Frit Danmark har stillet ovenstaaende Spørgsmaal til en Række Personer, der kun har Interessen for Samfundsspørgsmaal og Hadet til Nazismen fælles. Vi bringer i næste Nummer Resten af Besvarelserne.

Vor Øllebrødsbarmhjertighed.

Faren for en ny Nazisme ligger blandt andet i den danske Øllebrødsbarmhjertighed. Mangel paa Forstaaelse af, at en Forbrydelse mod Land og Folk i Nazistil, maa straffes haardt, kan blive skæbnesvangert for et demokratisk Danmark. Retsfølelsen maa ikke nøjes med en kortvarig Opvaagning, den maa altid være til Stede og præge vore Handlinger.

En anden Fare er den, at Folk ikke tror paa Nazismens Ugerninger. Pressen har for største Parten allerede glemt dagligt at minde om disse Ugerninger, og nogle Blade undlader at kræve rimelig Straf og Udrensning gennemført. At "Information" og "Frit Danmark" har været de eneste til at minde om forskellige uheldige Forhold, viser, at en Presse afhængig af Partier eller økonomiske Interesser ikke er noget sikkert Bolværk mod nazistiske Tendenser.

I Faarhuslejren kan Fangerne for Tiden inddeles i 3 Grupper. Den ene er faldet sammen, og alle i den er rede til i Fremtiden at gøre alt for at tækkes Danskerne. Den anden og største Gruppe ved hverken ud eller ind. Dens Medlemmer følger den Part, der synes at have de bedste Udsigter for Fremtiden. Den tredie Gruppe bestaar af forblindede Nazister, der intet har lært af Begivenhederne. Deres Had til Danmark og dets Befolkning er større end nogensinde. De vil i Ord og Gerning gøre alt for at skade Danmark. Denne Gruppe er saa farlig, at dens Medlemmer enten maa interneres for bestandigt eller udvises af Landet.
L. B. Lauritzen, Kredslæge.

Det er Nøden, der er farlig.

I den manglende Udrensning, i Manglen af et kategorisk Forbud mod enhver Form for nazistisk Virksomhed, og i den manglende Erkendelse af, at Nazismen ikke er en Aandsretning som alle andre, men en magtpolitisk Teori, der tvangsmæssigt fører til de uhyrligste Forbrydelser og Udskejelser.
Men først og sidst ligger Faren i Manglen af et gennemført økonomisk Demokrati. Det er Nød, der gør nogle Folk til Smaatyve og Smaanazister - det er det "private Initiativ"s hensynsløse Udbytningstrang, der gør andre til Stortyve og Stornazister.
Leif Gundel, Redaktør.

Begavede Politikere uden Opdragelse.

Der er Mennesker, som er helt uopdragelige. Det er dem, der ikke kender deres Næste. De findes indenfor alle Samfundslag og i alle Familier. Det kan skyldes Dumhed, men der er ogsaa særegne Begavelser imellem. Der er Mennesker, som er næsten uopdragelige, og nogen, som vanskeligt lader sig opdrage. Naar Samfundets Levevilkaar er daarlige for store Grupper af Befolkningen, naar Arbejdsløsheden hærger Byerne, og de, der arbejder med Jorden, ikke faar Betaling for deres Indsats, faar Opdragelsen i videste Forstand, den sociale Opdragelse, vanskelige Kaar. Antallet af asociale Mennesker vokser. Begavede Politikere uden Opdragelse vil ved Hjælp af moderne Propagandateknik kunne samle de asociale for at tilrive sig Magten i egen Interesse. Faar de Succes, faar de Følgeskab af de mange "Tumlinge", som altid har været i vort Land indenfor Administrationen og indenfor Erhvervskredse. De findes selv i ledende Stillinger. Deres Opdragelse er kun formel. De følger de politiske Konjunkturer af hvad Art de være maa. De asociale vil da kunne erobre Magten, og vi faar en ny Nazisme, hvor de, der hersker, ikke kender deres Næste.

Faren ligger altsaa i, at vi forsømmer vor Opdragelse i videste Forstand; den sociale Opdragelse: i vore Hjem, vor Folkeskole, ved de højere Skoler, i vore Ungdomsskoler og i vort Foreningsliv. Den ligger i, at vi ikke løser vore politiske Opgaver, saa faa har for meget og færre for lidt, og atter faar Arbejdsløshed i Hundredtusinder og Landbrugskrise, saa Opdragelsen faar daarlige Vækstvilkaar. Den ligger i, at man opgiver Udrensningen og bevarer de mange "Tumlinge" i ledende Stillinger. Men det gør vi ikke. Frihedsbevægelsen vil sejre igen, og vi vil løse de politiske Opgaver.
Niels Banke, Kontorchef.

Hvis Viljen til Frihed sløves.

Helst vil jeg opløse Spørgsmaalet.

