Kilder
Kildeintroduktion:
I Aarhus opstod der den 17. november 1918 sammenstød mellem politiet og deltagere i et syndikalistmøde på Store Torv. Syndikalistmødet i Aarhus havde hentet inspiration fra København, hvor Grønttorvet - nu Israels Plads - den 13. november 1918 var scene for konfrontationer mellem politiet og revolutionære socialister. Begivenhederne blev kendt som 'Slaget på Grønttorvet' og var kulminationen på flere måneders uroligheder, der også påvirkede stemningen i Aarhus.
En af hovedpersonerne under urolighederne i København, Thøger Thøgersen (1885-1947), var eftersøgt af politiet og blev efter at have holdt tale ved mødet i Aarhus anholdt. Nedenfor kan du læse den københavnske avis Klassekampens beskrivelse af begivenhederne i Aarhus. Klassekampen blev startet som ugeavis af lederne af den syndikalistiske og revolutionære bevægelse i maj 1918, og fra 1. oktober udkom den dagligt. Den lukkede på grund af økonomiske problemer i november 1919.
Udklip fra den københavnske avis 'Klassekampen', 18. november 1918. Fra: Mediestream
Blodige Gadekampe i Aarhus.
Gissemann[1] anholdt i Fredericia og Thøgersen i Aarhus, hvor det udartede til Kamp mellem Publikum og Politi.
Stavene frem!
En Del saaredes og der foretoges mange Anholdelser.
(PRIVATTELEGRAM.)
Fredericia, Søndag.
En Opdager fra København, Mads Hansen, som var i Horsens med en Arrestant til Tugthuset[2], fik paa Fredericia Jernbanestation Øje paa Poul Gissemann.
Han lod ham anholde, og Gissemann blev transporteret til København.
Thøgersen taler paa Bispetorvet!
(Privattelegram.)
Aarhus, Søndag.
Fagoppos[i]tionen og Socialistisk Arbejderparti[3] havde til i Dag arrangeret Møde paa Bispetorvet. En Folkemængde paa 5-6000 Mennesker havde samlet sig omkring Talerstolen. Det var en Overraskelse, da Th. Thøgersen[4] besteg Tribunen. Jubelen og Bifaldet kendte ingen Grænser.
Efter Mødet gik Th. Thøgersen, hans Hustru og en Del Kammerater ud til Forsamlingsbygningen i Amaliegade[5], hvortil man ankom Kl. 4.45. Udenfor Forsamlingshuset samlede sig i Eftermiddagens Løb en Mængde Mennesker.
Den over hele Landet for sin Iver kendte Politiassistent Hauerbach[6] optraadte nu paa Arenaen.
Børn og gamle Kvinder slaas ned af Politiet.
Hr. Hauerbach gav Ordre til at hugge ned paa Folkemassen, og med dragne Stave brød nu en Styrke paa ca. 50 Politibetjente ind mod Folk, blandt hvilke navnlig Børn, gamle Mennesker og unge Damer led Overlast. En 8aarig Dreng blev brutalt mishandlet af en forrykt Politibetjent. En Sygerullestol med en gammel Dame blev væltet og den gamle Dame fik i Faldet flere alvorlige Kvæstelser. En ung Dame, som vilde bestige en Sporvogn, fik sin ene Arm lammet af et Knippelslag. Det ridende Politi trampede en Del Kvinder ned.
Publikum slaar igen i Nødværge.
Publikum fandt sig selvfølgelig ikke med Sindsro i denne Massakre. De slog igen, i ganske rimelig Nødværge. Flere af de ridende Politibetjente blev revet om af Hestene og forslog sig i Faldet meget alvorligt, ligesom flere Politibetjente fik svære Kvæstelser. Et par Infanterister trak Bajonetten mod Politibetjentene og en Sergent Jensen fra Artilleriet gjorde det samme[7]. Sergenten vil iøvrigt indsende en Klage over Politiets skandaløse Fremfærd.
