Slagelse

Artikler

Slagelse er opstået som centrum for et stort og frugtbart opland, hvor hele syv oplandsveje mødes. Byen kendtes allerede i 1000-tallet. På dette tidspunkt fandtes en bymæssig bebyggelse med kirke og handelsplads, og der blev slået mønter på stedet.

Middelalderbyen

I 1280 gav kong Erik Klipping byen købstadstatus, og gennem de følgende århundreder fik byen yderligere privilegier og begunstigelser. Flere gange i løbet af 1500-tallet blev byen ramt af voldsomme brande.

Købstaden 1536-1850

I 1500-tallet og begyndelsen af 1600-tallet havde byen gode tider, men i løbet af 1600-tallet skærpedes konkurrencen med nabobyerne, der nu fik flere begunstigelser og tilmed havde adgang til havet. Under de dårlige landbrugskonjunkturer i midten af 1700-tallet trivedes byens håndværk dog godt, og der blev oprettet tobaksspinderier. Fra slutningen af 1700-tallet vendte landbrugskonjunkturerne, og byen kunne igen drage fordel af sit store opland. Samtidig etableredes flere brændevinsbrænderier, og allerede i 1780’erne anlagdes en ny hovedvej mellem Korsør og København, som kom til at løbe gennem Slagelse.

Kobberstik af Slagelse. Fra: Dannemarks Kiøbstæder og Slotte i Kobbere af Bruun (1799)  

Industrialisering og byvækst

Fra midten af 1800-tallet grundlagdes de første større industrivirksomheder i byen, og jernbanen til København åbnede i 1856. I 1863 flyttedes Sorø Amts administration til Slagelse, og bønderne foretrak nu i stigende omfang Slagelse frem for nabobyerne, og i byens nordlige del opstod efterhånden et industrikvarter. Her lå bl.a. en større træskofabrik i forbindelse med at savværk, et forgylderi med 70 ansatte og et tarmskraberi.

Industribyen 1900-1970

Den industrielle udvikling fortsatte ind i 1900-tallet, hvor byen fik en betydelig vækst. Indbyggertallet voksede til mere end det dobbelte fra 1901 til 21.800 i 1950, og i midten af århundredet var Slagelse således Vestsjællands vigtigste industriby. De største industrier i byen på dette tidspunkt var bl.a. Vilhelm Langes Cigar- og Tobaksfabrik og Dansk Cycle Industri, der begge havde omkring 130 beskæftiget. Som oplandsby var Slagelse også vigtig, idet den altid har været et vigtigt vej- og jernbaneknudepunkt.

Efter industrien 1970 til i dag

Indbyggertallet fortsatte med at vokse, samtidig med at serviceerhverv og ’handel og transport’ voksede på bekostning af industri og håndværk, hvilket er den generelle udvikling man ser i langt de fleste danske byer i perioden. Med Vestmotorvejens anlæggelsen fik Slagelse en endnu bedre trafikal placering, hvilket også satte yderligere gang i pendlingen til byen. Byen har med blandt andet et centralsygehus, mange uddannelsessteder og kommunal administration mange arbejdspladser inden for serviceerhvervene, men industrien er også stadig vigtig - især inden for metal- og fødevareproduktion. I 2007 blev Slagelse, som følge af strukturreformen, centrum for den nye og større Slagelse Kommune.

Kort over danske byer med købstadsprivilegier gennem tiden. De fleste af disse byer med købstadsprivilegier fandtes allerede ved slutningen af middelalderen, men flere kom til helt op til 1958, hvor Skjern officielt fik status af købstad som den sidste by i Danmark. Det var ikke alle byerne, der opnåede fuldstændig status som købstæder, men flere forblev mellemting mellem landsby og købstad, såkaldte flækker. Kortet medtager ikke købstæderne udenfor landets nuværende grænse, det vil sige købstæderne i  hertugdømmerne Slesvig og Holsten, samt i Skåne, Halland og Blekinge. De fleste af byerne vist på kortet kan du læse meget mere om her på siden. © danmarkshistorien.dk


Materialet er udarbejdet af Den Digitale Byport, en del af Dansk Center for Byhistorie. Mere information om arbejdet, samt en samlet oversigt over de danske købstæder, kan findes her

Om artiklen

Forfatter(e)
© Den Digitale Byport: Danmarks købstæder
Tidsafgrænsning
1000 -
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
2. juli 2012
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om artiklen

Forfatter(e)
© Den Digitale Byport: Danmarks købstæder
Tidsafgrænsning
1000 -
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
2. juli 2012
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk