Folketingsvalget 1918

Artikler

Den radikale statsminister Carl Theodor Zahle (1866-1946) udskrev i overensstemmelse med Grundlovens bestemmelser folketingsvalg til afholdelse den 22. april 1918. Selvom grundlovsændringen i 1915 havde sat valgperioden for Folketinget op til 4 år, var det siddende ting valgt på den gamle grundlovs principper, hvorfor dets valgperiode ville udløbe i maj. Ved det sidste folketingsvalg i 1915 havde den indenrigspolitiske situation været yderst fredelig. Man havde under indtryk af grundlovsrevisionen og ikke mindst verdenskrigen ikke ønsket en valgkamp med store politiske diskussioner. Det ændrede sig imidlertid hurtigt.

I forbindelse med vedtagelsen af salget af De Vestindiske Øer til USA blussede den politiske debat i 1916 op, og det medførte, at den radikale regering optog en kontrolminister fra hvert af de andre partier, så de fik indflydelse på landets styrelse. Samtidig var der hos de borgerlige partier en stigende utilfredshed med den regulering af varer og forsyninger, regeringen på grund af krigen havde iværksat. Der var hos de fleste partier en konsensus om, at det ikke ville være gunstigt at afholde valg, imens krigen stod på. Krigens længde gjorde dog, at man i 1918 ikke længere forfatningsmæssigt kunne undgå det. Modsat folketingsvalget i 1915 blev der, på trods af krigen, denne gang ført valgkamp.

Valgets temaer

Det var selvsagt et stort tema, at dette var det første folketingsvalg, hvor kvinder og tyende som følge af den nye grundlov fra 1915 kunne stemme. Dette betød mere end en fordobling i vælgerantallet, og der skulle appelleres til helt nye vælgergrupper. Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre indgik endnu engang et valgsamarbejde, hvor de søgte at undgå at opstille mod hinanden for at samle store dele af disse nye vælgere op.

Ordningen var især til fordel for Det Radikale Venstre, hvilket Socialdemokratiet accepterede, fordi partiet under indtryk af den samtidige russiske revolution frygtede, at lignende oprørske tilstande i Danmark kunne blive tilskyndet med en Venstre-regering ved magten. Socialdemokratiet støttede derfor helhjertet den radikale regering. Enkelte frafaldne socialdemokrater og syndikalister hyldede dog revolutionen og stillede ved dette valg op under navnet Socialistisk Arbejderparti. Højre havde efter grundlovsændringen i 1915 omdannet sig selv til Det Konservative Folkeparti ved at alliere sig med De Frikonservative samt en gruppe utilfredse moderate venstremænd. Højrefløjen i partiet havde dog protesteret mod den nye partidannelse og havde derfor stiftet partiet Det nye Højre.

Reguleringen af fødevarer og forsyningsimporten, der havde været i kraft siden krigens udbrud i august 1914, var et stort valgtema, som især de Konservative og Venstre kritiserede. Mens Venstre talte landbrugets sag, repræsenterede De Konservative i højere grad de erhvervsdrivendes interesser. Erhvervslivet havde imidlertid også fået sit eget parti, det nydannede Erhvervspartiet, der søgte at samle de mindre erhvervsdrivende, fx købmænd, slagtere og bagere, i modstand mod regeringens regulerings- og rationeringspolitik.

Valgets resultat

Grundlovsændringen i 1915 havde indført en ændret valgmetode ved folketingsvalg. Det gamle valgsystem - flertalsvalg i enkeltmandskredse - havde inddelt landet i 114 valgkredse, hvor kandidaten med flest stemmer blev valgt, mens resten af stemmerne i princippet var spildt. Den ny valglov indførte en blandingsmodel, hvor der i København blev gennemført et rent forholdstalsvalg, hvor partierne fik fordelt mandater efter antal stemmer, mens provinsen stadig var inddelt i enkeltmandskredse. De skulle så suppleres af tillægsmandater, hvilket betød, at Folketingets mandatantal blev hævet fra 113 til 139 (fra 114 til 140 med det færøske mandat). Dermed gik alle partier i princippet frem i antal mandater ved valget.

