Artikler
Historie spillede en central rolle for grundtvigianismens fader, Nicolai Frederik Severin Grundtvig (1783-1872). Han skrev adskillige historiske værker og forsøgte også at klargøre en egentlig historiefilosofi, som både kunne rumme hans tro på Guds skaberkraft og hans tro på "menneskeåndens" selvstændige udvikling gennem tiderne.
Grundtvigs første store historiske værker er hans tre bind 'Verdenskrøniker' fra henholdsvis 1812, 1814 og 1817. Siden fulgte andre verdenshistoriske værker, så verdenshistorien blev fulgt helt op til Grundtvigs egen tid. Det verdenshistoriske hovedværk blev 'Haandbog i Verdens-Historien' bd. I-III fra 1833-1843. Hertil kom værker, der fokuserede på Norden og Danmark. Mange af disse handlede om, eller var genfortællinger fra, den nordiske mytologi. Da "menneskeåndens" udvikling var i centrum for Grundtvig, opfattede han også myterne som historiske. Tilsammen skrev Grundtvig således både hele menneskehedens historie og det danske eller nordiske folks historie fra tidernes morgen, set som en del af denne udvikling.
”Menneskeåndens” udvikling
For Grundtvig begyndte verdenshistorien med Adam og Eva for omkring 6.000 år siden, og de særskilte folks historie med Guds ødelæggelse af Babelstårnet for 4.000 år siden. De vigtigste folkeslag efter Babel var i rækkefølge: Jøderne, grækerne, romerne og nordboerne. Nordboerne spillede den vigtigste rolle. Menneskeheden var sunket nedad siden syndefaldet. Men Gud havde udset folkene i Nord til at rejse menneskene i folkelighed, oplysning og sand hjertelighed og ånd, på vej mod tidernes ende, hvor alle folkeslag igen skal blive ét.
Grundtvig hentede sit skema for verdens udvikling i Bibelen, som han anså for bogstaveligt sand. Her herskede Gud. Men han var samtidig præget af de europæiske oplysningstanker, der vægtede mennesket som kilden til materielle og åndelige fremskridt, og han var påvirket af de nationalistiske ideologier. I indledningen til sin bog 'Nordens Mythologi' fra 1832 forsøgte han at klargøre sin position. Han holdt den bibelfundamentalistiske tro intakt, samtidig med at han bevægede sig i de nye tanker, der gjorde mennesket, snarere end Gud, til kilde for udvikling. Resultatet blev, hvad der nogle gange er blevet kaldt "Grundtvigs dobbelte bogholderi". Han fastholdt på den ene side en skabelsesteologisk verdenshistorie med kirkens udvikling som den røde tråd. På den anden side hævdede han en særligt dansk-nordisk historie, hvor genoplivningen af den førkristne "kæmpeånd" var afgørende. Grundtvig kan i dette lys opfattes idéhistorisk som en eksponent for den europæiske overgang fra en kristen enhedskultur til et sekulariseret verdenssyn.
Portræt af N.F.S. Grundtvig fra Alfred Jacobsens Billeder til Skolebrug fra 1922. Billedet er en såkaldt anskuelsestavle, som blev brugt i anskuelsesundervisningen, der fandt sted i de danske skoler fra midten af 1800-tallet og frem. Fra: Det Kgl. Bibliotek
Læs mere om Grundtvig på www.grundtvigsværker.dk
– en ny og frit tilgængelig tekstkritisk og kommenteret udgave af N.F.S. Grundtvigs trykte forfatterskab udarbejdet af Grundtvig Centeret ved Aarhus Universitet.
