Den Diskussion, der er ført i den sidste Tid om Demokratiet og Friheden, er utvivlsomt yderst frugtbar. Det er sundt, at det genfødte Demokrati gør sig sine Vilkaar klart. Men man kunde unægtelig ønske sig, at Debatten blev halet ned fra sit høje, abstrakte Luftlag, og Teorierne prøvet paa Jordens Haandgribeligheder.

Professor, Dr. jur. Poul Andersen har som Repræsentant for den klassisk-liberalistiske Anskuelse krævet "Frihed for Loke som for Thor", hvilket ifølge Professoren skulde indebære, at enhver politisk, antidemokratisk Virksomhed skulde være tilladt, blot den ikke benyttede Midlerne Vold og Terror.

Det er egentlig forbavsende, at man kan staa fast paa dette hæderkronede Standpunkt umiddelbart efter, at Verdensdemokratierne er undsluppet Nazismens dødelige Fare. Naar saa mange folkestyrede Lande i første Omgang bukkede under og de øvrige kom paa Afgrundens Rand, var Aarsagen blandt andet at søge i de nazistiske 5. Kolonner. I Ly af rundhaandede demokratiske Rettigheder havde de systematisk udforsket deres Fædrelands civile og militære Beredskab, forraadt det og forberedt sig paa at falde det i Ryggen.

Vi har selv herhjemme faaet at føle, hvorledes Naziorganisationerne i Aarevis grundigt havde beredt sig til at gaa Fjenden til Haande, bl. a. ved at udpege Nazismens Modstandere i Erhverv og offentligt Liv. Eller vil man betvivle, at "Kamptegnet"s energiske Udforskning og Offentliggørelse af Medborgernes Afstamning, "Fædrelandet"s Skriverier mod navngivne anderledestænkende og hemmeligt udarbejdede Lister dannede Grundlag for Besættelsesmagtens Arrestationer f. Eks. den 29. August eller den 1.-2. Oktober 1943?

Alt dette var hverken Vold eller Terror, men en "politisk Virksomhed", som banede Vej derfor.

Naar Faren blev afværget og Nazismen slaaet til Jorden, kan det desværre ikke tilskrives den demokratiske Aands Overlegenhed over den nationalsocialistiske, men de frie Landes Overvægt i Staal, Olie og Menneskemateriale.

Og nu skulde vi altsaa fromt lukke Øjnene og lade nye Voldsbevægelser vokse sig stærke, blot for selv at have den skrøbelige Tilfredsstillelse, at vi holder ethvert "demokratisk" Frihedsbegreb i Ære?

Professor Poul Andersen henviser den 5/9 i "Politiken" til den tyske Tjenestemandslov af 1937, hvori det hedder, at kun den kan blive Tjenestemand, "som frembyder Sikkerhed for, at han til enhver Tid uforbeholdent vil træde i Skranken for den nationalsocialistiske Stat". Man behøver - siger Professoren triumferende - kun at ombytte Ordet "nationalsocialistisk" med Ordet "demokratisk", saa har man en Lov, der er en naturlig Følge af at fornægte Lokes Ligeberettigelse med Thor, og hvor er vi saa henne?

Javist, men Resultatet af denne Ombytning bliver højst forskelligt, og det er nu ikke saa ganske uden Betydning.

Poul Andersen og hans Meningsfæller har sikkert af et oprigtigt Hjerte afskyet den tyske Besættelse af Danmark. Men foretager vi nu samme Kunststykke som i Professorens Eksempel og ombytter Ordet "tyske" med det mere aktuelle "allierede", vil den gode Liberalist da alene paa Grund af den formelle Lighed mellem de to Tilstande overføre sin Forbitrelse paa den nuværende Situation i Landet?

Man kan ligesaagodt opgive ethvert Hykleri og aabent erkende, at Indholdet, Retningen, Formaalet maa være en afgørende Faktor ved Bestemmelsen af, om en Forholdsregel er god eller slet. Om den er demokratisk eller ej er ikke afhængig af dens formelle Natur, men af om den i sin Konsekvens medfører større Frihed, Frihed for flere, Goder for flere.

Ved den lige og umiddelbare Valgret, som er en af Folkestyrets Grundpiller, skulde det være sikret, at Bestemmelserne er til Flertallets Gavn, idet man fortrøster sig paa Menneskets Evne til i det lange Løb at se sit eget Vel.

Selvfølgelig har ogsaa Mindretallet under Folkestyret Krav paa al rimelig Hensyntagen, men kun i den Udstrækning dets Frihed og Goder ikke medfører en Begrænsning af Flertallets. Derfor maa enhver have Lov til at tro og tænke, hvad han vil, men ikke altid til at handle som han vil. Truer hans Handling - som f. Eks. den nazistiske Virksomhed i de demokratiske Lande - Folkeflertallets Frihed og Ret, maa han bremses. Det er det, Professor Jørgen Jørgensen i sin Artikel her i Bladet (Nr. 10) har gjort opmærksom paa.

Poul Andersens Standpunkt er smukt og tillokkende, men det er Udtryk for en liberalistisk Formalisme, som omsat i Praksis vil føre Demokratiet ud i nye Katastrofer.

Derfor er det sundt at faa det belyst.