Regeringspartiet, Det Radikale Venstre, gik dog kun et mandat frem til i alt 31, hvilket dermed var en reel tilbagegang. Socialdemokratiet sikrede dog med en fremgang på 7 mandater til i alt 39, at flertallet bag regeringen bestod. Det Konservative Folkeparti fik på grund af det nye valgsystem med tillægsmandater 22 mandater, hvilket var en markant fremgang. Venstre, for hvem det gamle valgsystem med enkeltmandskredse havde været fordelagtigt, gik frem med 2 mandater til 45. Det var en realnedgang, der især var påvirket af det nye valgsystem, der dog stadig overrepræsenterede partiet i forhold til stemmeandel. De yderste fløjpartier, Det nye Højre og Socialistisk Arbejderparti, formåede ikke at tiltrække nok vælgere og kom ikke i Folketinget. Erhvervspartiet vandt et enkelt mandat i København, hvilket de sluttede til oppositionens samlede antal, der dog ikke oversteg den radikal-socialdemokratiske alliances antal. Carl Theodor Zahle kunne derfor fortsætte som statsminister i den radikale regering.

Regeringen Zahle II
Regeringen Zahle II fortsatte efter valget i 1918. Fra: Statsministeriet

Statistik

I nedenstående tabeller og graffer ses fordelingen af stemmer m.v. ved folketingsvalget i 1918. Bemærk, at der i de fleste valgkredse førtes fredsvalg ved sidste valg (1915) pga. 1. verdenskrig, hvorfor der kun ganske få steder fandt reelle kampvalg sted - deraf de 'spøjse' procentforskelle fra sidste valg til dette ift. mandattal. Der hersker en vis usikkerhed omkring tallene, idet stemmelisterne blev ført mangelfuldt i nogle valgkredse. Resultatet af folketingsvalget på Færøerne indgår ikke i tabellen. Kilde: Danmarks Statistik 

Folketingsvalget i 1918 I forhold til folketingsvalget i 1915
Parti Fork. Partileder Stemmer Pct. af stemmetal Mandater Mandater 1915 Pct. af stemmer 1915
Socialdemokratiet

S

Thorvald Stauning 262.796 28,66 % 39 +7 -0,95 %
Det Radikale Venstre RV Carl Theodor Zahle 189.521 20,67 % 31 +1 +2,53 %
Det Konservative Folkeparti [1] K Emil Piper 167.743 18,29 % 22 +15 -4,06 %

Venstre

V

J.C. Christensen

269.646 29,41 % 45 +2 +0,93 %
Erhvervspartiet EP Peter Elfelt 11.934 1,30 % 1 - -
Det Nye Højre NH Poul Jacobsen 4.764 0,52 % 0 - -
Vælgerforeningen af 1918 VF Valdemar Harsløf 4.407 0,48 % 0 - -
Uden for partierne Uden 3.622 0,40 % 1 0 -1,02 %
Socialistisk Arbejderparti SA Thøger Thøgersen 1.410 0,15 % 0 - -
Det Uafhængige Socialdemokrati US V. Nicolaisen 1.086 0,12 % 0 - -
I alt 916.926 100,0 % 139 [2]

[1] Det Konservative Folkeparti: det tidligere Højre. Højre havde efter grundlovsændringen i 1915 omdannet sig selv til Det Konservative Folkeparti ved at alliere sig med De Frikonservative samt en gruppe utilfredse moderate venstremænd.

[2] Bemærk at antallet af folketingsmedlemmer i 1915 var 113 (114 med det færøske medlem), mens det i 1918 var forøget til 139 (140 ditto) som følge af den ændrede valglov.

Stemmeberettigede 1.226.598
Afgivne gyldige stemmer 916.929
Valgdeltagelse i pct. 74,75 %

Mandatfordelingen ved folketingsvalget i 1918
Mandatfordelingen ved folketingsvalget i 1918.
 Resultatet af folketingsvalget på Færøerne indgår ikke i tallene. Kilde: Danmarks Statistik     

Procentfordelingen i 1918
Den procentvise fordeling af stemmer ved folketingsvalget i 1918. 
Resultatet af folketingsvalget på Færøerne indgår ikke i tallene. Kilde: Danmarks Statistik 

Mandatfordelingen ved folketingsvalget i henholdsvis 1918 og 1915
Mandatfordelingen ved folketingsvalget i henholdsvis 1918 og 1915. Bemærk at antallet af folketingsmedlemmer i 1915 var 
113 (114 med det færøske medlem), mens det i 1918 var forøget til 139 (140 ditto) som følge af den ændrede valglov. Resultatet af folketingsvalgene på Færøerne indgår ikke i tallene. Kilde: Danmarks Statistik 


 

Om artiklen

Forfatter(e)
Pelle Mortensen , Astrid Ølgaard Christensen Schriver
Tidsafgrænsning
1918
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
16. marts 2018
Sprog
Dansk
Litteratur

Thorsen, Svend: De Danske Ministerier 1901-1929 (1967)

Mørch, Søren: 24 statsministre (2000)

Udgiver
danmarkshistorien.dk