Inde i Forsamlingshuset samledes Venner og Kammerater af Th. Thøgersen omkring et Kaffebord til en Sammenkomst af ren selskabelig Karakter. Pludselig brød 13 Opdagere ind i Salen og forlangte, at Thøgersen skulde følge med. Vor Kammerat, der selvfølgelig var klar over sin Anholdelse og havde regnet med den, gjorde ingen Modstand. Han sagde Farvel til Kammeraterne, bad dem holde ud og gik derefter med Opdagerne ud til en ventende Bil. Paa Gaden sang Folkemængden Internationale[8] og raabte:
Leve Revolutionen.
Derefter kørte Bilen bort.
En Stigevogn gennem Ruden til en Guldsmedebutik.
Efter Thøgersens Anholdelse fortsatte Politiet sine Indhug paa Folkemængden og det kom til meget voldsomme Sammenstød.
Da en Del unge Mennesker i Forsamlingen kørte en Stigevogn ind i en Guldsmedebutik, gik Politiet ganske fra Koncepterne. I Blinde slog de ned paa enhver, som kom indenfor deres Rækkevidde. Guldringe og Diamantbroscher blev strøet rundt mellem Folk.
Politiet foretog mange Anholdelser, blandt hvilke Militærnægteren Vald. Lind.
Endnu ved Midnatstid vedvarer Politioptøjerne.
Thøgersen listes ud af Byen.
For at undgaa, at Folk samler sig paa Banegaarden, naar Thøgersen skal afrejse, har Politiet i en Bil listet ham ud af Byen og ført ham Syd paa.
I Dag til Morgen Kl. 8 ¼ ankommer Thøgersen til København.
Efter hvad vi erfarer, er Thøgersen bleven ført til Skanderborg, hvorfra han under Ledsagelse af to Aarhus-Politibetjente vil afrejse til København med Nattoget.
Vor Kammerat vil saaledes ankomme hertil Byen med Toget Kl. 8 ¼ i Dag til Morgen!
---
Vi kan ikke i denne sene Nattetime komme nærmere ind paa Gissemanns og Thøgersens Anholdelser og de Ting, som er gaaet forud for disse.
Den Jagt, Politiet har foranstaltet[,] den gemene, giftige og [h]aanende Journalistik, som i den Anledning har været ført i de dertil egnede Borgerblade (”Social-Demokraten” iberegnet) baade her i Byen og i Provinsen, og i hvilken man ikke har sparet paa Udtryk som ”Pjalte” og ”fejge Uslinge”, trænger til en dybere og mere indgaaende Omtale.
Men herom i Morgen.
[2] Tugthuset i Horsens blev senere til Horsens Statsfængsel, der var i brug indtil dets nedlæggelse i 2006.
[3] Fagoppostionen og Socialistisk Arbejderparti var syndikalistiske organisationer, der mente at vejen til socialisme gik gennem strejker og aktioner, ikke gennem politiske reformer ad parlamentarisk vej.
[4] Thøger Thøgersen (1885-1947): dansk politiker. Thøgersen var i 1918 formand for Socialistisk Arbejderparti. I 1920’erne var han engageret i DKP. En periode var han også formand for dette parti, men måtte se sig slået af Aksel Larsen (1897-1972). Thøgersen blev som kommunist interneret under besættelsen og blev senere sendt til KZ-lejren Stutthof. Han døde i 1947 på grund af mén fra tiden i Stutthof.
[5] Folkets Hus i Amaliegade var arbejderbevægelsens forsamlingsbygning.
[6] André Grove Hauerbach (1866-1944): politiassistent i Aarhus fra 1893 indtil 1919, hvorefter han arbejdede som sagfører indtil 1933, hvor han blev landsretssagfører frem til sin død den 27. juni 1944.
[7] I 1918 var der i Aarhus flere kaserner. Blandt andet en infanterikaserne på Høegh-Guldbergs Gade og en artillerikaserne på Langelandsgade.
[8] ”Internationale” er en revolutionær kampsang, skrevet i 1871. En dansk version kendes fra 1911.