Først maatte der da tales om, hvad der rettelig forstaas ved "Nazisme"? Saafremt herved tænkes paa den tyske Styreform og det tyske Samfundssystem, hvis ophøjede Væsen var Adolf Hitler, og hvis Profeter var Personer som Hess og Rosenberg, - saa tror jeg ikke, at Nazismen kan være nogen Fremtids-Trusel. Dens Kød er dræbt; Aand har den aldrig ejet. Men er Talen om et Faamandsvælde, som med Magt vil paatvinge Folkesamfundet sit Styre (hvilket dettes Idéindhold nu kan være) og i dette Øjemed underkuer eller ligefrem ombringer anderledes tænkende Personers eller Gruppers Modstand - saa kan et saadant Faamandsvælde udspringe i hvilketsomhelst Samfundslag og i hvilket som helst Arbejderhjem.

Den store læremester, Historien, lader os i Stikken, naar vi leder efter præcist Svar paa Spørgsmaalet: hvorfra?

Cæsar var Hærfører, Statsmand og Aristokrat, Cromwell og Lenin stammede fra jævne Adelsslægter; den ene troede urokkeligt på Gud, den anden hadede og foragtede Gud. Napoleon var Søn af en Middelstandsfamilje, videnskabeligt uddannet Officer og desuden et Geni. Franco er professionel Soldat. Stalin er kommen af georgiske Smaakaarsfolk og har studeret Teologi. Østrigeren Hitler og Norditalieneren Mussolini kom fra Folkets jævneste Lag og blev Haandværkssvende; boglig Uddannelse erhvervede kun Mussolini, der tog Eksamen som Folkeskolelærer.

Hvorfra truer et Faamandsvælde? Det er lettere at svare paa, hvorfra det ikke truer - nemlig fra de faa Troner, som har overlevet dette Hundredaars Storme. Ellers veed jeg ikke andet at svare, end at Faren vil være over alle Folkesamfund, hvis Vilje til Frihed er sløvet, og som slipper Troen paa deres Ret til Livet.
Franz v. Jessen

Aandsaristokrater og lidenskabelig Ungdom

Herhjemme er der næppe nogen Fare for Nazisme i den umenneskelige, overspændte og hysteriske Form, som den fik i Tyskland, men udrenset og afdæmpet kan heller ikke vi, selv i den nærmeste Fremtid føle os sikre for den.

Faren kan komme fra visse Typer af Aandsaristokrater, fra Folk, som er vant til at byde og kommandere, og fra Mennesker, der sidder i Administrationen af store Virksomheder, som de leder beslutsomt, energisk og hurtigt, kraftige og viljestærke Personligheder, for hvem en demokratisk Forhandling er en Hæmning og derfor en Pestilens og Vederstyggelighed.

Men Faren kan ogsaa komme fra en helt anden side, fra Unge, der ikke kan finde Mening i Tilværelsen, hvis der ikke gives dem Lejlighed til lidenskabeligt at udfolde en eller anden Form for Heroisme. For disse Unge er "et jævnt og muntert, virksomt Liv paa Jord" Indbegrebet af Kedsommelighed og Bedsteborgerlighed, en Vanhelligelse af Livet. Hvis deres Trang til at ofre sig for en eller anden stor Idé ikke fører dem ud over det nationale, ud over deres Lands Magt og Ære, bliver de med deres Lidenskabelighed farlige. Deres begejstrede Tro paa en Mission forener sig med Utaalsomhed og Tilbøjelighed til at bruge Tvang og Vold for at retlede anderledes tænkende. Dem skal vi vogte os for.
---
Det skal dog ikke forties, at en lignende Fare kan true fra dem, hvis Idealisme end ikke naar til at gælde Nationen, men standser ved den Samfundsklasse, de tilhører.
Th. Thors, Rektor.

Den enøjede Nationalisme

Mon ikke bl.a. deri, at vi i den Overgangstid, vi befinder os i, alt for let og ubevidst la'r os smitte af den gamle Nazisme.

Dødstimen for al Demokrati og Menneskelighed var saa farlig nær, at vi, nu det værste Mareridt er ovre, let og forklarligt nok kan forfalde til det Had og den Fanatisme, der staar til vor Vilje til Demokrati og vore Længsler mod Menneskelighed som Ild til Vand.

Naar vor ellers hyggelige Ord-Samovar, Mogens Lorentzen, koger over i Radioen og kalder tysk Sprog "et Brækmiddel", og Kai Hoffmann i Berlingske begaar et Digt om den tyske Sjæl og vil bilde os ind, at den er noget for sig og ringere end andres - folkeligt set - saa er vi ude i noget af det samme farlige nationale Hovmod, som fik store Dele af det tyske Folk til alt for villigt at tro paa den af Naziforbryderne behændigt udnyttede Myte om "Herrefolket".

