Temaer
Nicolai Frederik Severin Grundtvig (1783-1872) var en vidtfavnende historisk personlighed. I sit lange liv gennemgik han ikke blot en rivende personlig og tankemæssig udvikling, men han oplevede tillige en ydre verden med store forandringer. Omgivelsernes forandringer påvirkede ham voldsomt og inspirerede ham både til refleksion og til handling. Hans store indflydelse på den udformning, vores samfund har i dag, er ikke til at komme udenom.
Grundtvig havde meget på hjerte og markerede sig på mange forskellige områder. Som præst gjorde han sig bemærket på den teologiske arena. Som samfundstænker havde han indflydelse på demokratiets indførelse i Danmark og kæmpede en kamp for at gøre uddannelse tilgængelig for alle. Som historiker nærede han en bred kulturel interesse og forenede bl.a. den dansk-nordiske mytologi med et kristent verdenssyn. Som digter leverede han ikke mindst et kæmpe bidrag til både dansk salmesang og højskolesang, der stadig benyttes flittigt.
Grundtvigs nuancerede personlighed og mangfoldige produktion tilbyder sig som spændende forskningsfelt for mange forskellige fagligheder. Derfor bliver Grundtvig ved med at være aktuel. Han har været genstand for fagfolks og lægmænds interesse siden sin samtid og er det fortsat i dag.
I dette tema tager vi konsekvensen af Grundtvigs grundlæggende tværfaglighed og præsenterer en række vidt forskellige fagligheders spændende vinkler på manden og hans virkningshistorie. Temaet samler artikler om, hvordan Grundtvig er blevet opfattet gennem tiden, men også om, hvordan Grundtvig opfattede sin verden.
Det kendetegner Grundtvigs virke indenfor forskellige fagligheder, at han lod sig inspirere af udtryk og tænkemåder fra mange steder i verden og fra adskillige perioder. Hans mangfoldige åbenhed og hans formåen i at følge med strømmen i samfundet og kulturen kommer til udtryk i hans meningers konstante udvikling. Uanset hvilken faglighed, Grundtvig beskæftigede sig med, havde han mennesket for øje. Han fokuserede på menneskets åndelige og demokratiske udvikling, men især også på fællesskabet. Fællesskabet mellem mennesker kunne opløfte menneskeheden til fremskridt. Det er netop Grundtvigs fokus på mennesket, som gør ham tidløs og stadig aktuel. Et udvalg af artikler om Grundtvig viser, hvorfor han er en attraktion for mange forskellige fagligheder.
I artiklen Nicolai Frederik Severin Grundtvig, 1783-1872 gives en generel introduktion til Grundtvigs tanker. Der gives et oprids over deres voldsomme udvikling gennem hans liv og over de indre og ydre faktorer, som var udslagsgivende for denne udvikling. Der perspektiveres med et vue ud over Grundtvigs idéers virkningshistorie.
I Grundtvigs kristendomssyn behandles Grundtvigs virke inden for den faglighed, der var hans egen, og som megen Grundtvigforskning vil hævde er det område, hvor han har haft størst betydning: teologien. Her behandles de teologiske strømninger, som var Grundtvigs forudsætning, og det beskrives, hvordan Grundtvig i både samspil og modspil med sine teologiske omgivelser udviklede sit eget særegne kristendomssyn.
Grundtvig som historiker er interessant, fordi han ikke kun skrev flere historiske værker, men også fordi han forsøgte at definere en historiefilosofi, som passede til hans egen opfattelse af verdens gang. I artiklen om historikeren Grundtvig ses hans evne til at kombinere bibelfundamentalisme med en mere sekulær opfattelse af mennesket som sin egen udvikler.
I Grundtvig og litteraturhistorien kan man følge kritikken af hans litterære produktion. Det interessante i denne artikel er endvidere, at der gives et indblik i, hvordan Grundtvig kan læses og tolkes på nye måder, som tiden skifter.
Grundtvig bliver i dag alment opfattet som led i den demokratiske udvikling i Danmark. Artiklen om Grundtvigs syn på demokrati afspejler den detaljerede proces, som Grundtvig gennemgik, i takt med at samfundsstrukturerne ændrede sig. Som samfundsdebattør og politiker viste Grundtvig både evnen og viljen til at kæmpe for, hvad han mente var bedst for folket.
