Kilder
Kildeintroduktion:
Den 13. november 1918 - to dage efter afslutningen på 1. verdenskrig - vedtog Socialdemokratiet et nyt arbejdsprogram. Grundlaget for programmet var den voksende sociale ulighed, som var et resultat af krigen. Varemangel havde presset priserne i vejret og forringet reallønnen. Socialdemokratiet så det som sin pligt at udligne denne ulighed.
Partiets leder, Thorvald Stauning (1873-1942), som var minister uden portefølje i den radikale regering, fik i den forbindelse ansvaret for de sociale områder, som hidtil havde hørt under indenrigsministeriet. Derudover blev det slået fast, at Socialdemokratiet var et demokratisk og parlamentarisk parti. Venstrefløjen blandt arbejderne var blevet radikaliseret som følge af bolsjevikkernes magtovertagelse i Rusland. Det kom blandt andet til udtryk ved uroligheder på Grønttorvet i København, samme dag som arbejdsprogrammet blev vedtaget. Derfor mente partiet, at det var nødvendigt med denne markering af, at det stod på demokratisk grund.
Udklip af artiklen i Social-Demokraten den 13. november 1918. Fra: Mediestream
Til det arbejdende Folk!
Der er afsluttet Vaabenstilstand. Verdenskrigens Folkemyrderier er endt.
Det er lykkedes det danske Folk under hele Krigen at bevare en ubetinget og ligelig Neutralitet. Hertil har ogsaa det danske Socialdemokrati bidraget af yderste Evne. Vi har i det Øjemed ført en Politik, hvorved Stridsspørgsmaal, der kunde splitte den danske Befolkning, i saa høj Grad som muligt er holdt ude fra den politiske Dagsorden.
Det er Arbejderbefolkningen, som har baaret Krigstidens tungeste Byrder. Den har derfor nu, da Krigens Ophør bringer en Forandring i den politiske og sociale Situation, Krav paa, at der hurtigst muligt gennemføres Reformer til dens Bedste og indledes en vidtgaaende baade politisk og økonomisk Demokratisering af vort Samfund.
Socialdemokratiets Repræsentant i Ministeriet har meddelt, at han overfor Statsministeren og de paagældende Fagministre har fremsat denne Opfattelse, og den socialdemokratiske Rigsdagsgruppe saavel som vort Partis Bestyrelse bifalder hans Standpunkt.
Af de Reformkrav, som vor Repræsentant i Ministeriet har fremsat og hvortil vi fuldtud slutter os, anfører vi her følgende, som i særlig Grad paakræver en snarlig Løsning:
1. Fortsat Indskrænkning af de militære Foranstaltninger og derefter
2. Forberedelse til Ophævelsen af det hidtidige Militær- og Fæstningssystem.
3. Ophævelse af Krigsretterne.
4. Kontrol med Bankvæsen og Produktion med det Formaal at begrænse Prisstigning og Udbytning.
5. Opretholdelse af Prisregulering og Dyrtidsforanstaltninger.
6. Iværksættelse af offentlige Arbejder.
7. Indførelse af 8-Timers Arbejdsdagen, i første Række for Papirfabriker og andre Virksomheder med kontinuerlig Drift.
8. Afskaffelse af Natarbejdet i Bagerier.
9. En tidssvarende Lærlingelov.
10. Forbedring af Alderdomsunderstøttelsen.
11. Indførelse af Invaliditetsforsørgelse.
12. Afskaffelse af Tyendeloven og Indførelse af Beskyttelse for umyndige.
13. Revision af Søloven.
14. Forbedring af Arbejdsløshedsloven.
15. Ændring af Dyrtidsloven, saaledes at der ogsaa bliver Midler til Beklædningshjælp.
