen, der svarede "ved ikke", voksede. Meningsmålingen inddrager desuden sammenhængen mellem holdning til NATO og partitilhørsforhold.
Analysefirmaet Gallup har siden 1939 foretaget meningsmålinger i Danmark om de emner, der optog danskerne. Det drejer sig både om storpolitiske spørgsmål og de små dagligdags ting, der har haft betydning for almindelige menneskers hverdag. Meningsmålingerne er en værdifuld kilde til dansk historie efter 1945. Både fordi de måler danskernes holdninger til en lang række meget forskellige spørgsmål, men også fordi de spørgsmål, der blev stillet, giver et indblik i, hvad man dengang fandt det interessant at spørge om.
BEFOLKNINGENS TILSLUTNING TIL ATLANTPAGTEN NU MINDRE END PÅ NOGET TIDLIGERE TIDSPUNK
Interessen for spørgsmålet gået stærkt tilbage de sidste par år.
Danmarks medlemsskab i NATO hører blandt de spørgsmål, hvor Gallup Instituttet har fulgt befolkningens indstilling gennem periodiske undersøgelser. Siden pagtens stiftelse har Instituttet ca. hvert halve år stillet et repræsentativt udsnit af den voksne befolkning følgende spørgsmål: "Er De for eller imod, at Danmark deltager i Atlantpagten (NATO)?".
Sidst man stillede spørgsmålet var i juli 1959, hvor man konstaterede et stærkt fald i befolkningens tilslutning og samtidig et stærkt fald i interessen, et fald, der mere end kompenserede den manglende tilslutning, da samtidig antallet af direkte modstandere gik relativt endnu stærkere tilbage.
Man har nu (februar 1960) igen stillet spørgsmålet. Resultatet ses i nedenstående oversigt, idet tallene fra de tidligere undersøgelser er anført til sammenligning:
| for | imod | ingen mening ved ikke | ialt | |
| % | % | % | % | |
| marts 1949 | 47 | 26 | 27 | 100 |
| september 1950 | 53 | 26 | 21 | 100 |
| april 1951 | 49 | 27 | 24 | 100 |
| marts 1952 | 50 | 28 | 22 | 100 |
| oktober 1952 | 44 | 28 | 28 | 100 |
| februar 1953 | 49 | 23 | 28 | 100 |
| marts 1953 | 47 | 23 | 30 | 100 |
| august 1953 | 48 | 25 | 27 | 100 |
| april 1954 | 39 | 25 | 36 | 100 |
| august 1954 | 47 | 24 | 29 | 100 |
| december 1955 | 47 | 24 | 29 | 100 |
| februar 1957 | 56 | 19 | 25 | 100 |
| april 1957 | 53 | 19 | 28 | 100 |
| august 1957 | 54 | 19 | 27 | 100 |
| november 1957 | 67 | 15 | 18 | 100 |
| marts 1958 | 55 | 18 | 27 | 100 |
| februar 1959 | 42 | 15 | 43 | 100 |
| juli 1959 | 44 | 6 | 50 | 100 |
| februar 1960 | 33 | 11 | 56 | 100 |
Kun en trediedel går nu ind for medlemsskab.
Den siden 1958 konstaterede udvikling er tilsyneladende fortsat med den foreløbige kulmination, at antallet af tilhængere nu er nede på 33%, den laveste man hidtil har konstateret, og "ved ikke"-procenten samtidig steget til 56%, den indtil nu højeste.
Betragtes hele vort medlemsskabs ca. 10-årige periode, er det sikreste man kan konstatere, en jævn (relativ stærk) tilbagegang i den direkte modstand mod medlemskab, medens man ikke kan påvise nogen ændring i procenten af tilhængere. Siden 1958 er der imidlertid foregået et ret drastisk fald i tilhængernes antal - sideløbende med et lige så drastisk fald i modstandernes antal og resulterende i den meget høje "ved ikke"-procent på 56%. Denne periode flader sammen med tidsrummet siden den første sputnik i oktober 1957, og tallene kan derfor illustrere en slags foruddiskontering af den af raketterne følgende "missil-balance" med heraf følgende krigsteknisk "sterilisering" af den internationale situation.
I nedenstående tabel er givet en oversigt over svarene opdelt efter politisk tilhørighed til de fire største partier:
| for | imod | ingen mening ved ikke | ialt | |
| % | % | % | % | |
| socialdemokrater | 46 | 8 | 46 | 100 |
| radikale | 21 | 33 | 46 | 100 |
| konservative | 56 | 2 | 42 | 100 |
| venstre | 30 | 11 | 59 | 100 |
Virkelig modstand mod atlantpagten ses kun blandt de radikale, medens et absolut flertal til fordel for medlemsskab kun opnås blandt de konservative vælgere. Medens interessen for spørgsmålet udtrykt ved "ved ikke"-procenten er temmelig konstand for de førstnævnte partier, i gennemsnit ca. 45%, er den ret lav blandt venstres vælgere med omtrent 60% "ved ikke"-svar.