Samfundstænkeren Grundtvig udviste en tankegang, der forbandt forståelsen for menneskelige fællesskaber og deres betydning for diverse samfundsinstitutioner. I artiklen om Grundtvig som samfundstænker er der især fokus på kirken og skolen. Det bliver fremhævet, at Grundtvig opfattede menneskelige interaktioner og samvær som altafgørende.
Grundtvigs mange oplysninger giver et billede af de mange oplysningstanker, som spillede ind i Grundtvigs verdenssyn og ikke mindst menneskesyn. Grundtvig beskæftigede sig med begrebet oplysning på mange måder, men alle byggede de på et syn på menneskeheden som bundet sammen i fællesskab. Artiklen belyser, hvordan Grundtvig så oplysning som grundstenen til folkelig fællesskabsfølelse.
I artiklen om Grundtvig og sangskolerne kommer det frem i lyset, at Grundtvig blev inspireret af alverdens landes kulturer og deres udtryk. Det er tydeligt, at Grundtvig ønsker at oplyse folket om toner skabt af folk fra andre kulturer, men også, gennem salmernes funktion, at bidrage til folkets fællesskabsfølelse.
Artiklen Grundtvig-salmernes melodier viser, hvordan Grundtvig mere end nogen andre inspirerede komponister til at skrive melodier. Der fremkom et væld af nye melodier til hans salmer, ligesom der opstod en hel kamp om den rette brug af gamle og nye salmemelodier i hans kølvand. Også inden for det musikfaglige miljø har Grundtvig altså sat sit præg.
Grundtvigianismen i Danmark beskriver den bevægelse, som tog afsæt i Grundtvigs idéer, og som forsøgte at føre disse videre. Artiklen afspejler, hvordan fortolkningen af den mangfoldige Grundtvig førte grundtvigianismen ud i forskellige fortolkninger og undertiden intern splid. Den viser også, at bevægelsen var langt mere end blot en folkelig bevægelse, men rakte langt ind i både de kulturelle, religiøse og politiske områder.
Ud over artiklerne om Grundtvig kan du også læse et par udvalgte tekster fra hans hånd, nemlig Danmarks Trøst, Folkeligheden og Oplysning. Du kan høre Vilhelm Andersen læse Modersmaalet, og endelig kan du nynne med på salmerne Det kimer nu til julefest, Et barn er født i Betlehem og Velkommen igen Guds engle små.
Collagen er sammensat af følgende billeder:
Øverst fra venstre: 1. Udby Præstegård. Fra Hundrede Aar. Et Mindeskrift, Kbh. 1883, s. 5.
2. Folkekalender for Danmark 1863, Illustreret Tidende, 1862, s. 98. 3. Det indre af Vartov Kirke, tegnet af C.V. Nielsen, Illustreret Tidende 1883, s. 608.
Anden række fra venstre: 4. Københavns bombardement natten mellem 4. og 5. september 1807, set fra Kongens Nytorv. Maleri af C.A. Lorentzen. Fra Wikimedia Commons. 5. Globus med Grundtvigs portræt. Portrættet stammer fra Hundrede Aar. Et Mindeskrift, Kbh. 1883, s. 22. 6. Den Grundlovgivende Rigsforsamling, malet af Constantin Hansen 1860-64 (Frederiksborgmuseet). Fra Wikimedia Commons.
Nederst fra venstre: 7. Festmåltidet for slesvigerne i kæmpeteltet på Klampenborg d. 5. sept. 1865. Illustreret Tidende, 1865, s. 413. 8. Folkekalender for Danmark 1863. Illustreret Tidende, 1862, s. 98.
9. Krigslejren på Lyngbye Hede. Illustreret Tidende, 1860, s. 338.
Collage af Katrine Bergild.
Læs mere om Grundtvig på www.grundtvigsværker.dk
– en ny og frit tilgængelig tekstkritisk og kommenteret udgave af N.F.S. Grundtvigs trykte forfatterskab, udarbejdet af Grundtvig Centeret ved Aarhus Universitet.
