Kilder
Kildeintroduktion:
I december 2007 vedtog Aarhus Byråd en såkaldt helhedsplan for de socialt udsatte boligområder i Gellerupparken og Toveshøj i det vestlige Aarhus. Planen med titlen: ’Fra boligområde til bydel – En ny vej frem for Gellerupparken og Toveshøj’ havde til hensigt rent fysisk at omdanne områderne til en attraktiv bydel. Helhedsplanen blev udarbejdet af Aarhus Kommune og Brabrand Boligforening, der stod for de mange almene lejeboliger i området.
Gellerupplanen var opført i årene 1967 til 1972 og omfattede bebyggelser i Gellerupparken og Toveshøj. Bag planen stod den lokale Brabrand Boligforening og arkitekterne Knud Blach Petersen (1919-2008) samt Mogens Harbo (1935-2000). Gennem et bredt udvalg af moderne lejligheder, fritidsfaciliteter og forbrugsmuligheder var Gellerupplanen båret af store velfærdsvisioner og planlagt til at skabe trivsel og fællesskab. De store visioner for det gode liv i betonbyggeriet holdt imidlertid ikke, og boligforeningen fik allerede i løbet af 1970’erne vanskeligt ved at udleje boligerne. Særligt middelklassefamilier flyttede væk fra den almene boligsektor og købte i stedet egne boliger i forstædernes nye parcelhuskvarterer. Gradvist gennemgik Gellerupparken en socioøkonomisk deroute, og i en rapport fra slutningen af 1980’erne blev området betegnet som et ’samspilsramt boligområde’.
Aarhus Kommune og Brabrand Boligforening forsøgte med Helhedsplanen i 2007 at dæmme op for boligområdets vanskeligheder og kritiserede i den sammenhæng de byplanlægningsidealer, der lå bag Gellerupplanen. Den oprindelige vision fra 1960’erne om at skabe et bysamfund med alle de nødvendige faciliteter inden for rækkevidde havde medført, at Gellerupplanen havde lukket sig om sig selv og dermed væk fra det øvrige Aarhus. Det primære sigte med Helhedsplanen var således at åbne Gellerupplanen op ved fx at etablere en ny bygade, der siden har fået navnet Karen Blixen Boulevard. Baseret på ideen om den ’blandede by’ søgte planen at gøre boligområdet mere multifunktionelt ved at integrere nye erhverv, fællesområder, uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser. Derudover var ambitionen at få andelen af almene boliger ned. Det skulle gøres ved at fortætte området med nyt byggeri primært i form af ejerboliger. Men fortætning af bygningsmassen var ikke nok. I alt fem boligblokke skulle rives ned for at gøre plads til den nye bygade. Den endelige plan blev vedtaget i 2011, og nedrivningen begyndte i november 2014.
Teksten fra helhedsplanens første sider er gengivet nedenfor, og hele planen kan ses ved at klikke på linket her.
Forsiden fra Aarhus Kommune og Brabrand Boligforenings helhedsplan for Gellerupparken og Toveshøj, der blev vedtaget af Aarhus Byråd den 19. december 2007.
Fra boligområde til bydel – en ny vej frem for Gellerupparken og Toveshøj
Brabrand Boligforening og Århus Kommune har de seneste måneder arbejdet på en ny vej frem for Gellerupparken og Toveshøj. En ny vej frem der gennem et langt sejt træk vil ændre Gellerupparken og Toveshøj fra et socialt udsat boligområde til en attraktiv bydel.
Som det første sted i landet er visionen at gennemføre en massiv fysisk omdannelse af et stort alment boligområde. Den fysiske omdannelse vil bl.a. omfatte etableringen af en bygade med kontor- og erhvervsfaciliteter fra City Vest til Bazar Vest, etablering af nye kvarterer og boligformer i området, udflytning af kommunale arbejdspladser osv.
