Forsiden af Det Frie Socialdemokratis partiprogram fra 1922. Fra: Det Kgl. Bibliotek

DET FRIE SOCIALDEMOKRATI

Da har i Rigdom vi drevet det vidt, naar faa har for meget og færre for lidt.
Grundtvig.

PROGRAM

Det frie Socialdemokrati bygger sin Virksomhed paa følgende Grundsætninger:
Jorden er Kilden til alle Værdier.
Jordrenten inddrages gradvis af Samfundet til Dækning af offentlige Udgifter.
Arbejdet i alle dets Former er Frembringeren og Forarbejderen. Derfor bør Udbyttet tilfalde dem, der arbejder.
Retten til Arbejde anerkendes og gennemføres. Pligten til Arbejde hævdes. Arbejdernes fri Samvirke i Produktionen fremhjælpes af Samfundet.
Kapitalen skal ikke være Folkets Herre, men dets Tjener. Samfundet overtager eller kontrollerer Monopoler og Truster med det Formaal at værne Folket mod Udbytning.
Nutidens Klassekamp sætter den brutale Magt i Rettens Sted, Denne Kampmaade fører til Forarmelse for hele Samfundet, hvilket særlig rammer de daarligst stillede og truer med at føre ud i Desperation og socialt Anarki.
Det frie Socialdemokrati virker for en fredelig og harmonisk social Udvikling. Ligesom Arbejderne kræver Voldgift til Forebyggelse af internationale Krige, maa det kræves at den enkelte Nation ved Voldgift hindrer den lige saa frygtelige sociale Krig indenfor Landets eget Omraade, der medfører Ophør af Samfundets Livsfunktioner.
Broderskabet mellem Nationerne er et Ideal, hvis Virkeliggørelse vil være i Verdensfredens Interesse, og det arbejdende Folk bør her gaa i Spidsen. Den naturlige menneskelige Følelse for egen Hjemstavn er ikke i Modstrid, men i god Samklang hermed. Den samme nationale Selvhævdelse, som præger andre Landes Arbejdere, bør ogsaa blive raadende hos danske Arbejdere.
Det frie Socialdemokrati anerkender ene Valgretten som Middel i den politiske Kamp. Det parlamentariske Styresæt giver herved Folkeviljen Herredømmet i Landet.

Valgret til Folketinget for enhver Mand og Kvinde fra Myndighedsalderen efter de i Lovgivningen fastsatte Regler. Forholdstalvalgmaaden gennemføres fuldtud uden reaktionære Hindinger for mindre Partiers Repræsentation og uden Partiorganisationernes Ret til indgriben i Vælgernes Selvbestemmelsesret. Landstinget omdannes til en raadgivende Forsamling, hvortil Erhvervs- og Fagorganisationer samt kulturelle Institutioner har Valgret, og hvorved Sagkundskaben sikres. Den lovgivende Myndighed skal være hos Folketinget.

Folkeafstemning i vigtige Spørgsmaal i Stat og Kommune. - Forslagsret for Vælgerne.

Fuldstændig Ytrings-, Forsamlings- og Pressefrihed.

Fysisk Opdragelse af Ungdommen. Der organiseres et Værn som afpasses efter hvad der matte kræves ved Tilslutning til Folkenes Forbund.

Folkeskolen udvikles med fri Adgang til den højere og højeste Undervisning for de dygtigste Elever. Undervisning i social Økonomi og Morallære. Religionsundervisningen bibeholdes. Undervisning i Ungdomsaarene under Hensyn til faglig Uddannelse.

Det frie Socialdemokrati respekterer enhvers religiøse Overbevisning.
Spørgsmaalet om Kirkens Adskillelse fra Staten kan optages, naår større Dele af Menigheden kræver dette. Der indføres valgfrit borgerligt Ægteskab.

Virksom Støtte til Ædruelighedsarbejdet, Undervisning i Skolerne om Alkoholens Skadelighed. Forbudsspørgsmaalet gøres til Genstand for Folkeafstemning.

Dyrebeskyttelsen ydes virksom Støtte gennem Lovgivningen. Human Behandling af Dyrene indprentes i Børneskolen.

Forbrugsskatter afskaffes i saa stor Udstrækning som muligt. De Indtægter, Stat og Kommune behøver foruden Jordskylden, faas ved Skat paa indkomst, Formue og Arv efter stigende Skala. Værdistigningsskat indføres.

Alderdomsunderstøttelsen omdannes saaledes, at den bliver en virkelig Ret for de gamle. Human Omsorg for Invalider, kroniske Syge og hjemløse Børn. Staten yder det fornødne Bidrag til Selvhjælpen gennem Sygekasserne. Forsikring mod Arbejdsløshed med forholdsvis Tilskud af det offentlige.

