I Anledning af Professor Jørgen Jørgensens Artikel "Misbrug af Idealerne" i F.D. Nr. 24 har vi modtaget en Række Diskussionsindlæg, hvoraf vi foreløbig bringer to:

Professor Jørgen Jørgensens Artikel om "Misbrug af Idealerne" var en besk Mundfuld, ikke mindst for filosofisk interesserede Læsere.

"Idealer er dels Tilstande, der tilstræbes, dels Forbilleder, der efterlignes." Og da Frihed, Lighed, Retfærdighed og Humanitet efter Professorens Mening er Tilstande, der tilstræbes, men ikke Forbilleder, der efterlignes, saa er det helt forkert at kræve, at de Personer eller det Samfund, der arbejder henimod disse Idealer, selv skal være humane og retfærdige eller selv arbejde under Frihed og Lighed! Det er en Tale, der vilde klæde en Nazist som Joseph Goebbels bedre end en dansk Professor i Filosofi. At Hensigten helliger Midlet, er en kendt jesuitisk Læresætning; men at den nu var blevet ophøjet til Filosofi ved Københavns Universitet, var vist ret ukendt for Bladets Læsere. Man maa nok spørge, af hvilken Grund man skulde tilstræbe disse Tilstande, hvis man ikke allerede anerkendte dem som Idealer i sin egen Samvittighed og for sine egne Handlinger.

Naar Jørg. Jørgensen ivrer mod Sætningen "Frihed for Loke saavel som for
Thor", overser han, at enhver politisk religiøs Anskuelse altid bilder sig at være Thor og skælder sin Modstander ud for Loke. Det har man vel aldrig set mere fuldendt end i Goebbels' Periode. Hvordan skulde man faa Lejlighed til at reformere et Samfund, hvis Tilhængerne af den bestaaende eller tilstræbte Samfundsform knægter alle andre Anskuelser under Paaskud af, at de selv repræsenterer Thor, men de andre Loke, og man derfor ikke skylder de andre noget Hensyn?

Frihed lad være vort Løsen i Nord,
Frihed for Loke saavel som for Thor.

Ja, saadan kvad Grundtvig, og han vidste nok, hvem Loke var; men Professoren fortæller den forbavsede Læseverden, at man ved Loke paa denne Tid "forstaar Enevældens Modstandere" (altsaa ogsaa Grundtvig selv). Naturligvis maa Friheden have sine Grænser, hvad Grundtvig ogsaa selv siger: "Frihed, ikke som Ild og Vand, ikke som Pest og Hunger og Ødeland". Men Friheden maa væsentlig kun begrænses af de almene moralske Grundsætninger, som man kender hos alle civiliserede Folk: Du maa ikke myrde, du maa ikke stjæle. Derfor skal der ikke være nogen Begrænsning i den frie Diskussion om, hvad der tjener os bedst; men man skal blot ikke have Frihed til at gennemføre sine Anskuelser med Vold. Men selv om man har faaet Flertal for en Anskuelse, "et Ideal", maa man ikke i mindste Maade begrænse Friheden til at diskutere dette Ideals Værdi i Forhold til andre Idealer; ellers risikerer man jo blot, at man har faaet Loke paa Tronen, og nu bliver nødt til at beholde ham. Her staar man ved den afgørende Forskel paa det sande Demokrati og dem, der i Demokratiets Navn baade vil have Lov til at bruge Vold til at indføre deres "Idealer" og bagefter Ret til at begrænse Friheden til kun at gælde deres egne Meningsfæller.

Naar Jørg. Jørgensen vil begrænse Udøvelsen af Retfærdighed og Humanitet, "hvis det benyttes til at svække Kampen mod dette Ideals Modstandere," saa kommer han i Strid med alle store og ægte Filosoffer lige fra Sokrates og Platon til Schopenhauer og Høffding. Hvis ikke Idealerne straks viser sig helt igennem, ogsaa i Kampmaaden, saa er Kampen for deres Virkeliggørelse næppe af stor Værdi. Saaledes siger Sokrates: "Mit Raad er, at vi stedse holder fast ved det gode og altid handler i Overensstemmelse med Dyd og Retfærdighed." "Den, som vil leve lykkeligt, skal først og fremmest undlade at gøre Uret mod nogen."

Spinoza siger (Ethik, 4. Del, 46. Læresætn.): "Den, der lever efter Fornuftens Ledelse, stræber, saa meget som han kan, efter at gengælde andres Had, Vrede, Foragt o.s.v. imod ham med Kærlighed eller Ædelmodighed." - I "Die Grundlage der Moral" siger Schopenhauer: "Thi grænseløs Medlidenhed med alle levende Væsener er den mest faste og sikre Garanti for den moralsk gode Opførsel. Den, som er opfyldt heraf, vil ikke saare nogen, ikke skade nogen, ikke tilføje nogen ondt, men tværtimod have Overbærenhed mod enhver, tilgive enhver, hjælpe enhver, saa meget han formaar, og alle hans Handlinger vil være præget af Retfærdighed og Menneskekærlighed."