Helhedsplanen er i sit omfang og ambitionsniveau at sammenligne med planen for De Bynære Havnearealer og vil, som projektet på havnen, give bysamfundet Århus et nyt enestående byområde til gavn for hele byen. En plan af denne størrelse vil berøre områdets beboere, da gennemførelsen vil kræve tilpasning af enkelte blokke – herunder nedlæggelse eller omdannelse af eksisterende lejligheder og eventuelt nedrivning i situationer, hvor dette vil være en naturlig følge af planens strategier. Implementering af planen forudsætter derfor interne omflytninger, men planen gennemføres med en ”tryghedsgaranti” for, at ingen beboere vil skulle fraflytte området som følge af gennemførelsen af de fysiske omdannelser.
Helhedsplanen tager udgangspunkt i de enestående muligheder, som områdets multikulturelle miljø og det store lokale engagement skaber. Planen baserer sig i høj grad på forslag fremkommet fra området selv. Der er derfor ikke tale om ukendte forslag, men forslag der har manglet en platform eller samlet ramme at blive præsenteret og realiseret i. Rammen foreligger nu i form af denne helhedsplan.
Mange af de nævnte initiativer er blevet diskuteret enkeltstående i offentligheden, men helhedsplanen er blevet til på baggrund af den grundlæggende forudsætning, at de enkelte initiativer og tiltag ikke kan anskues adskilt – hele indsatsen i området hænger sammen. Helhedsplanen er derfor ikke et katalog over mulige nye initiativer, men en samlet pakke af initiativer, der sammen med den eksisterende primært sociale og beskæftigelsesmæssige indsats kan omskabe området til en attraktiv bydel og løse de sociale problemer.
At helhedsplanen skal betragtes som en samlet pakke betyder, at dens implementering afhænger af, at den kan tiltrædes i sin helhed af henholdsvis Brabrand Boligboligforening, beboerdemokratiske organer og af Århus Byråd.
Helhedsplanens fokus på ”en ny vej frem” i form af fysiske omdannelser skal således ikke overskygge den store sociale og beskæftigelsesmæssige indsats, der udføres – og vil blive udført – i området. Denne eksisterende ”vej” af tiltag vil blive udviklet. Af konkrete initiativer på disse områder, som ikke er nævnt i helhedsplanen, er bl.a. en fortsættelse af Vejledningscentret for Unge og Forældre med støtte fra Landsbyggefonden. Fra kommunalt hold er der en række nye tiltag i støbeskeen såsom en intensiveret indsats overfor frafald blandt områdets skoleelever og fritidspas til områdets idræts- og kulturfaciliteter for kvarterets børn og unge samt meget andet.
Det skal bemærkes, at helhedsplanen ikke indeholder gennemarbejdede enkeltprojekter med udførlige økonomiske beregninger eller anvisning af dertilhørende finansiering, men er en overordnet strategi. Der forestår derfor et stort arbejde for Brabrand Boligforening, Århus Kommune og andre parter med at konkretisere helhedsplanens elementer og skabe et overblik over de økonomiske konsekvenser.
I denne sammenhæng vil områdets beboere og aktører blive involveret i konkretiseringen – og senere implementeringen - af de nye projekter og initiativer, for at sikre en lokal forankring og et lokalt ejerskab. Borgerinddragelse vil være et fokuspunkt i den videre proces.
Til trods for at økonomiske beregninger stadig er ufuldstændige, er det dog sikkert at gennemførelsen af helhedsplanen ikke kan løses ved at gøre regning med to værter. Århus Kommune og Brabrand Boligforening kan ikke løfte opgaven alene. Der er derfor brug for støtte fra eksterne parter såsom Landsbyggefonden, statslige puljemidler, EU-midler samt private fonde og investorer, hvis helhedsplanen skal realiseres og Gellerupparken og Toveshøj omdannes fra et alment boligområde til en attraktiv bydel.
Se hele helhedsplanen via linket her.
Dette materiale er udgivet i forbindelse med Aarhus Universitetsforlags bogserie '100 danmarkshistorier', der er Danmarks historie fortalt af 100 forskere i 100 bøger. På danmarkshistorien.dk udkommer løbende artikler og kilder i forbindelse med bøgerne. Projektet er støttet af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.