Ottetimersdagen anerkendes som Normen for Arbejdstiden, der iøvrigt fastsættes efter Samraad med de industrielle Fag- og Erhvervsorganisationer. Forbud mod Natarbejde, som ikke er samfundsnødvendigt og mod at Børns Skoleundervisning hindres ved Arbejde.

Tjenestefolk underkastes i Forholdet til Husbonden almindelig borgerlig Ret. Beskyttelse for mindreaarigt Tyende. Søloven revideres i human nutidssvarende Aand.

Den mindre Industri og Smaa-Erhvervene støttes gennem Lovgivningen. Let Adgang til Driftslaan, Laan til Maskiner og andre tekniske Hjælpemidler.

Enhver Mand og Kvinde har Ret til at erholde Jord til Hjem og Virke i sit Fædreland. Derfor kræves Fortsættelse og Forbedring af den bestaaende Lovgivning om Jord til mindre Brug. Al Jord i offentlig Eje overlades hertil mod Afgift efter Værdien. Expropriationsret til Fremskaffelse af Jord fra større Ejendomme gennemføres i den Udstrækning, som Samfundet kræver. Der ydes de nødvendige Laan til Bygninger o. lign.

Boligspørgsmaalet løses af Stat, Kommune og Byggeforeninger i Fællesskab. Der tilstræbes Boliger for Arbejdere i fri og sunde Omgivelser udenfor de tætbebyggede Byer med bekvemme Transportmidler til og fra Arbejdsstedet.

Landets Klosterkapitaler undersøges med Hensyn til Oprindelse, Administration og Økonomisk Anvendelse, for senere eventuel Omordning.

FORBUNDS - LOVE

Det frie Socialdemokrati søger sit Formaal opnaaet ved:
1. Mundtlig og skriftlig Agitation.
2. Oprettelse af Foreninger over hele Landet.
3. Opstilling af Kandidater til Rigsdagsvalg, Kommunevalg samt andre offentlige Hverv.

LOKALE FORENINGER
1. De lokale Foreninger vælger ved Repræsentation paa Partiets Delegeretmøder en fælles Hovedledelse (Hovedbestyrelse).
2. Til Bestridelse af Hovedledelsens Udgifter yder hver Forening for sig et Beløb svarende til 25 Øre pr. Medlem i Kvartalet. Beløbet indsendes til Hovedkassereren kvartalsvis bagud. Første Gang d. 1. April 1922.
3. Hovedledelsens Midler skål udelukkende anvendes i Agitationens Tjeneste, Foredrag, Tryksager m. v. Foreningerne maa selv bære Udgifterne ved Delegeretmøderne.

DELEGERETMØDER
4. Delegeretmødet er Det frie Socialdemokrati's højeste Myndighed. Det afholdes ordinært hvert Aar, ekstraordinært naar Ledelsen finder det nødvendigt eller naar mindst 2/3 af samtlige Partiforeninger forlanger det. Kun den samlede Hovedledelse kan indkalde Delegeretmøder. Foreningerne lader sig repræsentere ved et medlem for hver paabegyndt 50 af Foreningens Medlemmer.

De mødte Repræsentanter maa være forsynede med Mandat underskrevet af Formanden for den Forening de repræsenterer.

5. Delegeretmødet fastsætter selv sin Forretnings- og Dagsorden. Den sidste skal indeholde:

a. Mandatudvalgets Indstilling.
b. Valg af Mødets Funktionærer og Udvalg.
c. Hovedledelsens Beretning om Virksomheden.
d. Hovedledelsens Regnskab.
e. Valg af Partiets øverste Tillidsmænd, Formand, Forretningsfører, Hovedkasserer samt 2 Revisorer.
f. Hovedbestyrelsesmedlemmer.
g. Fastsættelse af Sted for næste Delegeretmøde.

HOVEDBESTYRELSEN
6. Hovedbestyrelsen bestaar af 7 Medlemmer: En Formand, en Forretningsfører, en Hovedkasserer og 4 Medlemmer.

FORRETNINGSUDVALGET
7. Forretningsudvalget varetager Partiets daglige Ledelse. Det har Sæde i København og sammensættes af Formand, Forretningsfører og Hovedkasserer.

VALG AF HOVEDBESTYRELSE
8. Valget foregaar indtil videre paa de ordinære Delegeretmøder, Medlemmerne vælges for 2 Aar ad Gangen, dog saaledes at 4 Medlemmer afgaar efter Lodtrækning, første Gang ved Delegeretmødet 1922.
9. Formand, Forretningsfører og Hovedkasserer vælges for 2 Aar ad Gangen.

Saaledes vedtaget paa Delegeretmødet i København d. 4. December 1921.