Artikler
Liberalt Centrum var et politisk midterparti, som blev dannet i oktober 1965 af to udbrydere fra Venstres folketingsgruppe. Partiet var repræsenteret i Folketinget fra 1965-1968, men blev i 1969 opløst efter folketingsvalget i 1968, hvor det ikke kom over spærregrænsen.
Dannelse
Som en reaktion på bruddet mellem Thorkil Kristensen (1899-1989) og Venstre i 1959-60 stiftede en række fremtrædende Venstrefolk med rod i højskoleverdenen foreningen Liberal Debat. Formålet med foreningen var at videreføre Thorkil Kristensens tanker om en mere moderat Venstre-politik og et øget samarbejde hen over den politiske midte.
Ved valget i 1964 blev to medlemmer af Liberal Debat indvalgt i Folketinget for Venstre: Børge Diderichsen (1906-1989) og Niels Westerby (1925-2016). Da den socialdemokratiske regering i 1965 ikke kunne samle politisk flertal for en afgiftsbuket lykkedes det at indgå forlig med de to fra Liberal Debat, hvorefter flertallet var sikret. De to Venstre-medlemmer blev efterfølgende ekskluderet af partiet og dannede derpå Liberalt Centrum.
I Folketinget
Liberalt Centrum fortsatte som en usikker del af regeringens parlamentariske grundlag frem til valget i 1966. Her opnåede partiet fire mandater, men mistede samtidig sin politiske indflydelse, da det ikke længere var tungen på vægtskålen. Det forstærkede VKR-samarbejde efter 1966 betød ligeledes, at der blev mindre plads til Liberalt Centrum. Ved valget i 1968 blev partiets stemmetal halveret, og partiet røg ud af Folketinget. Året efter blev partiet opløst.
Vurdering
Liberalt Centrum var som Liberal Debat præget af til tider højtravende ideale forestillinger og retorik, og det var på nogle områder også et elitært parti. Dette kan have været en medvirkende årsag til, at det ikke lykkedes Liberalt Centrum at etablere sig som en mere fast bestanddel af den politiske midte, sådan som Kristeligt Folkeparti og Centrum-Demokraterne gjorde det i 1970’erne.