Opvækst og baggrund

Frederik Lange Grundtvig blev i 1854 født som tredje søn af den da 70-årige N.F.S. Grundtvig. Moderen, Ane Marie Elise Toft (1813-1854), som var N.F.S. Grundtvigs anden hustru, døde få måneder efter fødslen, hvorefter en amme tog sig af den spæde Frederik.

 
N.F.S. Grundtvig med sin treårige søn, Frederik. Foto: grundtvig.dk

Frederik Lange Grundtvig blev i de tidlige barneår undervist i hjemmet, og allerede som barn fik han sin lyriske debut. Foruden digtningen havde Frederik politiske, folkloristiske og ornitologiske interesser, men det var med nød og næppe, at han bestod studentereksamen i 1876. Selv om N.F.S. Grundtvig ønskede, at sønnen skulle påtage sig præstegerningen, valgte Frederik at påbegynde en statsvidenskabelig uddannelse. Denne færdiggjorde han i 1881, og samme år giftede han sig med svenske Kristina Birgitta Nilsson (1848-1905), som han havde mødt under et ferieophold på herregården Tyllinge i Sverige.

Rejsen til Amerika

I august 1881 sejlede Frederik Lange Grundtvig med dampskib til USA, hvor han og hustruen kom til at tilbringe de næste 19 år. Udrejsen var blandt andet forårsaget af forholdet til den afdøde far, der tyngede ham i sådan en grad, at han så sig nødsaget til at rejse fra Danmark for at ”faa Tag i” sig selv.

I USA blev Frederik Lange Grundtvig tildelt en betydelig rolle i det danske kirkemiljø, der ligesom i Danmark var præget af en polarisering mellem den grundtvigianske og den indremissionske kirkeretning. Frederiks engagement i kirkemiljøet og hans tiltrædelse som præst i byen Clinton, Iowa, i 1883 skærpede ikke kun den grundtvigianske retnings kulturelle, sproglige og kirkelige standpunkter, men også konflikten mellem de to kirkeretninger. Et egentligt brud mellem de to retninger kom dog først på tale i 1887, hvor Frederik stod i spidsen for stiftelsen af immigrantorganisationen Dansk Folkesamfund.

Frederik Lange Grundtvig, hans svenske hustru Kristina og datteren Marie (f. 1883), som var parrets eneste barn. Marie, der var opkaldt efter sin farmor, opvoksede i det grundtvigianske miljø i USA indtil familiens hjemrejse til Danmark. Foto: Marianne Stølen til Grundtvig-Biblioteket

Arbejdet for Dansk Folkesamfund

Som sin far havde Frederik Lange Grundtvig også folkelige og nationale interesser, der var uadskillelige fra hans kristendomsforståelse, hvilke var grundlaget for stiftelsen af Dansk Folkesamfund. Organisationen skulle blandt andet arbejde for at etablere, bevare og videreformidle ”Fædrenes aandelige Arv og gjøre den frugtbringende” for de danske immigranter i USA. Dansk Folkesamfund var en torn i øjet på den indremissionske kirkeretning, som ikke mente, at bevarelsen af danskheden var gavnlig for de danske immigranters liv og integration. Modsat var det en udbredt holdning blandt grundtvigianerne, at den danske kulturarv udtrykte dansk folke- og åndelighed, og at der lå en værdi heri.

Frederik Lange Grundtvigs argument for danskhedens bevarelse havde klare nationalromantiske undertoner: Uden den danske sprog- og kulturarv ville immigranterne ikke kunne opretholde deres danske nationale identitet. Frederiks ihærdige kamp for Dansk Folkesamfunds fortsatte eksistens førte til et egentligt brud mellem de to kirkeretninger i 1894. Kirkestriden var da ikke længere blot en teologisk diskussion, men også en kulturel strid om, hvorvidt danskheden skulle bevares.

Ifølge Frederik Lange Grundtvig burde den danske sangskat tildeles en fremtrædende rolle i bevarelsen af den danske kulturarv i USA, da han mente, at denne kunne danne den yngre generation. Ved at 'tilskære' de danske sange og erstatte danske sociokulturelle, geografiske og historiske referencer med referencer til de amerikanske forhold, som immigranterne levede under, mente Frederik, at sangene fik ny relevans. I 1889 publicerede han derfor 'Sangbog for det danske Folk i Amerika', som siden er udkommet i seks udgaver.

Kolonien Danevang i Texas

Kolonitanken havde siden 1880’ernes begyndelse floreret iblandt de danske immigranter, og i 1885 havde Frederik Lange Grundtvig deltaget i grundlæggelsen af en koloni i Tyler, Minnesota, som fik navnet Danebod. I 1894 førte Frederik an i anlæggelsen af Dansk Folkesamfunds første koloni, Danevang, i Texas.

Frederik havde specifikke krav til jordloddet i Texas, som skulle have klare ligheder med den danske natur. Hans tanke bag Dansk Folkesamfunds første koloni var, at den skulle danne en ”lille Fæstning for dansk Folkeliv i Amerika”. Danskerne skulle således separeres fra det omkringliggende samfund for dermed at sikre, at danskheden uforstyrret kunne udfoldes og bevares. Koloniens succes var dog begrænset; kun 170 danskere bosatte sig i Danevang, og beboerne havde store vanskeligheder med at kultivere jorden i det uvante klima.

Indbyggere i Danevang fotograferet i 1906, altså seks år efter at Frederik Lange Grundtvig var rejst tilbage til Danmark. I baggrunden ses to danske flag. Foto: Danish Heritage Preservation Society, The Portal to Texas History

Desillusion og eftermæle

I slutningen af 1890’erne svandt Frederik Lange Grundtvigs håb for den danske kulturarvs overlevelse i USA, og i 1900 vendte han desillusioneret tilbage til Danmark med sin kone og datter. Han havde erfaret, at de danske immigranter i stigende grad ønskede at fravriste sig deres danske arv for i stedet at lade sig assimilere til det amerikanske samfunds normer. Hans drøm om et dansk samfund i USA var en social utopi, og midt i sin kamp var Frederik selv blevet påvirket af amerikansk kultur. I Danmark savnede han sit amerikanske liv, han følte sig ikke længere hjemme i sit fædreland. Få år senere døde han i København blot 49 år gammel.

På trods af Frederik Lange Grundtvigs desillusion eksisterede Dansk Folkesamfund frem til 1964 og har spillet en ganske betydelig rolle i bevarelsen af den danske kulturarv i USA – om end i en amerikaniseret udgave. Grundtvigianismen har ligeledes fået et dansk-amerikansk efterliv, og flere gange årligt afholdes stadig grundtvigianske stævner med danske talere, sang og folkemøder i det fri.