I Diskussionen om antidemokratiske Partiers Ret til legal Virksomhed synes jeg, at Sagens praktiske Side fuldstændig ignoreres til Fordel for en interessant, men i denne Sammenhæng temmelig gold abstrakt Vurdering af Spørgsmaalet. Efter min Mening er der særligt to Ting, som er blevet overset i den hidtidige Drøftelse af Problemet.

For det første, hvis Danmark havde taget det Standpunkt at forbyde al anti-demokratisk Virksomhed før Krigen, vilde baade det kommunistiske Parti som Tilhænger af (Proletariatets) Diktatur og Dansk Samling som antiparlamentarisk, d. v. s. anti-demokratisk, være blevet forbudt, og derved vilde Modstandskampen have været berøvet en uhyre vigtig Støtte. Selvom disse Partier (naturligvis) havde fortsat deres Virksomhed under Jorden efter et saadant Forbud og var gaaet fra den ene underjordiske Eksistens før Krigen over til den anden underjordiske Tilværelse under Besættelsen, havde deres organisatoriske Styrke naturnødvendigt været meget mindre og derved deres Effektivitet i Kampen meget længere om at blive bragt paa sin fulde Højde.

Endvidere vilde disse to Partier have haft svært ved at overbevise de demokratiske Modstandsfolk om deres rene Hensigter, hvorved Modstandsbevægelsen var blevet svækket ved indre Splittelse.

For det andet, ved at tillade nazistisk Ideologi at arbejde legalt før Krigen, var vi under Kampen i Stand til at vide, hvem Fjenden var. Dette Faktum alene, synes jeg, er af tilstrækkelig stor Værdi til at afskære al akademisk Diskussion om Ret eller ikke til antidemokratisk Virksomhed. I Stedet for at have en Bevægelse med Martyrglans om sig, der i sin underjordiske Tilværelse kunde drage mange ubefæstede Sjæle til sig ved Hjælp af en skjult Propaganda, som fik Lov at staa uimodsagt, var vi altid i Stand til at bekæmpe og modsige Nazismens taabelige Paastande. Resultatet var, at trods den store Velvilje, Nazisterne mødte fra tysk Side, var de aldrig i Stand til at overtage Magten i Danmark. Deres Løgne var blevet saa grundigt afsløret i Aarene før Besættelsen, at det danske Folk i det store og hele var upaavirkeligt, da tyske Bajonetter kom til, parat til at hjælpe den danske nazistiske Bevægelse til Magten.

Til Trods for de "gode" Betingelser, Nazismen maa siges at have haft i Danmark inden 1943, blev der ved Folketingsvalget det samme Aar kun afgivet c. 43.000 Stemmer paa det danske nationalsocialistiske Parti, d. v. s. c. 2½% af alle de afgivne Stemmer. Dette pauvre Resultat af 10-12 Aars ihærdigt Arbejde skyldes ikke alene det danske Folks sunde Instinkt, men ogsaa og i høj Grad, at de antinazistiske Kræfter havde Mulighed for hele Tiden aabent at tage Kampen op mod den nazistiske Propaganda.

Hvis Viljen til Demokrati virkelig er saa stærk herhjemme, som den øjeblikkelige Stemning giver Indtryk af, forekommer det mig, at vi har mindre at frygte fra legale antidemokratiske Partier end fra ukontrollerede underjordiske Bevægelser.

Modstand er desuden uundværlig, havde jeg nær sagt, for at skabe fuld Forstaaelse af et Gode, man besidder. Uden Modstand og Kritik falder de vege for hurtigt tilbage i en Dvaletilstand; de bliver "Sofavælgere", "lader Politikerne om det", giver Pokker i Demokrati og Anti-demokrati, blot de selv faar Lov at være fri for Vrøvl. Tyskertiden har klart og tydeligt bevist, at Modstand faar Folket til at holde sig vaagent og faar det til at staa sammen mod Trusler mod dets Ret.