Folketingsvalget 1964

Artikler

Folketingsvalget den 22. september 1964 blev udskrevet, da den ordinære valgperiode på fire år udløb i løbet af efteråret. Valget kom i kølvandet på en politisk strid om et regeringsforslag om jordlove, der var blevet forkastet ved en folkeafstemning den 25. juni 1963. Den siddende regering bestående af Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre med statsminister Jens Otto Krag i spidsen (S) havde dermed lidt nederlag. Den politiske situation var ydermere således, at man i Det Radikale Venstre i stigende grad overvejede at løsne sig fra Socialdemokratiet, bl.a. foranlediget af den nye radikale partileder, Hilmar Baunsgaard.

Valgets temaer

De Radikale havde gjort et fortsat regeringssamarbejde afhængigt af, at S og R fik flertal, og at De Radikale fik fremgang ved valget. Det tydede meningsmålingerne imidlertid ikke på. På den borgerlige side fastholdt Venstres formand, Erik Eriksen, den tætte alliance med De Konservative.

Valgets resultat

Valget blev et valg uden de store forskydninger. De Konservatives fremgang med fire mandater repræsenterede den største vælgervandring. Socialdemokratiet beholdt sine 76 mandater, mens Det Radikale Venstre gik tilbage med et enkelt mandat til i alt 10. Socialistisk Folkeparti og det borgerlige parti De Uafhængige gik hver et mandat tilbage, til henholdsvis 10 og 5 mandater.

Med det valgresultat var muligheden for en fortsættelse af SR-regeringen faldet bort, men De Radikale sad endnu en gang med nøglen til regeringsdannelsen. Forgæves forsøg på at få dannet en bredere regering, som De Radikale ønskede, var imidlertid hurtigt overståede. Resultatet blev derfor en socialdemokratisk mindretalsregering med støtte fra De Radikale. Men denne støtte var måske mindre varm, end den havde været tidligere.

Regeringen Jens Otto Krag II efter valget
Regeringen Jens Otto Krag II efter valget. Regeringen var en socialdemokratisk mindretalsregering med Det Radikale Venstre som parlamentarisk grundlag. Fra: Statsministeriet

Statistik

I nedenstående tabeller og graffer ses fordelingen af stemmer m.v. ved folketingsvalget i 1964. Resultatet af folketingsvalget på Færøerne og Grønland indgår ikke i tabellen eller graferne. Kilde: Danmarks Statistik

Folketingsvalget i 1964 I forhold til folketingsvalget i 1960
Parti Fork. Partileder Stemmer Pct. af stemmetal Mandater Mandater 1960 Pct. af stemmer 1960
Socialdemokratiet

S

Jens Otto Krag 1.103.667 41,94% 76 0 -0,16%
Det Radikale Venstre RV Hilmer Baunsgaard 139.702 5,31% 10 -1 -0,49%
Det Konservative Folkeparti K Poul Sørensen 527.798 20,06% 36 +4 +2,14%

Venstre

V

Erik Eriksen

547.770 20,82% 38 0 -0,23%
Socialistisk Folkeparti SF Aksel Larsen 151.697 5,76% 10 -1 -0,38%
De Uafhængige U Iver Poulsen 65.756 2,50% 5 -1 -0,84%
Retsforbundet RF 34.258 1,30% 0 0 -0,85%
Danmarks Kommunistiske Parti DKP Knud Jespersen 32.390 1,23% 0 0 +0,11%
Dansk Samling DS 9.747 0,37% 0 - -
Slesvigsk Parti SP 9.274 0,35% 0 -1 -0,02%
Fredspolitisk Folkeparti FFP Aage Bertelsen 9.070 0,34% 0 - -
Uden for partierne Uden 255 0,01% 0 0 +0,01%
I alt 2.631.384 100,0% 175
Stemmeberettigede 3.088.273
Afgivne gyldige stemmer 2.631.384
Valgdeltagelse i pct. 86,0%
Spærregrænse

Valgloven fra 1953 medførte, at partierne skulle opfylde mindst et af tre krav før de var berettigede til tillægsmandater.

  • Opnå mindst et kredsmandat.
  • Få 60.000 stemmer.
  • Få mindst lige så mange stemmer som gennemsnittet i hver af de tre valgregioner (Hovedstaden, Øerne og Jylland).

Mandatfordelingen i 1964

Fordelingen af mandater efter folketingsvalget i 1964. Graf: danmarkshistorien.dk, baseret på tal fra Danmarks Statistik

 

Den procentvise fordeling af stemmer ved folketingsvalget i 1964

Den procentvise fordeling af stemmer efter valget i 1964. Graf: danmarkshistorien.dk, baseret på tal fra Danmarks Statistik

Fordelingen af mandater i Folketinget efter valget i henholdvis 1964 og 1960
Fordelingen af mandater i Folketinget efter valget i henholdsvis 1964 og 1960.
Graf: danmarkshistorien.dk, baseret på tal fra Danmarks Statistik