Kilder
Kildeintroduktion:
Tidsskriftet Spiritisten behandler i denne artikel fra oktober 1897 spørgsmålet om, hvorvidt spiritisme skal opfattes som en videnskab, en religion eller en lære. Både spørgsmål og svar er refereret fra et tidsskriftet 'Den skandinaviske Spiritualisten'. Svaret angiver, at spiritismen skal forstås som en harmonisk helhed eller en "fremtidslære", der forener videnskab og religion.
Da spiritismen brød igennem i Danmark i slutningen af 1800-tallet, affødte det en række spiritistiske foreninger, der blandt andet udgav tidsskrifter til drøftelse af de spiritistiske spørgsmål. Spiritisten blev udgivet af foreningen Spiritistisk Broderskab i København og udkom første gang i 1895. Fra 1897 blev Spiritisten redigeret af Christian Brinch, som blev en ledende skikkelse i den danske spiritisme, både som forfatter til bøger om spiritisme og redaktør af flere tidsskrifter.
Spiritistens fokus var udelukkende på den filosofiske og religiøse del af spiritismen anskuet fra et kristent og bibelsk perspektiv. Spiritisten behandlede derimod ikke spiritistiske fænomener som for eksempel ånder der bankede på borde eller endda materialiserede sig.
I samme Tidsskrift [Den skandinaviske Spiritualisten, marts 1896] læses nedanførte Spørgsmaal og Svar, som vi har troet af Interesse ogsaa for en Del af vore Læsere:
Sp. Hvorledes skal Spiritismen klassificeres: som en Videnskab, Religion eller Lære?
Sv. Overfor det enkelte Individ kan den være det ene eller alt. Som Bevis for en fortsat Tilværelse kan den kaldes en Videnskab. Som en Aabenbarelse om Menneskets Sammenknytning med Naturen, det tilkommende og det uendelige, kan den kaldes en Religion – den højeste Religion, som nogen Sinde er fremstaaet blandt Menneskene. Dens Teorier, baserede paa visse demonstrerende Faktum, danner en Lære.
Men intet af dette enkeltvis kan kaldes for Spiritisme. De ere hver for sig Faktorer i den store harmoniske videnskabelige og religiøse Fremtidslære. Spiritismen befinder sig endnu i sin Barndom og har ikke endnu vundet den Anerkendelse, som den engang vil faa.