Forsiden af Fredspolitisk Folkepartis partiprogram fra 1965. Illustrationen viser den nordlige halvkugle set fra Nordpolen. Fra: Det Kgl. Bibliotek

PROGRAM FOR FREDSPOLITISK FOLKEPARTI

Indledning:

Med atomalderens frembrud er skabt en tilstand i verden, der synes at have forandret alt undtagen menneskenes tænkemåde. Men hvis denne ikke ændrer sig i overensstemmelse med de nye vilkår, er det sandsynligt, at menneskeheden går til grunde i en tredie verdenskrig.
- En afgørende betingelse for en sådan udvikling, der tilpasser menneskene og samfundene til de nye vilkår, er, at det politiske liv antager nye former.

Ud fra dette grundsyn på verdens situation i den nye tid ønsker vi at samle mænd og kvinder fra alle lejre i det danske folk, der deler den grundopfattelse af dansk politik, som er udtrykt i det efterfølgende program for en ny dansk udenrigs- og forsvarspolitik. Angående de sider af dansk politik, der ikke vedrører de her fremsatte hovedsynspunkter, er partiets medlemmer frit stillede, idet andre politiske spørgsmål, af såvel teoretisk som praktisk art, - hvor vigtige de end måtte være - anses for at være af sekundær betydning.

Programpunkter:

