Temaer
En stor debat om demokratiets indhold og de principper, det skulle bygge på, udspandt sig fra sommeren 1945 til udgangen af 1946 i flere landsdækkende aviser og tidsskrifter. Deltagerne i debatten var først og fremmest medlemmer af landets kulturelle og akademiske elite, hvoraf flere samtidig var kendt som politikere eller talsmænd for bestemte partier. Deltagere uden akademisk titel var der ikke mange af i debatten. I centrum for debatten var spørgsmålene om, hvordan man sikrede borgernes politiske frihed mod udemokratiske anslag, hvordan forholdet var mellem politiske og sociale rettigheder, samt hvilken betydning i demokratisk henseende social lighed og medbestemmelse i økonomiske forhold havde for borgerne. Mange andre emner blev dog også trukket ind i debatten, for eksempel opdragelse, uddannelse og kulturelt fællesskab.
Demokratidebattens baggrund
Demokratidebatten var forårsaget af erfaringerne fra den netop overståede besættelsestid. Det nazistiske Tyskland, som nu var overvundet, havde været udemokratisk, hvorfor netop demokrati blev givet en særligt positiv betydning. Dette fænomen var internationalt i den forstand, at man i alle lande ikke blot tog afstand fra den nu overvundne nazisme og fascisme, men netop fremhævede demokrati som det positive modstykke. På den måde opstod der internationalt bred enighed rækkende fra liberalister til konservative og kommunister om, at demokrati var det bedste for et land. En tilsvarende enighed havde ikke hersket før 2. verdenskrig, heller ikke i Danmark, hvor skepsis eller ligefrem modstand mod demokrati havde været udbredt i flere partier. Et særligt dansk forhold af betydning var tillige det faktum, at besættelsestidens samarbejdspolitik nu fremstod som kompromitteret. Det gav modstandsbevægelsens forskellige parter mulighed for at gå i offensiven med deres bud på samfundets fremtidige indretning, og her var især DKP aktivt.
Demokrati var og er ikke et entydigt begreb, men det havde dog hidtil været opfattet som noget, der først og fremmest vedrørte indretningen af et samfunds politiske institutioner. Den nyvundne bredde i tilslutningen til demokratiet gjorde ideerne om denne indretning endnu mere forskelligartede, men først og fremmest bevirkede den, at man også begyndte at tale om demokrati i mange forskellige andre sammenhænge. Et forsøg på afklaring af, hvad demokrati egentlig indebar eller burde indebære, blev således fra flere sider set som vigtigt.
Demokratidebattens forløb
Debatten blev indledt den 13. juli 1945 med den kommunistiske professor Jørgen Jørgensens (1894-1969) indlæg Demokratiet har ret til at forsvare sig i modstandsbevægelsens blad Frit Danmark. Allerede her blev mange af debattens centrale temaer anslået. En række svar på hans artikel fulgte hurtigt efter i både Frit Danmark og Politiken med indlæg fra modstandsmanden og minister Mogens Fog og professor i offentlig ret Poul Andersen. Jørgensen tog til genmæle, og nye svar medførte efterhånden flere temaer. Sideløbende blev der i flere pædagogiske tidsskrifter gennemført diskussioner om uddannelse og opdragelse, som ikke blot havde berøring med demokratidebatten, men i en vis udstrækning også de samme personer som forfattere til indlæggene. Videre blev flere aktuelle udenlandske værker om demokrati udgivet på dansk, ligesom de danske debattører selv udgav flere værker, og synspunkter fra alle disse kom til at indgå i argumenterne.
Det kronologiske forløb af debatten kan du se i kildelisten til højre på denne side.
De vigtigste bøger om demokrati i den tid, debatten forløb, var:
F.A. Hayek: Vejen til Trældom, 1946 (USA 1944)
Søren Holm: Demokrati og Diktatur, 1946
S. Gammelgård Jacobsen: Demokratiet og dets Fremtid, 1945
Jørgen Jørgensen: Det demokratiske Samfund. Grundtræk af en Analyse, 1946
Hal Koch: Hvad er Demokrati?, 1945
Ib Koch-Olsen og Erik Ib Schmidt (red.): Ordet eller Sværdet, 1945
K.B Mønsted, Johan S. Rosing, C.F. Vorbech: Folkestyrets Skole og Opdragelse, 1945
Inger Merete Nordentoft: Opdragelse til Demokrati, 1944
Alf Ross: Kommunismen og Demokratiet, 1945
Alf Ross: Hvorfor Demokrati?, 1946
Erik Ib Schmidt: Fra kapitalistisk til socialistisk Økonomi, 1946
P. Skov: Den ene - og de mange, 1945
Nic. Stang: Demokratisk Gjenfødelse, 1945 (Importeret i den norske udgave)
Herbert Tingsten: Demokratiets Problemer, 1946 (Sverige 1945)
Perspektiver
Efter 1946 blev der langt imellem principielle overvejelser om demokrati. Til gengæld fremkom socialdemokraterne og fagbevægelsen ved flere lejligheder med konkrete forslag til indførelse af økonomisk demokrati forstået som ansattes medindflydelse på og til dels medejerskab af danske virksomheder. Fra især venstreorienteret side blev der udviklet ideer om deltagelsesdemokrati forstået som indflydelse på egen livssituation i principielt alle henseender.
Efter terrorangrebet mod USA den 11. september 2001 opstod igen en diskussioner om, hvordan man hindrer anslag mod demokratiet. Her genfinder man mange af de argumenter, som blev endevendt i 1945-46, men fortalerne for de forskellige løsninger har nu byttet plads i det politiske spektrum. Mens diskussionerne dengang ikke førte til indskrænkninger i borgernes politiske frihedsrettigheder, hævdes det fra både politiske kritikere og mange jurister, at dette i dag er tilfældet med terrorlovgivningen og særlove rettet mod kriminelle og andre.