Og naar Christmas Møller daarligt kan komme til Orde på et offentligt Møde, fordi han ser anderledes på det slesvigske Spørgsmaal end Tilhørerne, og naar Hartvig Frisch ikke uden alt for meget Anstød kan fremsætte sin Mening, ret eller gal, om Sabotagens Nytte eller Ikke-Nytte, saa er vi allerede heri smittet af Nazismens "Aand".

Vilje til Folkeforstaaelse udadtil fremfor snæver selvglad og eenøjet Nationalisme og Klasseskellene jævnede indadtil - kan vi gensidigt opdrage hverandre, ikke gennem Straf men ved det langt sværere Eksempel og Paavirkning, til Bærere af et virkeligt Demokrati, hvori denne Stræben er Grundpillerne, da maa Faren for gammel Nazisme i ny Klæder herhjemme ikke være overhængende.

Waar pr. Sebbersund, Dec. 45.
Knuth Becker

Planøkonomi og Kommunisme

I følgende fire Forhold:

1. Vi bibringer ikke gennem Undervisningen af Børn og Unge den opvoksende Slægt tilstrækkelig Forstaaelse af Demokratiets Væsen og Værdi.

2. Den herskende Planøkonomi-Mentalitet rummer en stor Fare, thi hvis Staten efter Planøkonomernes Tankegang skal regulere alt: Løn, Priser, Rente, Avance og Import, maa Staten gøres saa stærk, at dens Magt over den enkelte faar Diktaturets Karakter, samtidigt med, at dens Magtudøvelse bliver ganske uoverskueligt og ukontrollabelt for det brede Folk. Vi glider da let ud i Diktaturet, selv om vi bevarer Demokratiets Former.

3. Det rummer en stor Fare, hvis man godtager den Form for Demokrati, som Kommunisterne er Talsmand for, thi dens logiske Endemaal er et Klassediktatur, og derfra og til et Nazidiktatur er Springet ikke større, end at en fejret Demagog let kan tage det.

4. Den endnu i vide Kredse manglende Forstaaelse af, at en dybtgaaende social Nyorientering er nødvendig, hvis vi ikke skal ende enten i Planøkonomi eller Kommunisme, er vel den største Fare for en ny Nazisme.
Chr. Norlev
Præst, M. F.

Inde fra

Fra Manden, der tror, han selv kan være Dommer over sine egne Handlinger - fra Gruppen, der mener, at den alene giver Udtryk for Folkets Vilje - fra Forsamlingen, der ikke har opdaget, at Demokratiet er underkastet Udviklingens Lov. Kort sagt: fra Rigsdagen.
A. Schoch
Chefredaktør.

I Fængslerne.

Hvor Faren for en ny Nazisme vil komme til at ligge i Fremtiden, er vanskeligt at afgøre. En ny Nazisme vil ikke faa lette Kaar, men vil som sin Forgænger givetvis bygge paa social Utilfredshed eller paa utilfredse, skuffede Mennesker. Paa hvilke Omraader disse til sin Tid vil findes, maa Fremtiden afgøre.

Et Arnested for Utilfredshed og antisocial Indstilling vil uden Tvivl Fængslerne for Landssvigerne blive. Derfor maa Strafafsoningen tilrettelægges paa en fordomsfri og vidtskuende Basis, og jeg tror ikke, at man paa dette Punkt skal være for ængstelig med at skride til radikale Reformer.

Men hvorom alting er: En ny Nazisme vil forstaa at camouflere sig og iklæde sig en tilsyneladende uskyldig Ideologis eller Teoris Klædebon. Det vil ikke være uklogt i Fremtiden at være kritisk og nøgtern overfor nyopdukkende politiske Bevægelser.
Max Schmidt
Overlæge.

Hvis det demokratiske System svigter.

Selv om det gennem retslig Forfølgelse mod de mest ansvarlige lykkes at brændemærke Nazismen, maa man være klar over, at der samtidig hos Ofrene og deres tidligere Følgesvende er vakt en latent Had- og Hævnfølelse, som længe vil være en Trusel mod de lovlige Tilstande. Men Faren for, at en ny Nazisme skal finde tilstrækkelige Vækstbetingelser, vil især dukke op, hvis det demokratiske System ikke fungerer godt nok, saaledes at en Følelse af Utilfredshed breder sig. Det er den egentlige Fare.

Demokratiet skal være baade hæderligt og handlekraftigt, og det maa vogte sig for at blive et ensidigt Klasseherredømme. Mod Sammenrotning af skadelige Elementer har det Pligt til at værge sig saavel som mod ydre Fjender. Men det forslaar kun lidt, hvis der ikke er Tillid til det hos den overvejende Del af Befolkningen.

En særlig Fare for en ny Nazisme vil vise sig, hvis Mistænksomhed og Splid mellem de store Magter hæmmer Genrejsningsarbejdet. Da vil man udsprede det Rygte, at der var andre, som kunde have gjort det bedre.
Poul Nørlund
Direktør for Nationalmuseet.