1. Danmark vender tilbage til sin traditionelle, gennem mere end et århundrede praktiserede politiske neutralitet.
2. I erkendelse af, at et militært forsvar, både isoleret og - ikke mindre - inden for militære sammenslutninger, er blevet en urimelighed på grund af den uforudselige udvikling af kernevåbnene på begge sider af jerntæppet, udtræder Danmark af Atlantsammenslutningen og opgiver enhver form for militært værn.
3. I stedet oprettes et udvidet politikorps, som skal kunne hindre eventuelle indre angreb mod dansk lov og orden og i givet fald konstatere brud på vor neutralitet ved fremmede troppers mulige forsøg på indtrængen over dansk område.
4. De midler, der spares ved Danmarks nedrustning og udtræden af NATO, bruges med det fulde beløb til støtte for teknisk og økonomisk underudviklede områder (»udviklingslandene«), med fradrag af udgifterne til de i paragraf 3 og i efterfølgende paragraffer omtalte former for konstruktivt dansk fredsarbejde.
5. Den form, hvorunder der ydes dansk støtte til sådanne lande - blandt hvilke Grønland af indlysende naturlige grunde må træde i første række - skal være bestemt af det grundsyn, at de pågældende områder og folk bør have mulighed for at udvikle sig på en måde, der stemmer med deres egne tarv og vilkår. Hjælpen bør derfor fortrinsvis være hjælp til selvhjælp, f. eks. støtte til erhvervsmæssig og kulturel uddannelse i hjemlandet eller om ønskes ved danske universiteter og læreanstalter, teknisk assistance ved indsats af dansk arbejdskraft og danske maskiner, om fornødent ydelse af levnedsmidler og økonomisk støtte, som regel i form af lån. Den ydes uden ideologiske eller politiske betingelser. Efter mønster fra et forslag, der er fremsat fra norsk side om »fredsbrigader«, kan tænkes uddannet tekniske hjælpekorps, der holdes i beredskab til hurtig udrykning, hvor forholdene kræver det.
6. Hjælpen fra Danmark til udviklingslandene uden for dansk rigsområde formidles helt eller delvis gennem FN's særlige organer under vilkår, der nærmere aftales mellem FN og Danmark.
7. Danmark stiller sig under de Forenede Nationers beskyttelse, hvorved der vil kunne gives vort land en uhåndgribelig, men derfor ikke mindre betydningsfuld, moralsk og prestigemæssig støtte og en vis sikkerhed i kraft af den verdensopinion, som må formodes at skabe en særlig positiv indstilling blandt medlemslandene i FN overfor en lille nation, der fører en sådan alliancefri og våbenløs kulturpolitik i FN's ånd.
8. Der oprettes et særligt dansk fredsministerium, som varetager administrationen af offentligt dansk fredsarbejde. Gennem et internationalt fredsforskningsinstitut og oprettelse af en nordisk højskole for fredsarbejde på dansk grund udbygges og koordineres danske og nordiske fredsbestræbelser.
9. I samarbejde med disse organer gennemføres et omfattende oplysningsarbejde i danske skoler af alle former. Skolens hovedformål skal på alle trin være at opdrage ungdommen til at forstå den nye tids vilkår, der er skabt med atomalderens frembrud, og derfor udvikle en levende medmenneskelig og social indstilling i fredens ånd, på tværs af alle nationale, sociale, racemæssige og religiøse skel mellem mennesker.
10. Den sociale lovgivning må videreføres i retning af øget sikkerhed mod uforskyldt nød som følge af sygdom, invaliditet eller arbejdsløshed og mod bedre betryggelse af alderdommen for alle danske statsborgere.
11. Der gennemføres en opdragelse af det danske folk - under brintbombens trussel stemmende med atomalderens vilkår og iøvrige med vor kulturs principper og grundsætninger - til en ikke-voldelig modstandsånd efter de gandhistiske ideer og efter strategiske metoder, som er tilpasset vestlige forhold i overensstemmelse med det nye syn på forsvar, som er fremstillet i den engelske officer Commander Stephen King-Halls bog »Defence in the Nuclear Age«.
12. Dansk udenrigspolitik må som helhed være bestemt af en åben holdning til alle sider - både mod Øst og Vest og overfor udviklingslandene. Den må derfor være præget af et levende ønske om og en dynamisk vilje til at formidle modsætninger mellem folkene. Dette vil bl. a. give sig udtryk deri, at vi fra dansk side gør vort yderste for at formidle kontakter mellem de forskellige folkeslag, f. eks. ved i stigende grad at gøre vort land til forum for afholdelse af internationale møder og kongresser.
13. I den aktuelle debat om regionale handelsmæssige og politiske sammenslutninger af europæiske stater er det vort standpunkt, at Danmark bør holdes uden for Fællesmarkedet eller i det højeste associeres Romunionen på en sådan måde, at man kan opsige tilslutning til det for vort erhvervsliv, vor sociale standard og vor politiske og kulturelle selvstændighed på længere sigt risikable »uoplyste pengevælde«. Vi nærer den opfattelse, der med styrke og harme også gøres gældende i u-landene, at Fællesmarkedet i sin konsekvens bliver en lille enklave bestående af Europas rige stater i modsætning til de fattige nationer afgrænset gennem fælles toldmure mod disse lande, og ved en fælles udenrigs- og militærpolitik, som under Tysklands og Frankrigs ledelse med baggrund i USA's af kapitalismen dirigerede, antisocialistiske politik utvivlsomt vil øge spændingen i verden. Vort parti vil derfor virke for en stærkt øget udbygning af vore forbindelser, handelsmæssigt, økonomisk og politisk til alle sider, både med de kommunistiske lande og i forhold til den store neutrale blok af u-lande, som i allerhøjeste grad behøver fødemidler, industrivarer og teknisk assistance, ligesom vi eksempelvis har brug for disse landes råprodukter.
14. Det er vort partis overbevisning, at Danmark gennem en våbenløs, konstruktiv og aktiv fredspolitik i FN-pagtens og menneskerettighedernes ånd midt i en verden, der trues af sammenbrud under pres af stærke modsætninger og hæmningsløs oprustning, vil kunne skabe en verdensopinion ikke mindst baseret på de fra alle sider ombejlede udviklingslandes sympati for vort land. Endvidere vil den kunne sikre dansk frihed, selvstændighed og demokratisk styre og livsform på den mest betryggende måde. Samtidig mener vi, at vort land, hvis vi følger disse veje, vil kunne øve en praktisk positiv og måske afgørende indsats for verdensfredens bevarelse. 

