Kilder
Kildeintroduktion:
Oven på 2. verdenskrig fik tanken om europæisk integration vind i sejlene igen. Ideen havde rødder langt tilbage i tiden, men Kul- og Stålunionen fra 1952 blev begyndelsen på en udvikling, der i dag har ført til EU. Kul- og Stålunionen blev oprettet af seks lande ('De Seks'): Holland, Belgien, Luxemburg, Frankrig, Italien og Vesttyskland. Siden blev organisationen udbygget adskillige gange, både i dybden (i forhold til hvilke områder der skulle samarbejdes om) og i bredden (i forhold til hvor mange lande der var medlemmer). Når der i denne meningsmåling fra 1961 refereres til "fællesmarkedet" og "Rom-traktaten", så er det netop en udbygning af det oprindelige samarbejde, der henvises til.
Danmarks forhold til den europæiske integration var indledningsvis relativt køligt. I 1950'erne fokuseredes mest på samarbejde med de nordiske lande og den største aftager af danske varer: Storbritannien. Da Storbritannien søgte om optagelse i De Seks i 1961, fulgte Danmark trop. Det skulle dog vare indtil 1973, før fransk-britiske uoverensstemmelser var kølnet tilstrækkeligt til, at landene blev optaget i det europæiske samarbejde, der i mellemtiden havde udviklet sig til De Europæiske Fællesskaber (EF).
Denne Gallup-meningsmåling fra 1961 blev foretaget, umiddelbart efter at det danske Folketing havde besluttet at følge Storbritannien og søge om optagelse i De Seks. Af undersøgelsen fremgår det, at over halvdelen (53 %) af danskerne støttede beslutningen, mens kun 9 % var modstandere. Støtten var størst blandt de borgerlige partiers vælgere, mens der kun var reel modstand i SF's vælgerskare. Spørgsmålet om den europæiske integration bliver ofte anset for at være kompliceret, og det ser også ud til at gøre sig gældende i 1961. I hvert fald kunne 36 % af modstanderne ikke give en grund for modstanden, mens de øvrige angav et utal af forskellige grunde.
Analysefirmaet Gallup har siden 1939 foretaget meningsmålinger i Danmark om de emner, der optog danskerne. Det drejer sig både om storpolitiske spørgsmål og de små dagligdags ting, der har haft betydning for almindelige menneskers hverdag. Meningsmålingerne er en værdifuld kilde til dansk historie efter 1945. Både fordi de måler danskernes holdninger til en lang række meget forskellige spørgsmål, men også fordi de spørgsmål, der blev stillet, giver et indblik i, hvad man dengang fandt det interessant at spørge om.
BEFOLKNINGEN INDSTILLET PÅ OPTAGELSE I "DE SEKS"
I begyndelsen af august vedtog folketinget med alle stemmer undtagen socialistisk folkeparti at rette henvendelse til "de seks" med henblik på medlemsskab sammen med England. For at bedømme i hvilket omfang de menige vælgere har sluttet op om denne beslutning, foretog Gallup Instituttet kort efter vedtagelsen en undersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af den voksne befolkning. Man stillede følgende spørgsmål:
"Danmark har nu besluttet sig til at følge England ind i det europæiske fællesmarked ("de seks"), såfremt England beslutter sig. Er De enig med den danske regering om denne beslutning?"
Svaret blev følgende:
| % | |
| ja | 53 |
| nej | 9 |
| ved ikke | 38 |
| ialt | 100 |
Folketingets beslutning er således i overensstemmelse med befolkningens flertal, men heller ikke mere. Dog må det tages i betragtning, at mere end en trediedel ikke har kunne tage stilling til spørgsmålet. Ved afstemningen i folketinget gik kun socialistisk folkeparti imod. I nedenstående oversigt er svarene grupperede efter politisk tilhørighed til de fem største partier:
| ja | nej | ved ikke | ialt | |
| % | % | % | % | |
| socialdemokrater | 48 | 9 | 43 | 100 |
| radikale | 70 | 9 | 21 | 100 |
| konservative | 72 | 7 | 21 | 100 |
| venstre | 71 | 3 | 26 | 100 |
| socialistisk folkeparti | 33 | 40 | 27 | 100 |
Mest udtalt er tilslutningen blandt de tre borgerlige partier, medens der ikke er flertal blandt socialdemokraterne og folkesocialisterne. For socialdemokraterne skyldes dette først og fremmest det store antal "ved-ikke"-svar, idet kun 9% svarede "nej", medens 40% blandt socialistisk folkepartis tilhængere var imod tilslutning.
De af de adspurgte, der svarede "nej" til det stillede spørgsmål, blev yderligere spurgt om, hvorfor de var imod Danmarks tilslutning til "fællesmarkedet", og afgav følgende begrundelser:
| % | |
| Politisk binding af landet | 8 |
| vi skal holde os uden for markedsdannelser | 5 |
| små stater har for lidt indflydelse | 9 |
| der bliver for megen arbejdsløshed | 15 |
| andet | 29 |
| ved ikke | 36 |
| ialt | 102 |
8% frygter Rom-traktatens politiske bestemmelser skal medføre for store indskrænkninger i vor selvbestemmelsesret, medens 15% mener, tilslutning vil medføre stigende arbejdsløshed. Godt en trediedel (36%) kan ikke afgive nogen egentlig begrundelse for deres vægring. De 29%, der afgav andre begrundelser end de ovenanførte, svarede bl.a. følgende:
Skal ikke dirigeres af englænderne - udenlandske varer vil oversvømme det danske marked - mulighed for lønningerne bliver mindre - konkurrencen bliver for stor - vil have fri konkurrence - de nationale særpræg vil blive udslettet - kan skade afsætningen - til skade for handelen - kan ikke lide Englands handelspolitik - går for meget i stykker på de små virksomheder - ville hellere have været i "de syv" - sammenslutningen består af for få stater - Vesttyskland kommer til at dominere - tror, det vil skade export og import - vi er for fast bundet til England - der bliver et økonomisk mellemværende, vi ikke har råd til - blev frarådet for skes år siden.