Kilder
Kildeintroduktion:
En af 1400-tallets mange konflikter mellem på den ene side borgerskabet i Aarhus og på den anden side skiftende biskopper af Aarhus handlede om grænserne for Aarhus bymark. Bymarken tilhørte købstaden Aarhus og dens borgerskab, mens biskoppen ejede mange gårde lige udenfor bymarkens grænser. Striden blussede op i 1465, efter at biskop Jens Iversen (Lange) ifølge borgerskabet ulovligt havde forsøgt at lægge noget af bymarkens jord under bispegodset i Hasle Herred. Det havde biskoppen gjort ved at lade sandemændene (dvs. nævningene) i Hasle Herred ændre grænsen, det såkaldte markeskel, mellem herredet og Aarhus bymark. Borgernes modtræk var at lade byens to borgmestre træde op på Aarhus byting 1. august 1465 og bede om to tingsvidner, der skulle modbevise biskoppens ret til de omstridte jorder. Det ene af disse tingsvidner drejede sig om, at borgerne i Aarhus aldrig havde fået varsel om, at Hasle Herreds sandemænd ville fastsætte en ny grænse mellem herredet og Aarhus bymark. Dette tingsvidne gengives her, oversat fra 1400-talsdansk til nutidsdansk.
For alle mænd, der ser eller hører dette brev, kundgør vi Peder Nielsen byfoged i Århus, Mikkel Gødesen, Per Jensen, Esbern Laurensen, Thomas Værkmester, Ove Nielsen og Jes Madsen, borgere i Århus, at år efter Guds byrd mcdlxv[1] dagen for Skt. Peder i lænker[2] var skikket for os og for andre gode mænd, som da var til stede på Århus byting[3], Mads Pedersen, borgmester[4], som der lovligt æskede[5] og fik et fuldt tingsvidne[6] af otte dannemænd, som er Thomas Værkmester, Henrik Andersen, Clement Assersen, Franz Suder, Plov, Mikkel Byg, Per Skovsen og Jes Overskærer[7]. Disse nævnte gode mænd vidnede enigt på deres gode tro og sandhed, at de samme dag hørte og så på førnævnte ting, at borgmestre, rådmænd[8] og menigheden[9] i Århus, som da var til stede på førnævnte ting, sagde på deres gode tro og sandhed, at de aldrig fik lovlig advarsel til Århus byting eller til Århus rådhus eller noget andet sted, [om] at Hasle Herreds sandemænd skulle gøre markeskel[10] i Århus mark, som førnævnte Århus’ almue har haft af kongen og af kronen i halvtreds år, ulastet og ukæret af alle til nu[11]. Til vidnesbyrd herom er vore segl hængt under dette brev. Givet år, dag og sted som skrevet ovenfor.
Ordforklaringer m.m.
[1] År 1465
[2] Dagen for Skt. Peder i lænker: 1. august.
[3] Byting: Som retskreds havde Århus sin egen domstol, bytinget.
[4] Århus havde to borgmestre. Borgmester Mads Pedersen optræder her på hele borgerskabets vegne.
[5] Æskede: krævede.
[6] Tingsvidne: et tingsvidne var et vidnesbyrd om, hvad der havde fundet sted på tinget. Var tingsvidnet skriftligt, udformedes det som et åbent brev, der blev beseglet af tingets foged og øvrige udstedere. I dette brev er udstederne af tingsvidnet byfogeden og de seks personer, der nævnes efter ham, i begyndelsen af brevet. Seglene fra seks af de i alt syv udstedere er endnu bevaret i dag. Udstederne af tingsvidnet vidnede ikke om selve sagsforholdet, men om hvad andre vidner havde vidnet om sagsforholdet.
[7] Heller ikke disse otte mænd vidner om selve sagsforholdet, men blot om borgmestrenes, rådmændenes og almuens nedenfor nævnte vidnesbyrd.
[8] Udover byens to borgmestre bestod Århus byråd af et antal rådmænd.
[9] Dvs. de af Århus’ borgere/indbyggere, som ikke var medlemmer af byrådet.
[10] Ifølge Jyske Lov skal markeskel – dvs. grænsen mellem to landsbyers/byers marker – fastlægges af herredets sandemænd. Hvis markeskellet samtidig er herredsskel, skal grænsen fastlægges af fire sandemænd fra hvert herred. Da markeskellet mellem Hasle Herred og Århus bymark havde status af herredsskel, burde borgerne og/eller byrådet i Århus have deltaget i fastlæggelsen af skellet og/eller have modtaget varsel om, at sandemændene i Hasle Herred ville fastlægge et markeskel, som kunne gøre indhug i Århus bymark.
[11] Dvs. uden at nogen indtil nu har betvivlet eller rejst retlig anklage vedrørende markeskellet.