Afsluttende bemærkninger om Danmarks udtræden af NATO

Overfor den indvending, at Danmark er forpligtet gennem 20 år ved den daværende regerings underskrift i 1949, må man fra dansk side gøre gældende, at traktatens grundbetingelser er omstødt på for os afgørende punkter. Dette skyldes dels en dengang uforudselig ændring af selve det militære alliancebegrebs natur i kraft af den våbentekniske udvikling, dels beslutninger og handlinger inden for NATO-området og af de enkelte medlemsstater.

1. Selve grundlaget for NATO's oprettelse, at » alle er forpligtet til at hjælpe i tilfælde af et væbnet angreb mod en eller flere medlemsstater« (Traktatens artikel 5), er blevet illusorisk, fordi det med rette almindelig anerkendes, at militær hjælp i kernevåbnenes og terrorbalancens tidsalder er ensbetydende med de hjælpende nationers selvmord.
2. Den i indledningen til Den Nordatlantiske Traktat fremhævede forudsætning for optagelse, at de deltagende lande skulle have et fælles grundlag: »frihed, fælles traditioner og kultur hvilende på demokratiets og den personlige friheds grundsætninger og på lov og ret,« er blevet krænket ved, at man har optaget hel- eller halv fascistiske lande som Portugal, Grækenland og Tyrkiet i den nordatlantiske sammenslutning.
3. Den omstændighed, at et af medlemslandene, Frankrig, i mere end 7 år har holdt næsten hele sit militære potentiel uden for det Europa, det skulle bidrage til at forsvare, for at føre undertrykkelseskrig mod et folk, som den franske regering nu selv anerkender har ret til frihed og selvstændighed, og at samme land systematisk har anvendt tortur mod krigsfanger er et tredie vidnesbyrd om, at pagtens grundlæggende forpligtelser ikke er overholdt. Hvis man fra NATO-rådets side mener, at Danmark ikke kan udtræde på dette grundlag, henstiller partiet, at Danmark benytter den i pagtens artikel 12 hjemlede ret til at foreslå en revision af Atlantpagten, gående ud på, at dens grundlag til enhver tid må kræves respekteret. Heraf følger, at ikke demokratiske lande må opgive deres medlemsskab af Unionen. Det tilføjes, at hvis dette måtte medføre Danmarks udelukkelse, agter vi for vort lands vedkommende at opfylde pagtens bærende ide ved - også uden for NATO - at stræbe at »Fremme stabilitet og velfærd i det nordatlantiske område« på en måde, som bedre stemmer med vor opfattelse af, hvad der under de nu herskende forhold i verden tjener fredens sag. Der henvises samtidig til det her opstillede program for dansk udenrigs- og Forsvarspolitik. Vi mener, at Danmark med en sådan politik, på vor egen måde i pagt med den nye tids ånd og vilkår og også med den ide, som er udtrykt i Atlantpagtens paragraf 12, vil kunne bidrage til »udviklingen af verdensomfattende regionale ordninger i medfør af De Forenede Nationers pagt til opretholdelse af international fred og sikkerhed.«

De 14 punkter uddybes og begrundes i rektor Aage Bertelsens bog

HER ER DIT VÅBEN (Gyldendal 1962) Pris kr. 18,00.

Bogen fås ved henvendelse til FREDSPOLITISK FOLKEP ARTI v. seminarieadjunkt, K. Gammelgård Bellisvej 33 - Herning - Telf. 3377

VEDTÆGTER FOR FREDSPOLITISK FOLKEPARTI

§ 1. Navn.

Stk. 1. Sammenslutningens navn er Fredspolitisk Folkeparti.
Stk. 2. Navnet beskyttes gennem anmeldelse til foreningsregistret.
Stk. 3. Evt. misbrug af sammenslutningens navn indberettes til Hovedstyrelsen, der træffer afgørelsen om evt. forfølgelse af sagen.