16. Jordspørgsmaalet optages straks til Behandling.
17. Fremme af Arbejdet for en ny Valglov og for en Grundlovsrevision.
18. Gennemførelse af de forelagte Lovforslag om direkte Skatter.
Vor Repræsentant i Ministeriet har bragt i Erfaring, at dette Reformprogram stemmer med Ministeriets og det radikale Venstres Ønsker. Idet Socialdemokratiets Rigsdagsgruppe og Partibestyrelsen forudsætter en snarlig Revision af Valgloven og derefter Valg, der for Socialdemokratiets Vedkommende gennemføres uden Alliance med andre Partier, har vi under Hensyn til de foreliggende ekstraordinære Forhold og det forøgede, omfattende Arbejde, der kræves af Regeringen i Overensstemmelse med Indenrigsministerens ved Rigsdagssamlingens Begyndelse fremsatte Ønske om at lettes for en del af sit Arbejde, nu foreslaaet, at Minister uden Portefølje Th. Stauning midlertidigt overtager Udførelsen af de Forretninger under Indenrigsministeriet, som staar i nært Forhold til forskellige af de ovennævnte Reformer.
Vi opfordrer nu alle vore Partifæller og hele det arbejdende Folk til ved Møder, i Pressen og paa anden formaalstjenlig Maade at støtte Regeringen og vort Parti til gennemførelsen af det her fremsatte Reformprogram.
Vort Land har haft den Lykke at holdes udenfor Krigen, og de velstillede Samfundsklasser i By og paa Land har høstet stort Udbytte deraf. Dette bør forpligte dem og deres Repræsentanter til at se med Forstaaelse paa Arbejdernes krav. Vi tror, at netop nu er Tiden til et dybtgaaende Reformarbejde, der kan gøre vort lille Land til et Mønstersamfund i det store Folkenes Forbund, som vi haaber paa og arbejder for maa rejse sig paa Ruinerne af det kapitalistiske og militaristiske Samfundssystem, som styrtede Menneskeheden ind i Verdenskrigens navnløse Ulykke.
I aften, da Socialdemokratiets Partibestyrelse var indkaldt til Møde for at høre Resultatet af ovennævnte Forhandling med Regeringen, erfarer vi til vor Beklagelse om de Uroligheder, der i løbet af Dagen har fundet Sted i København.
Vi fordømmer endnu en Gang den syndikalistiske og separatistiske Agitation, der aabenbart bevidst og planmæssigt søger at ophidse til Borgerkrig.
Men vi har ikke - med Ofre for Arbejderklassen og under politisk Resignation fra vort Partis Side - gjort alt for at holde vort Land udenfor Krigen, for at en Borgerkrigs Rædsler skulde styrte over os alle ved Verdenskrigens Ophør.
Danmark er et Demokrati. Vi vil ingen Reform, for hvilken vi ikke kan vinde Tilslutning fra Folkets Flertal. Men vi vil lige saa sikkert, at de Reformer, der har denne Tilslutning, skal gennemføres.
Den syndikalistiske Ophidselse, den planløse Strejkeagitation og dens Angreb paa vort Partis parlamentariske Virksomhed er et skændigt Attentat paa Arbejdsklassens faglige og politiske Organisation og gavner kun den værste Reaktion. Skulde Syndikalismen faa Magt, vil den ødelægge enhver Udsigt til Gennemførelsen af det her fremførte Reformprogram, ligesom den vil gøre Arbejderklassen uhyre Skade ved de forestaaende vigtige faglige Forhandlinger om ny Overenskomster.
Vi opfordrer Befolkningen til at holde sig fjernt fra de syndikalistiske Urostiftere og Voldsprædikanter. Jo bedre der kan bevares Ro og Orden, desto kraftigere vil Arbejdernes faglige og politiske Krav kunne gøre sig gældende. Den beundringsværdige Holdning, den danske Arbejderstand har udvist under Krigen, og som har vakt almindelig Anerkendelse, bør nu, da der atter er Fred, finde sin Fortsættelse i en rolig, planmæssig, maalbevidst Reformaktion, hvoraf Resultatet ikke vil udeblive. Ned med baade Reaktion og Anarki! Leve Demokratiet og Socialismen!
København, den 13. November 1918
Socialdemokratiets Bestyrelsen for det
Rigsdagsgruppe socialdemokrat. Parti