Optakten

1918 var præget af politisk uro. Afslutningen af 1. verdenskrig, den russiske revolution og borgerkrig samt store revolutionære bevægelser i bl.a. Østrig-Ungarn og Tyskland gav også genlyd i Danmark. For nogle syntes det kommunistiske samfund at forvandle sig fra fjern fantasi til håndgribelig mulighed.

Også i Danmark var der uroligheder, om end i mindre skala. Tiden var præget af usikkerhed og arbejdsløshed. Det var især aktivister fra Fagoppositionens Sammenslutning (FS), Socialdemokratisk Ungdomsforbund (SUF) og det nystiftede Socialistisk Arbejderparti, der organiserede aktioner og demonstrationer. Bevæggrundene for protesterne var flere: syndikalistiske ideer om, at vejen til socialisme gik gennem strejker og aktioner, ikke gennem politiske reformer ad parlamentarisk vej; kritik af den officielle socialdemokratiske politik med regeringsdeltagelse, og endelig et klart antimilitaristisk og pacifistisk budskab.

Demonstrationerne begyndte i januar 1918. Fastelavnsmandag den 11. februar gik en lille flok demonstranter bevæbnet med fastelavnskøller ind på Børsen og angreb børsmæglerne, og senere blev politiet angrebet med murbrokker. ’Stormen på Børsen’ blev fulgt af flere andre episoder, og Grønttorvet tæt ved Nørreport Station blev det faste samlingspunkt for taler og demonstrationer. Politi og domstole slog hårdt ned på de demonstrerendes ”Spektakeltogter”, som de hed i politirapporterne. Demonstranter, talere og politiske ledere blev mødt med arrestationer, bøder og fængselsdomme.

Filmoptagelser fra arbejdsløses protesttog gennem København fra Grønttorvet til Rigsdagen, 9. januar 1918. Det var organiseret af syndikalisterne og en af de mange demonstrationer, der fandt sted i 1918. På demonstranternes bannere står blandt andet "Vi er 48.000 Arbejdsløse, der sulter og fryser", "Vore Børn skal ikke sulte og fryse", "Vi er Kvinder og Mænd, der ved hvad vi vil", "Vi har skabt Værdierne!", "Arbejderen kender sin Styrke" og "Ansvaret hviler paa Magthaverne". Fra: Danmark på film, Det Danske Filminstitut

Begivenhederne

Søndag den 10. november 1918 holdt Fagoppositionens Sammenslutning sammen med Socialistisk Arbejderparti møde og demonstration på Grønttorvet. Formålet var at protestere mod en langvarig varetægtsfængsling af tre medlemmer. De var i august 1918 blevet anholdt efter uroligheder ved en episode foran Ladegården på Åboulevarden, hvor en militæruniform var blevet hængt op i en lygtepæl og derefter hånet med opløb, dans og tilråb. Demonstrationen mundede ud i et ultimatum til regeringen om løsladelse af de fængslede, og de søgte at sætte magt bag kravet ved at opfordre til en 24-timers generalstrejke og demonstration onsdag den 13. november.

Indkaldelse til demonstration den 10. august 1918 efter anholdelserne efter urolighederne ved Ladegården. Fra Kjøbenhavns Politis samling af løbesedler og flyveblade i Rigsarkivet (”Udtagne Sager, Syndikalistmøder (1918-1920), s. 185). Link til billedet i Rigsarkivets samling

Indkaldelse til demonstrationen på Grønttorvet den 10. november 1918. Fra Kjøbenhavns Politis samling af løbesedler og flyveblade i Rigsarkivet (”Udtagne Sager, Syndikalistmøder (1918-1920), side 286). Link til billedet i Rigsarkivets samling

Socialdemokraterne og fagbevægelsens indflydelsesrige ledere undsagde straks de revolutionære og udsendte advarsler til arbejderne for at forhindrede strejken. Og opbakningen blev heller ikke, som de revolutionære havde håbet. Nok mødte mange demonstranter op på Grønttorvet, men der var langt til de 50.000 deltagere, som dagbladet Klassekampen havde talt under den tilsvarende demonstration søndagen før. Og strejkeopfordringen fik kun spredte effekter.

Thøger Thøgersen (1885-1947), en af stifterne af Socialistisk Arbejderparti, taler ved demonstrationen på Grønttorvet den 10. november 1918. Foto: Det Kongelige Bibliotek

Indkaldelse til demonstration og storstrejke den 13. november 1918. Fra Kjøbenhavns Politis samling af løbesedler og flyveblade i Rigsarkivet, (”Udtagne Sager, Syndikalistmøder (1918-1920), s. 287). Link til billedet i Rigsarkivets samling

Urolighederne blev udløst, da demonstranterne standsede sporvognstrafikken på Frederiksborggade, der passerer forbi pladsen. Sporvognskonduktørerne var blandt de mange, der havde undladt at følge strejkeopfordringen, og de forbikørende sporvogne synes at have provokeret nogle af demonstranterne. Deres blokering af sporvognstrafikken fik politiet til at skride ind med magt. Fra taget af den standsede linje 15 søgte den unge syndikalist Johannes Sperling (1899-1980) med en rød fane i hånden at tale til mængden – ifølge sit eget senere udsagn for at mane til besindighed. Politiet tolkede det anderledes og overmandede ham hurtigt, alt imens de drev de andre demonstranter væk med stave. Det blev et blodigt slagsmål. 100 betjente og flere hundrede demonstranter måtte søge lægebehandling efter kampene, som blussede op igen i de følgende dage. Først efter tre dages gadekampe omkring Grønttorvet var der atter roligt i byen.

Forsiden af Aftenposten, 14. november 1918. Billedet viser Johannes Sperling på taget af sporvognen på linje 15. Fra Københavns Politis samling af avisudklip i Rigsarkivet (”Udtagne Sager, Syndikalistmøder (1918-1920), s.391). Link til billedet i Rigsarkivets samling

Virkninger og efterspil

Omtrent 50 personer blev arresteret i forbindelse med Slaget på Grønttorvet. Flere af de fremtrædende medlemmer af Fagoppositionens Sammenslutning, Socialdemokratisk Ungdomsforbund og Socialistisk Arbejderparti fik lange fængselsstraffe for at stå som ledere af bevægelsen. Nogle måneder senere stiftede nogle af dem Danmarks Kommunistiske Parti.

Begivenhederne i Danmark i 1918 var et ekko af de samtidige europæiske arbejderrevolutioner. Både oprørere, ordensmagt og politikeres handlinger vidner om, at en revolution i Danmark af nogle sås som en reel mulighed eller trussel. De revolutionære stod dog svagt i Danmark. Den moderate linje var solidt forankret i arbejderbevægelsen, og de revolutionære socialister havde også internt svært ved at finde et fælles ideologisk grundlag. Lige så vigtigt var det, at Danmark havde holdt sig neutralt under 1. verdenskrig og dermed var blevet forskånet for de indre modsætninger, som krigsdeltagelsen og de milliontallige dødsfald og lemlæstelser medførte i de krigsførende lande.