§ 2. Program.

Stk. 1. Partiets program er det udkast til program for et nyt dansk politisk parti, som findes af trykt i Aage Bertelsens bog »Her er dit våben«.
Stk. 2. Programmet skal foreligge offentligt. År og dato for dets affattelse skal være angivet.

§ 3. Formål.

Stk. 1. Partiets formål er at få bred tilslutning i det danske folk til det udkast til program for et nyt dansk politisk parti, som findes af trykt i Aage Bertelsens bog »Her er dit våben« 

§ 4. Medlemsskab.

Stk. 1. Enhver uberygtet kvinde eller mand over 18 år, der anerkender Fredspolitisk Folkepartis program, kan optages som medlem.
Stk. 2. Det af Fredspolitisk Folkeparti udstedte medlemskort er bevis for medlemsskab. Kortet skal være forsynet med medlemsnummer og årstal.

§ 5. Medlemsbidrag.

Stk. 1. Medlemsbidrag til lokalkredsene fastsættes af disse.
Stk. 2. Kredsene indsender inden udgangen af okt. måned et af Hovedstyrelsen for kalenderåret fastsat medlemsbidrag til Fredspolitisk Folkeparti's landskasserer.
Stk. 3. Frivillige bidrag udover medlemsbidraget skal anvendes til det ved indsendelsen evt. angivne formål.
Stk. 4. Intet medlem kan pålignes andre bidrag end dem, der er hjemlet i nærværende vedtægter.

§ 6. Regnskabet.

Stk. 1. Regnskabsåret er kalenderåret.
Stk. 2. Hovedstyrelsen er ansvarlig for de til Fredspolitisk Folkeparti indgåede midler og kan kun disponere over disse indenfor rammerne af partiets vedtægter.

§ 7. Generalforsamlingen.

Stk. 1. Generalforsamlingen er Fredspolitisk Folkeparti's højeste myndighed. Ret til deltagelse i generalforsamlingen har de i § 4, stk. 1 og 2, anførte medlemmer.
Stk. 2. Generalforsamlingen skal godkende regnskabet.
Stk. 3. Generalforsamlingen skal vælge Hovedstyrelsen.
Stk. 4. Generalforsamlingen skal vælge 2 revisorer. Disse kan ikke være medlemmer af Hovedstyrelsen.
Stk. 5. Generalforsamlingen skal vedtage evt. vedtægtsændringer med 2/3 majoritet.
Stk. 6. Generalforsamlingen skal vedtage evt. bestemmelse om Fredspolitisk Folkeparti's ophør med 3/4 majoritet.
Stk. 7. Hovedstyrelsen skal indkalde til generalforsamling mindst 1 gang uligt. Den ordinære generalforsamling afholdes i oktober.
Stk. 8. l/3 af medlemmerne, halvdelen af Hovedstyrelsen eller revisorerne kan forlange, at der indkaldes til ekstraordinær generalforsamling.
Stk. 9. Hovedstyrelsen fastsætter generalforsamlingens dagsorden.

§ 8. Hovedstyrelsen.

