Hvad er sand kristendom? 

Grundtvigs kristendomssyn er som enhver anden tænkning om kristendom og tro præget af de samfunds- og kirkestrømninger, som kendetegner den tid, hvor de er blevet til. Som præstesøn fra den sjællandske by Udby var Grundtvig præget af den kristendomsforståelse, der herskede i barndomshjemmet. Her spillede den tyske reformator Martin Luther (1483-1546) en stor rolle for forståelsen af, hvad sand kristendom er for en størrelse. Bibelen og den 'rigtige' fortolkning heraf var den eneste nøgle til at forstå tro og religion. Dette syn kom til at præge Grundtvig i de tidlige år som præst.

Grundtvig begyndte gradvist at interessere sig mere og mere for spørgsmålet om Bibelens sandhed, hvilket førte videre til tanker og overvejelser om selve kristendommens sandhed. Jo mere Grundtvig studerede Bibelen, des mere begyndte han at tænke over, hvordan de bibelske beretninger, der engang har fundet sted, kunne have betydning for ham selv i nutiden. Det kom til at præge Grundtvigs kristendomssyn resten af hans levetid. Grundtvig blev dybt optaget af, hvordan Jesus stadig kunne være lyslevende til stede blandt sin menighed og tale til dem, som han gjorde på sin egen tid for så mange århundreder siden.

Det, som var med til at åbne Grundtvigs øjne og tanker op for spørgsmålet om kristendommens sandhed, var blandt andet hans historiesyn og hans læsninger af de oldkirkelige kirkefædre. Grundtvig mente, at alt har en historie og dermed bygger på noget forudgående. Således også med kristendommen. Kristendommen er ikke noget, der er opstået ud af den blå luft, men den har en historie og er overleveret gennem generationer. Derfor kunne han også nå frem til, at der måtte være en kerne i kristendommen, som har eksisteret til alle tider, og som stadig eksisterer.

Dette spirende kristendomssyn harmonerede ikke med tidens dominerende filosofiske strømning – rationalismen – som også prægede kirkelivet. For rationalismen er sandheden og dermed også kristendommens sandhed at finde i menneskets fornuft. Med andre ord kan mennesket ’tænke’ sig frem til, hvad kristendom er og indeholder. Det betyder, at kristendommen bliver en sag for videnskaben – særligt de lærde teologer – at fremtolke og eftertænke, så de finder frem til kernen i og sandheden om den. Dette kristendomssyn anfægtede Grundtvig i en sådan grad, at han skrev flere mindre skrifter og indlæg om, hvad kristendommens sandhed er for en størrelse, og hvor vi bedst finder den.

Portræt af N.F.S. Grundtvig fra Alfred Jacobsens Billeder til Skolebrug fra 1922. Billedet er en såkaldt anskuelsestavle, som blev brugt i anskuelsesundervisningen, der fandt sted i de danske skoler fra midten af 1800-tallet og frem. Fra: Det Kgl. Bibliotek

”Det levende Ord”

Begyndelsen af 1820'erne og særligt 1825 blev et afgørende vendepunkt i forhold til Grundtvigs kristendomssyn. Grundtvig kom frem til det, som er blevet kaldt ’den mageløse opdagelse’, som præsenteres i det noget korte skrift Kierkens Gienmæle. Den mageløse opdagelse er et svar på alle de tanker om kristendommens sandhed, som Grundtvig havde gjort sig i sine tidlige præsteår. Samtidig er den også et modsvar til rationalismens kristendomssyn og et bud på, hvad der skal danne grundlag for kirken og dens gudstjeneste.

Det, som kendetegner Grundtvigs mageløse opdagelse, er, at han særligt fremhæver trosbekendelsen som et udtryk for, hvad kristendommens sandhed er. Grundtvig hævder mod rationalismen, at kristendommen ikke er en idé eller en teori, der kan rationaliseres frem af Bibelen. Kristendommen er derimod en historisk størrelse, og kirken er ligeledes en historisk størrelse, der bygger på trosbekendelsen, dåben og nadveren.  Grundtvig mener, at trosbekendelsen har lydt siden de første kristne menigheder, og når den stadig lyder til gudstjenesten, skaber den en ’bro’ mellem fortiden og nutiden, sådan at mennesket stadig kan møde den lyslevende Kristus midt i menighedens fællesskab.

Det er gennem trosbekendelsen, fadervor ved dåben og ordene, som lyder ved nadveren, at kristendommens sandhed findes, og gennem de ord kan mennesket erfare den sandhed og møde Kristus.

Ordene, som lyder i gudstjenesten, forstår Grundtvig som helt konkrete ord talt direkte fra Jesu Kristi egen mund, og han kalder dem for det levende ord. Et af Grundtvigs store spørgsmål var, hvordan Kristus kunne blive nærværende og lyslevende med sin menighed her og nu, og svaret fandt Grundtvig i sin forståelse af Kristi levende ord til menneskene, der samles for at fejre gudstjeneste. Når Grundtvig taler om det levende ord, så betyder det, at Gud bliver levende gennem menneskers ord, når de lyder i menighedens fællesskab. Når Grundtvig taler om det levende ord, så bliver det lige pludselig i den helt almindelige gudstjeneste, at Gud er til stede. Det levende ord er en åben dør til et møde mellem Gud og mennesker, for her giver Gud sig til kende og taler til mennesket gennem Jesu Kristi ord, hvilket også ville gælde for menigheden i dag, hvis vi spurgte Grundtvig.

Grundtvig og kristendommen i dag

Grundtvigs kristendomssyn kom til at præge den danske gudstjeneste. Også i dag kan vi se, hvordan hans forståelse af kristendom og gudstjeneste har haft stor betydning. Trosbekendelsen, dåben og nadveren er centrale elementer i en dansk gudstjeneste søndag efter søndag.

Samtidig er Grundtvig den af de danske salmedigtere, der har flest salmer med i Den Danske Salmebog. Størstedelen af de salmer handler om hans kristendomssyn og forståelse af det levende ord, og hvilken betydning det har for menneskets gudsforhold. Også de har en fast og vægtig plads i den danske gudstjeneste.

Grundtvigs forståelse af, at kristendommen er en frihedssag, har ligeledes haft stor betydning. Grundtvig var af den overbevisning, at enhver skulle have ret til at vælge den præst, som de syntes bedst kunne forkynde kristendommen. Derfor blev loven om sognebåndsløsning indført i 1855, så enhver kunne vælge den præst og den kirke, de ville.

At kalde Grundtvig for en væsentlig figur i den danske kirkes og gudstjenestes historie er derfor næsten en underdrivelse. Hans betydning for den måde, den danske kirke er skruet sammen på, som en folkekirke, skyldes i høj grad hans tanker og kristendomssyn. Og hans tanker lever i bedste velgående i både det skjulte og det åbenbare i landets over 2000 folkekirker.

Læs mere om Grundtvig på www.grundtvigsværker.dk

– en ny og frit tilgængelig tekstkritisk og kommenteret udgave af N.F.S. Grundtvigs trykte forfatterskab udarbejdet af Grundtvig Centeret ved Aarhus Universitet.