Stk. 1. Hovedstyrelsen består af formand, næstformand og kasserer samt derudover mindst 6 og højest 12 medlemmer.
Stk. 2. Formand, næstformand og kasserer vælges for 1 år ad gangen af den ordinære generalforsamling på den måde, at formanden vælges først og dernæst kasserer. Efter en alm. drøftelse afgives der skriftlige forslag, og får en kandidat da mindst 50 pct. af Forslagsstemmerne, er han valgt. Ellers skal der stemmes om, hvem det skal være af de tre kandidater, der har fået flest forslagsstemmer.
Stk. 3. Hovedstyrelsens øvrige 6-12 medlemmer vælges med simpel stemmeflertal af de tilstedeværende ved generalforsamlingen.
Stk. 4. De 6-12 medlemmer vælges for 2 år ad gangen, og genvalg kan finde sted.
Stk. 5. Hovedstyrelsen vælger ud af sin midte et forretningsudvalg bestående af formand, kasserer og mindst 2 andre medlemmer.
Stk. 6. Hovedstyrelsen udarbejder et arbejdsprogram, som skal offentliggøres for Fredspolitisk Folkeparti's medlemmer.
Stk. 7. Formanden skal mindst 3 gange om året indkalde til Hovedstyrelsemøde.
Stk. 8. Hovedstyrelsen er beslutningsdygtig, når formanden eller dennes stedfortræder samt halvdelen af de øvrige hovedstyrelsemedlemmer er tilstede.
Stk. 9. Hovedstyrelsen bestemmer selv sin forretningsorden.

§ 9. Udelukkelse af medlemmer.

Stk. 1. Hovedstyrelsen kan med 2/3 majoritet suspendere et medlem, dersom det i ord eller handling modvirker Fredspolitisk Folkeparti's program, formål eller virksomhed. Dog kan inden 1 måned efter, at medlemmet er gjort bekendt hermed, spørgsmålet af dette indankes for Hovedstyrelsen.
Stk. 2. Ønsker et suspenderet medlem en mundtlig drøftelse med Hovedstyrelsen, har vedkommende ret til at møde med 1-2 bisiddere.
Stk. 3. Indankes spørgsmålet ikke for Hovedstyrelsen inden 1 måned efter, at suspensionen er meddelt medlemmet, betragtes han eller hun som udelukket af Fredspolitisk Folkeparti.

§ 10. Lokale kredse.

Stk. 1. Der søges oprettet lokale kredse overalt i landet.
Stk. 2. De lokale kredse er selvstyrende og organiseres så vidt muligt på grundlag af retningslinierne i nærværende vedtægter.
Stk. 3. Det påhviler lokalkredsenes styrelse at drage omsorg for, at samarbejdet mellem lokalkredsen og Hovedstyrelsen sker i henhold til nærværende vedtægter. 

§ 11. Samarbejdsmuligheder

Stk. 1. Medlemmer af Fredspolitisk Folkeparti, der udtaler sig offentligt, opfordres til i omtale af andre politiske partier også at fremdrage det, der kan samarbejdes om.
Stk. 2. Alle Fredspolitisk Folkeparti's medlemmer opfordres til at søge kontakt med foreninger, organisationer (danske såvel som udenlandske), hvis arbejde i overvejende grad ligger på linje med Fredspolitisk Folkeparti's program.

§ 12. Finansielle forpligtelser.

Stk.1. Fredspolitisk Folkeparti's medlemmer er ikke personlig ansvarlige over for eventuelle gældsforpligtelser.
Stk. 2. I tilfælde af Fredspolitisk Folkeparti's opløsning skal evt. aktiver anvendes efter generalforsamlingens bestemmelser.

§ 13. Vedtægtsændringer.

Stk. 1. Forslag til vedtægtsændringer skal være indsendt til Hovedstyrelsen 2 mdr. før den ordinære generalforsamling, og fra Hovedstyrelsen være sendt ud til lokalkredsene 6 uger før den ordinære generalforsamling.

§ 14. Programændringer.

Stk. 1. Forslag til programændringer skal være indsendt til Hovedstyrelsen 2 mdr. før den ordinære generalforsamling, og fra Hovedstyrelsen være sendt ud til lokalkredsene 6 uger før den ordinære generalforsamling.
Stk. 2. Programændringer skal vedtages på 2 på hinanden følgende generalforsamlinger, og der skal hengå mindst 2 mdr. imellem de 2 generalforsamlinger, så lokalkredsene kan få lejlighed til at behandle forslaget, før der vælges delegerede til den anden af generalforsamlingerne.